Gå til indhold
Høretelefon-forstærker

Tretittre TTT-Ti3

Nyhed
Vil du have meget bedre lyd fra din computer eller telefon? Den her lille mobile forstærker er lige til lommen, og den kan give dig ægte high-end-lyd i dine høretelefoner både på kontoret og på farten. Prøv den – du vil ikke tro dine egne ører!

Fordele

  • Plug-and-play mobil høretelefon-forstærker
  • Kan bruges både sammen med PC/Mac og mobile enheder (iOS/Android)
  • Suveræn hi-fi-lydkvalitet med lavt strømforbrug
  • Kan drive krævende high-end høretelefoner
  • Både single-ended og balanceret udgang
  • Afspiller HD-stereo op til 32-bit/384kHz samt DSD
  • Indbygget 100-trins analog volumenkontrol
  • Kan også bruges som D/A-konverter sammen med stationære anlæg

Begrænsninger

  • Ikke trådløs signaloverførsel
  • Ikke så mange tilpasningsmuligheder som en stationær løsning

Tretittre TTT-Ti3 – audiofil mobil USB høretelefon-forstærker med krystalklar digital lyd både til computer og telefon

TTT-Ti3 er en ultrakompakt mobil USB høretelefon-forstærker, som kan løfte lyden fra din computer eller telefon helt op i high-end klassen. Bare sæt TTT-Ti3 til en USB-C port via det medfølgende adapterkabel, og tilslut dine høretelefoner med et minijack-kabel. Så er du klar til at nyde den fulde lydkvalitet fra al din musik, uanset om den er lagret på enheden eller bliver streamet fra en online musiktjeneste som f.eks. TIDAL eller Spotify.

De indbyggede forstærkere er så kraftige, at du uden problemer kan få kvaliteterne frem i selv tungtdrevne high-end høretelefoner. Ud over en almindelig minijack-port får du også en 4,4 mm balanceret tilslutning med højt output, hvilket i sig selv fortæller, at du står med et ambitiøst hi-fi-produkt i hånden. Samtidig er energiforbruget så lavt, at du kan lytte til musik i timevis, selv fra din telefon.

Med TTT-Ti3 undgår du alle de lydmæssige flaskehalse i Bluetooth, så hvis du kan leve med at spille din musik via kabel, får du til gengæld en direkte billet billet til musiknydelse i vaskeægte high-end-kvalitet, uanset om du sidder foran skærmen på kontoret eller slapper af i toget.

TTT-Ti3 fås i sølv aluminium finish. USB-C adapterkabel medfølger.

Få det bedste ud af al din bærbare musik

Alle computere med minijack-udgang er udstyret med et lydkort, der konverterer dine musiknumre til hørbar lyd i dine ører. Desværre er de fleste indbyggede lydkort af elendig kvalitet, så du mister en stor del af oplevelsen. Det er meget bedre at overføre den rene digitale lyd direkte til TTT-Ti3 via et USB-kabel. Så kan du nemlig udnytte den fremragende indbyggede D/A-konverter og få krystalklar lyd direkte ind i øregangen.

TTT-Ti3 er udstyret med en eksklusiv 32-bit Cirrus Logic D/A-konverter, som kan afspille højopløste musikfiler op til 32-bit/384Hz. Dette er væsentlig højere end CD-kvalitet, og du vil tydeligt kunne høre forskellen i form af en væsentligt forbedret detaljering, dynamik, rumfornemmelse og generel musikalitet i lydbilledet.

Hvis du af en eller anden grund har brug for at tilslutte din computer eller telefon til et stationært anlæg, kan du også bruge TTT-Ti3 som mobil D/A-konverter og få meget bedre lyd ud i højtalerne. 

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.