Gå til indhold
Pladespiller

Pro-Ject Xtension 9 Evolution

Fordele

  • Eksklusiv højglanslakeret finish
  • Ekstratung, resonansdæmpet sandwich-pladetallerken
  • Pladestrammer i messing medfølger
  • Keramisk, magnetisk aflastet centerleje
  • Eksklusiv Evolution-tonearm i kulfiber
  • Elektronisk omskiftning 33/45 rpm
  • Fire forskellige kontravægte medfølger
  • Justérbare, TPE-dæmpede og magnetisk aflastede aluminiumsfødder
  • Støvlåg medfølger

Begrænsninger

  • Ikke motordrev i separat hus
  • Ikke indbygget RIAA/phono-forforstærker
  • Pickup skal købes separat

Pro-Ject Xtension 9 Evolution – tung og audiofil pladespiller i eksklusivt højglansdesign

Xtension 9 Evolution er en 16 kilo tung, eksklusiv og audiofil pladespiller, som vil indfri dine vildeste hi-fi-drømme. Her får du en perlerække af de mest avancerede tekniske løsninger fra Pro-Ject, men i et traditionelt, relativt slankt design, som er nemt at indpasse i ethvert godt hi-fi-system.

Kulfiber-tonearmen er en speciel high-end Evolution-udgave af den, som du finder på de underliggende Pro-Ject modeller. Pickup-hus og arm er udført ud i ét, og det koniske armrør forhindrer stående bølger. På den urokkelige platform får denne lækre arm virkelig mulighed for at udfolde hele sit potentiale.

Resonanser ingen adgang

Plinten på Xtension 9 Evolution er udført i tung og resonansdæmpende MDF, og den overdådige pladetallerken vejer hele 5,4 kilo, hvilket bringer totalvægten op på massive 16 kilo. Pladestrammeren i messing giver også sit bidrag til både vægt og resonansdæmpning, og den er designet til at udgøre en sandwich med pladetallerkenen uden brug af løs plademåtte.

Komforten er også i top, fordi du til forskel fra mange andre high-end pladespillere får elektronisk omskiftning mellem 33/45 omdr/min, så du ikke skal flytte remmen med fingrene. Du slipper også for at bruge plads og penge på et separat støvlåg, da du får et særdeles elegant et af slagsen med i købet.

Vælg selv din pickup

Xtension 9 Evolution leveres uden pickup, så du selv kan vælge netop den MC- eller MM-model, som passer til din smag og pengepung. Med hele fire medfølgende kontravægte og utallige muligheder for finjustering kan du optimere Xtension 9 Evolution til langt de fleste pickupper på markedet. Det medfølgende signalkabel er af meget høj klasse, men kan udskiftes til en endnu bedre type, hvis du ønsker det.

Xtension 9 Evolution fås med elegant højglansfinish i sort, rød, hvid, mahogni og oliventræ. Støvlåg medfølger.

GRATIS MONTERING: Hvis du køber en ny pickup i Hi-Fi Klubben, monterer vi den gratis på din pladespiller. Spørg i din Hi-Fi Klubben butik for info.

Hi-Fi Klubben kan også levere en række andre produkter fra Pro-Ject ud over de viste på hjemmesiden. Kontakt din butik for nærmere information.

Avancerede løsninger overalt

Nøgleordene for Xtension 9 Evolution er vægt, resonansdæmpning og eksklusiv finish. Alene pladetallerkenen er et helt kapitel for sig. I stedet for en massiv aluminiums-tallerken er en stor del af undersiden udfyldt med resonansdæmpende TPE (Thermo Plastic Elastomers).

Det, som umiddelbart ligner en plademåtte, er i virkeligheden genbrugte vinylplader, som er limet og bagt fast på tallerkenens overside og efterfølgende afbalanceret til hårfine tolerancer. Da denne vinyl har præcis de samme egenskaber som den afspillede plade, får du et resonansmæssigt optimalt underlag. Den tunge medfølgende pladestrammer i messing sørger for optimal kontakt mellem plade og underlag.*

Kontaktpunkterne i det inverterede centerleje (kugle/kontaktflade) er udført i et ultrahårdt keramisk materiale. Centerlejet er magnetisk aflastet for at opnå præcis den belastning, som giver det bedste lydmæssige resultat, og den centrale metalblok optimerer tyngdepunktet og dæmper samtidig centerlejet. Kontravægten er dæmpet med specialmaterialet Sorbothane, og de højdejustérbare aluminiumsfødder, som er med til at afkoble pladespilleren fra underlaget, er dæmpet med TPE og magnetisk aflastet ligesom pladetallerkenen.

* Pro-Ject anbefaler at bruge Xtension 9 Evolution uden plademåtte.

Mere fra Pro-Ject

Produktdata

AutomatikNej
Drev typeRemdrift
Hastighed33, 45
Pickup-
RIAA-forstærkerNej
Effektiv tonearmslængde9"
Effektiv armmasse6,5 g
Pladetallerken vægt (kg)5,4 kg

Energi

Standby strømforbrug1 watt
Typisk energiforbrug, normal brug4 watt

Dimensioner og design

FarveTræfarvet
FarvebeskrivelseOliven højglans
Vægt (kg)30
Bredde (cm)46,5
Højde (cm)18,5
Dybde (cm)35
Højde emballage (cm)38
Længde emballage (cm)64
Vægt emballage (kg)31
Bredde emballage (cm)44

Generelle egenskaber

Kategori : Pladespiller
Vægt : 16 kg
Farve : Sort højglans, Mahogni højglans, Oliven højglans, Rød højglans, Hvid højglans
Størrelse : 46,5 x 18,5 x 35,0 cm med lukket låg (BxHxD)
Automatik : Nej
Drev : Rem
Hastigheder : 33/45 omdr/min (elektronisk omskiftning)
Pickup : Nej
RIAA-forstærker : Nej
Pladetallerken: Sandwich aluminium/TPE/vinyl
Pladestrammer i messing medfølger (800 gram)
Pladetallerken vægt: 5,4 kg
9" tonearm i kulfiber (Pro-Ject 9cc Evolution)
Tonearm effektiv masse: 8,5 gram
Plint i MDF
Fødder i aluminium (magnetisk aflastet / TPE-dæmpet)
Støvlåg medfølger
Kontravægt til pickupper i forskellig vægtklasse medfølger (4-7,5g, 7-10g, 9-11g eller 10-14g)
Nåletryk: 0-25mN
1,2 meter tonearmskabel medfølger (Connect it 5P-CC, 1,2 m, 5-polet DIN-tilslutning)
Energiforbrug: 4 watt (max) / < 1 watt standby
GRATIS MONTERING: Hvis du køber en ny pickup i Hi-Fi Klubben, monterer vi den gratis på din pladespiller. Spørg i din Hi-Fi Klubben butik for info.
Hi-Fi Klubben kan også levere en række andre produkter fra Pro-Ject ud over de viste på hjemmesiden. Kontakt din butik for nærmere information.

Vil du opleve produktet?

Book en demonstration

Pro-Ject Xtension 9 Evolution

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.

Tilbehør til Pro-Ject Xtension 9 Evolution

Anbefalede produkter