
Det hele ændrede sig, da tyngdekraften forsvandt.
Sådan føltes det nemlig, da jeg så Gravity i Imperial Bio i København, og jeg kan stadig huske suget i maven, da George Clooneys astronaut-stemme pludselig kom ud af højttalerne i loftet og bevægede sig ud over os, der sad i salen. Den krystalklare lyd gjorde, at man vitterligt fik følelsen af, at Hollywood-stjernen svævede gennem rummet. Det var filmmagi af den mest sublime slags, og Gravity er en absolut skelsættende lydfilm.
Jeg var overvældet over klarheden i det nye lydsystem, der nu også inkorporerede højttalere i loftet. Overvældet over, at mikroskopiske detaljer fremstod helt præcise, selv når de spillede ud af surround-højttalerne, der i det gamle biografsystem ofte var mudrede og uklare. Overvældet over den enorme power og nærmest fysiske kraft, der pludselig var i lyden, uanset hvor den kom fra i lokalet. Overvældet over, hvordan salen var omsluttet af lyd på en fuldkommen naturlig måde. Alle disse kvaliteter blev udnyttet optimalt af lydholdet bag Gravity, der da også modtog en række Oscars og hæderspriser efterfølgende.