Gå til indhold
499,-Sæt
Forventes på lager 1. maj 2024
Sæt med fire guldbelagte bananstik af meget høj kvalitet. To skruer fastgør kablet og giver virkelig god kontakt mellem kabler og terminaler. Et sæt indeholder 4 stk

Læs mere:

Beskrivelse

Investerer man et pænt beløb i gode højttalerkabler, er det vigtigt, at man ikke glemmer et andet vigtigt punkt - nemlig at sørge for at der er perfekt signaloverførsel fra kablet til forstærkeren og højttaleren. Der findes tre mulige tilslutninger af kablet. Man kan afisolere det og sætte det direkte i terminalerne. Man kan bruge spader, som spændes fast i terminalerne. Eller man kan bruge bananstik, som på mange forstærkere/højttalere kan stikkes direkte ind i terminalerne.

Hvad er bedst?
De lærde strides om, hvilken af disse måder som er den bedste og giver det lydmæssigt bedste resultat. Nogle foretrækker blot at bruge afisoleret kabel og på den måde fjerne et led i signalvejen. Teorien er for så vidt god nok, men i praksis er der en række ulemper. For det første er det ikke alle typer terminaler, som giver en ordentlig kontakt på denne måde. Desuden vil dele af kablet være afisoleret og blottet, så metallet i kablet bliver påvirket af luften og oxiderer. Det er ikke noget problem, hvis man jævnlig klipper enderne af kablet og afisolerer et nyt stykke. Men gode kabler kan være dyre, og at afkorte dem regelmæssigt hverken specielt morsomt eller økonomisk!
Et andet problem ved at bruge afisoleret kabel er, at det ikke altid er lige enkelt at få plads til alle kablets ledere inde i terminalerne. Når terminalerne sidder tæt, hvad de stort set altid gør på surround-udstyr, er der stor risiko for, at ledere fra plus og minus kommer i berøring med hinanden, hvad der fører til kortslutning. I bedste fald får det kun forstærkeren til at lukke ned eller slukke sig selv. Ofte vil en kortslutning som denne dog medføre, at noget i forstærkeren bliver ødelagt - højst sandsynlig udgangstransistorerne, hvad der kan blive meget dyrt at få repareret - og ikke er dækket af nogen normal garanti!
Så er det bedre at bruge bananstik eller kraftige spader. Når de er termineret (fastgjort på kablet) på en ordentlig måde, vil de beskytte den afisolerede del af kablet og sørge for, at den ikke oxiderer. Oven i købet vil en banan eller spade give god kontakt på både højttaleren og forstærkeren, og risikoen for kortslutning (i hvert fald med bananstik) bliver minimal. DALI Luksus bananstik har en egenskab, som altid kan sikre god kontakt. Efter at det er stukket ind i terminalen, kan du ekspandere det ved at skrue på stikkets hals. Det sørger for, at kontakten til terminalen er maksimal, samtidig med at stikket sidder urokkeligt fast.
Ikke alle forstærkere eller højttalere tillader brug af bananstik. Spader kan da være et alternativ. De er ikke lige så sikre som bananstik mod kortslutning, men alligevel meget bedre end bare at afisolere kablet.

Enkle at montere
DALI bananstik er meget enkle at montere på kablet. Der kræves blot en lille flad skruetrækker. 2 - 3 centimeter af isoleringen fjernes, og enden af kablet stikkes ind i selve bananstikket. Derefter spændes de to kraftige skruer fast. Hvis du ønsker det, kan kablerne også loddes fast i bananstikkene, og i begge tilfælde kan indersiden af kablet fyldes med varm lim fra en limpistol, så den afisolerede del ikke kommer i kontakt med luften. I de allerfleste tilfælde er det alt, hvad som skal til, og det er ikke nødvendigt med krympeflex eller lignende.

To sæt
Skal man bruge DALI bananstik i begge ender af kablet, kræver det 8 styk i alt - altså 2 sæt. Hvis forstærkeren eller højttalerne ikke tillader brug af bananstik, er det ikke noget problem at anvende bananstik i den ene ende af højttalerkablet og fornuftige spader i den anden.

Tilbehør til DALI Lux

Tekniske specifikationer

FarveRød
FarvebeskrivelseDALI4BANANALUX
Vægt (kg)0,17
Højde emballage (cm)15
Længde emballage (cm)9
Vægt emballage (kg)0,17
Bredde emballage (cm)3

Anmeldelser


5.0
2 anmeldelser
5
2
4
0
3
0
2
0
1
0
Karsten
Tyskland
4 dage siden

Meget god service og gode varer.

Karsten
Tyskland
Peter
Holland
11/11/2023
Peter
Holland