HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere
  • -{{savingsBadge}}%
{{ribbon.Text}} {{ribbon.Text}}

Cerwin-Vega XLS-215 Gulvhøjtaler

Nu {{product.price}}

{{product.originalPrice}} {{product.price}} /stk
Cerwin-Vega XLS-215 Gulvhøjtaler

Billeder

Varenummer: {{product.code}}
{{quantityModel}} stk

{{product.inventoryStatus}}

{{sellableOnWebText}}

Beskrivelse

XLS-215 er topmodellen i XLS-serien fra Cerwin-Vega. Med sine to 15”-enheder er den en fuldstændig hensynsløs højttaler, som kan spille øredøvende højt med en brutal og afgrundsdyb bas. Her får du ægte live-fornemmelse hjemme i din egen stue!

Cerwin-Vega XLS-215 – en brutal og skræmmende rockhøjttaler

XLS-215 er topmodellen i XLS-serien fra Cerwin-Vega. Den er en fuldstændig hensynsløs højttaler, som kan spille øredøvende højt med en brutal og afgrundsdyb bas. XLS-215 er ikke højttaleren for dig, der vil have ”korrekt” eller superdetaljeret lyd. Den er konstrueret til at spille højt – ekstremt højt. Hvis du spiller pop, rock eller techno på disse monstre, kan du få buksebenene til at blafre og opleve et tryk i brystet, som er fuldt på niveau med livekoncerter. Og det gælder selv i store rum, hvis du har watt nok til rådighed.

XLS-215 er kraftigt opgraderet i forhold til forgængeren CLS-215. Grundlaget er stadig to 15”-basenheder i et enormt, næsten 140 cm højt kabinet, men indvendigt er der virkelig sket ting og sager. Kabinettet er ekstra afstivet i bassektionen, og delefilteret er helt nyt, så XLS-215 både spiller bedre og samtidig belaster forstærkeren mindre. Spænd sikkerhedsbæltet og gør dit mellemgulv klar til at blive ramt af lyden fra sammenlagt fire 15-tommer basser – samtidig!

Jo flere watt jo bedre...

På trods af den enorme størrelse og de store basenheder er XLS-215 relativt let at drive. Det skyldes de meget effektive enheder, som giver en følsomhed på hele 95 dB. I princippet kan du spille øredøvende højt med en forstærker på bare 60-80 watt, men hvis du virkelig vil udnytte højttalernes kvaliteter, skal du have en solid og strømstærk forstærker på 100 watt eller mere – gerne meget mere!

XLS-215 æder alle de watt, du kan fylde i den – den spiller bare bedre og bedre og højere og højere i takt med at du fodrer den. Hvis du endelig skulle overdrive, har højttaleren et indbygget sikringskredsløb, som beskytter mod overbelastning. Men længe inden det sker, har dine ører sandsynligvis allerede hejst det hvide flag.

Cerwin-Vega XLS-215 fås i sort finish.

Tekniske specifikationer

  • Kategori : Gulvhøjttalere
  • Diskant : 1” hornladet softdome
  • Mellemtone : 6,5” hornladet
  • Bas : 2 x 15”
  • Frekvensområde (-3dB) : 38-20.000 Hz
  • Impedans : 6 ohm
  • Følsomhed : 95,3 dB
  • Bi-wire : Ja
  • Størrelse : 126,0 x 43,0 x 53,5 cm HxBxD)
  • Vægt : 52,6 kg
  • 3-vejs basreflekskonstruktion
  • Optimized Waveguide-hornkonstruktion
  • Delefrekvenser: 280/2400 Hz
  • Max-effekt: 500 watt (peak)
  • Sikringskredsløb (for hele systemet)

Ekspertvurdering

Fordele

  • massiv bas
  • mulighed for ekstremt lydtryk
  • mulighed for bi-wiring/bi-amping
  • sikringskredsløb
  • støbt aluminiumchassis på baselementerne

Begrænsninger

  • fylder godt i landskabet
  • kræver en del effekt for at yde maksimalt

Tilbehør

Anbefalede produkter

Vil du opleve produktet?

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.

Mere læsning

HiFi Klubben bruger cookies til statistik og til at forbedre din brugeroplevelse på vores hjemmesider. Ved at klikke videre på siden accepterer du brugen af cookies. Læs mere om cookies her