Gå til indhold
Videoprojektor

Optoma UHZ65UST

Fordele

  • Giver billede helt op til 120” ved hyldeplacering tæt på væg
  • Laser-lyskilde for ekstremt høj billedkvalitet med absolut sort
  • Ægte 4K/UHD-opløsning
  • Behøver ikke permanent installation
  • USB-udgang med strøm til Chromecast el.lign.
  • Kun 26 dB støjniveau i Eco Mode
  • Indbygget højtalersystem
  • Ekstremt lang lampelevetid (op til 20.000 timer i Eco Mode)

Begrænsninger

  • Traditionelle projektorer har mere jævn lysfordeling
  • Skal have en meget jævn overflade for at give optimalt billede
  • Ikke zoom eller Lens Shift
  • Kun video-ind via HDMI
  • Ikke til montering i loft

Optoma UHZ65UST – 4K/UHD DLP/laser-projektor med kæmpestore billeder på ultrakort afstand

Optoma UHZ65UST er en unik 4K/UHD DLP-projektor til dig, der elsker kæmpestore billeder, men ikke har lyst til at indrette hele din stue til en en hjemmebiograf med kabler og installationer. Med sin ultravidvinkel optik kan UHZ65UST give billeder i 85-120” størrelse, selvom den står placeret på en hylde eller et møbel lige op ad væggen.

I Optoma UHZ65UST er den traditionelle projektorlampe erstattet med tre laser-lyskilder, som varetager hver deres grundfarve. Laser-teknologien giver samme enestående brillans for både farvet og hvidt lys, og fordi laserne kan tænde og slukke ekstremt hurtigt, kan du også opnå den eftertragtede absolutte sortgengivelse. Laser-teknologien betyder også, at levetiden på lampen er helt op til 20.000 timer. Du skal være ualmindelig meget filmentusiast for at slide denne lyskilde op.

Utallige muligheder til film, gaming og TV

Med en 4K/UHD-spilkonsol ved siden af (f.eks. Xbox Series X eller PS5) kan du game i det helt store 4K-format, og det gør en enorm forskel for din oplevelse. Optoma UHZ65UST har indbygget wi-fi og Bluetooth, og den indbyggede medieafspiller kan klare mange opgaver på egen hånd. Du får blandt andet indbygget Netflix, og via USB-indgangen kan du afspille hele din samling af videoklip og fotos fra en helt almindelig USB-nøgle.

På bagsiden finder du også en USB-udgang, som kan strømføde en Chromecast eller en lignende kompakt streamingenhed. Så har du næsten helt frie hænder med underholdning, uden at du skal have gang i separate apparater.

Optoma UHZ65UST fås i sort finish. 

Optoma UHZ65UST – et perfekt supplement til dit TV

Med Optoma UHZ65UST behøver du ikke loftbeslag og lange kabler gennem stuen, og lysstyrken er stor nok til, at du i en snæver vending kan bruge projektoren, også selvom din stue ikke er 100 procent mørklagt. Dette gør den til et elegant og meget spændende supplement til dit TV. Du kan for eksempel bruge TV’et til alle de dagligdags gøremål, og så starte projektoren op til de store oplevelser som film, sport, koncerter og TV-shows.

Glem ikke lyden

Lyden skal heller ikke glemmes, og her er der masser af muligheder. Det allerbedste er selvfølgelig en ægte surroundløsning, men du kan også komme langt med et par aktive stereohøjtalere eller en god soundbar-højtaler. Så er du virkelig gearet til en billed- og lydoplevelse, som giver dit TV baghjul. Optoma UHZ65UST er i øvrigt udstyret med et indbygget højtalersystem, som kan bruges til basale opgaver. Projektoren fortjener dog absolut en seriøs lydløsning, som kan leve op til den fantastiske billedkvalitet.

En helt unik projektor

Optoma UHZ65UST er et specialprodukt, som giver unikke muligheder for brug og placering. Det betyder dog også, at der er nogle specielle ting, du skal være opmærksom på. For eksempel er lysspredningen ikke helt så jævn som med en traditionel projektor. Det betyder i praksis, at billedet bliver en lille smule mørkere ud mod hjørnerne af billedet. I langt de fleste tilfælde er dette uden betydning, men hvis et helt ensartet billede er meget vigtigt for dig, bør du muligvis overveje en traditionel projektor.

På grund af den tætte placering ind mod væggen rammer lyset også overfladen i en meget spids vinkel. I nogle tilfælde kan dette give farvefejl, især hvis væggen ikke er helt glat. Hvis du ikke har mulighed for at gøre væggen helt jævn og hvid, er et godt rullelærred absolut værd at tænke med ind i budgettet. Så får du til gengæld al den billedkvalitet, som kan vrides ud af UHZ65UST.

Lampegaranti i HiFi Klubben

Projektorpærer er inkluderet i HiFi Klubbens standardgaranti såvel som den forlængede medlemsgaranti. Garantien gælder dog kun op til den estimerede levetid i timer ifølge producentens egne specifikationer.

Ydelse

Støjniveau eco mode dB26

Produktdata

FjernbetjeningJa
Indbyggede højtalereJa

Billede

Opløsning - Projektor4K Ultra HD
ISF certificeretJa
DLP chipTexas Instruments
Lampe garanti20000
TeknologiDLP, Laser
Kontrast2500000:1
Maks. opløsning3840x2160

Tilslutninger

HDMI version2.0
HDCP Version2.2

Formater

Video formater480i, 576i, 720p, 1080i, 1080p, 2160p

Energi

Standby strømforbrug0,5 watt
Typisk energiforbrug, normal brug220 watt
Lampe levetid20000

Dimensioner og design

FarveSort
Vægt (kg)6,8
Højde emballage (cm)28
Længde emballage (cm)74
Vægt emballage (kg)7,8
Bredde emballage (cm)50

Generelle egenskaber

4:3 kompatibel
Engelsk menusystem
Videoformater: PAL, SECAM, NTSC, UHD, WQHD, WUXGA, FHD, UXGA, SXGA, WXGA, HD, XGA, SVGA, VGA, Mac*
HDR/HLG kompatibel
Full 3D (3D-briller købes separat)
4-hjørners keystone-korrektion
Indbygget højtalersystem
Game Mode
Input lag: 70ms
Mus eller tastatur kan forbindes til USB-indgangen
Energiforbrug: 345 watt (max), 220 watt (min)
Medfølgende tilbehør: Bluetooth fjernbetjening, Micro USB-kabel (til opladning af fjernbetjening, ladetid 1,5 time)
*UHZ65UST understøtter også en lang række filformater ved afspilning via USB (MP4, AVI, JPG m.fl). Se Optomas hjemmeside eller manualen for nærmere info.

Vil du opleve produktet?

Book en demonstration

Optoma UHZ65UST

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.

Tilbehør til Optoma UHZ65UST

Anbefalede produkter