Gå til indhold
Jabra
Trådløse in-ear høretelefoner (Sæt)

Jabra Elite 8 Active Gen 2

1.799,-Sæt
Sort
På lager. Leveringstid 1-2 hverdagePå lager. Leveringstid 1-2 hverdage
  -
Ekstremt robuste og vandtætte in-ears med suverænt sikker pasform til sport og action. Noise Cancellation (ANC) og 32 timers batteri inkl. etui.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Jabra Elite 8 Active Gen 2 – ekstremt robuste True Wireless in-ear høretelefoner perfekte til sport og action

  • Suverænt sikker og komfortabel pasform, også til sport
  • Ekstremt godt beskyttet mod støv og vand (IP68)
  • Hybrid Noise Cancellation (ANC) med HearThrough
  • Dolby Atmos Spatial Sound
  • Flot opkaldskvalitet med 6 mikrofoner

Jabra Elite 8 Active Gen 2 er ekstremt robuste True Wireless in-ear høretelefoner, som giver dig fuldkommen trådløs frihed med komfortabel og sikker pasform, også når du sveder i træningslokalet eller flyver gennem skoven på din MTB. Med Jabras ShakeGrip teknologi er høretelefonerne beklædt med en speciel belægning baseret på flydende silikonegummi, og dine høretelefoner sidder derfor solidt fast i øret, uanset hvor hårde strabadser du udsætter dem for.

I denne version er ANC, HearThrough og Dolby Atmos/Spatial Sound funktionerne forbedret, så du får en totaloplevelse på et endnu højere niveau, selv fra lydkilder der ikke er født i surround. Som en genial detalje kan du nu også tilslutte en ekstern lydkilde via minijack- eller USB-indgangen i ladeetuiet, som sørger for at sende signalet videre til ørepropperne via Bluetooth LE. Så kan du også nyde fuld trådløs frihed inklusive Noise Cancelling, mens du arbejder på din laptop eller ser film på flyrejsen via flyets underholdningssystem. I nogle tilfælde skal du måske bruge en tobenet flyadapter, men den fås heldigvis for ganske små penge.

Ekstremt robust konstruktion og Dolby Atmos rumfornemmelse

Elite 8 Active Gen 2 er IP68-certificerede, hvilket betyder, at de er fuldstændig støvtætte, svedtætte og vandtætte ned til en dybde på 1,5 meter. De er så solidt bygget, at de tåler at blive tabt fra 1 meters højde, og med effektiv Noise Cancellation (ANC) oveni har du en perfekt partner til selv den vildeste action – verdens måske mest robuste in-ears!

Du kan spille de nye Dolby Atmos streaming musikformater med en flot rumfornemmelse (Spatial Audio), og hvis du tit bruger dine in-ears til telefonopkald, vil du også elske Jabra Elite 8 Active Gen 2. Hele 6 indbyggede mikrofoner arbejder sammen for at sikre, at din stemme går flot igennem, uden at larm og vindstøj følger med. Ring trygt til din gamle mor – hun skal nok høre, hvad du siger. Også selvom du ringer til hende, mens du er på farten.

Lang batteritid og trådløs opladning

Selve høretelefonerne kan spille i 8 timer på en opladning med ANC aktiv og kan oplades i etuiet med yderligere 24 timer. Løber du alligevel tør for strøm, kan du med 5 minutters hurtigopladning få en hel times ny batteritid. Etuiet er super slankt og kan nemt tages med i lommen.

Du kan oplade etuiet trådløst via en valgfri Qi-oplader, som du måske allerede har liggende til din telefon. Ellers kan den købes separat for små penge. Bare læg etuiet oven på opladningspladen – så tanker du strøm på batteriet helt automatisk. Du kan også lade via det medfølgende USB-C kabel, hvis du foretrækker det.

Jabra Elite 8 Active Gen 2 fås i flere farver. Ørestykker i forskellige størrelser, ladeetui, minijack-kabel og USB-C kabel medfølger.

Skræddersy din lyd

Når du går en tur i byen eller er ude at handle, kan det være rart at kunne høre omgivelserne bedre. Her kan du aktivere HearThrough-funktionen, der lukker baggrundsstøj igennem via fire indbyggede mikrofoner. Du kan tilpasse HearThrough-funktionen i den tilhørende Jabra Sound+ app, hvor du også kan indstille lydbilledet på en equalizer, så det passer præcist til din smag.

Lynhurtig forbindelse og nem betjening

Det trådløse signal er lynhurtigt og stabilt, så lyden ikke hakker. Du kan for eksempel sagtens bruge Elite 8 Active Gen 2, når du ser film på din PC/Mac, hvor trådløse høretelefoner ellers ofte kommer til kort. Elite 8 Active Gen 2 kan kobles til to Bluetooth-enheder samtidig (multipoint), så du lynhurtigt kan skifte fra det ene apparat til det andet, for eksempel hvis telefonen ringer, mens du er i gang med at se film på din tablet.

På Elite 8 Active Gen 2 kan du med et enkelt tryk på ørepropperne indstille lydstyrke, vælge musik eller tage imod opkald. Du kan også aktivere stemmestyring til at lave aftaler, læse dine beskeder højt eller finde vej. Ligegyldigt om du bruger Siri eller Google Assistant. Du får også en hurtig og stabil forbindelse til dit smartwatch, så du trygt kan efterlade din telefon derhjemme, når løbeturen kalder.*

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Suverænt sikker og komfortabel pasform, også til sport
  • Ekstremt godt beskyttet mod støv og vand (IP68)
  • Hybrid Noise Cancellation (ANC) med Natural HearThrough
  • Dolby Atmos Spatial Sound
  • Flot opkaldskvalitet, selv i støjende omgivelser
  • En enkelt øreprop kan bruges alene, f.eks. til opkald (mono-tilstand)
  • 8 timers spilletid (32 timer med ladeetui)
  • Nem aktivering af din foretrukne stemmeassistent på telefonen
  • Trykknap-betjening på høretelefonerne (musik, opkald, HearThrough og stemmestyring)
  • Kan forbinde til to enheder samtidigt (multipoint)
  • Hurtigopladning (cirka 1 time på 5 minutters opladning)
  • Smart ladeetui med trådløs opladning (Qi-lader købes separat)

Begrænsninger

  • Ikke touchkontrol
  • Ikke aptX på Bluetooth
  • Ikke Bluetooth-parring via NFC
  • Nogle modeller har endnu mere effektiv støjreduktion (ANC)

Tekniske specifikationer

HøretelefontypeIn-ear, True Wireless
Aktiv støjreduceringJa
Frekvensområde20-20000 Hz
Følsomhed101 dB
MikrofonJa
Akustisk konstruktionLukket
Bluetooth versionJa - 5.3 ( LE Audio, AAC, SBC )
Enhed type/størrelse6 mm - Dynamic driver