Hisense PX4-PRO
Fordele
- Triple Laser-teknologi for ekstremt høj billedkvalitet
- Høj lysstyrke (3500 ANSI lumen)
- Dynamic Iris for exceptionelt høj kontrast (6500:1)
- Ultra Short Throw – enormt billede helt tæt på væggen
- FreeSync Premium-certificering – skabt til seriøs gaming
- Indbygget VIDAA Smart TV med Netflix, Disney+, YouTube m.m.
- Ekstremt lang lampelevetid (25.000+ timer)
Begrænsninger
Hisense PX4-PRO – seriøs 4K/UHD Ultra Short Throw Laser TV med 3500 ANSI lumen, Dynamic Iris og FreeSync Premium-certificering
Hisense PX4-PRO er en seriøs 4K/UHD Ultra Short Throw Laser TV skabt til hjemmebio, gaming og underholdning i storformat – uden at fylde et helt rum. Med 3500 ANSI lumen og en avanceret Dynamic Iris-løsning får du et lysstærkt, farverigt og ekstremt kontrastrigt billede (6500:1), selv på store lærreder og i lyse omgivelser.
PX4-PRO har indbygget wi-fi og VIDAA Smart TV-platform med adgang til Netflix, Disney+, Amazon Prime, YouTube og andre populære streamingtjenester direkte på skærmen. Med officiel FreeSync Premium-certificering – en verdenspremiere for en Ultra Short Throw Laser TV – samt understøttelse af HDMI 2.1, lav inputlag og opdateringsrater helt op til 2K/240Hz er PX4-PRO skræddersyet til hurtig, flydende konsolgaming.
Med Ultra Short Throw-teknologi og en throw ratio på 0,2:1 kan PX4-PRO placeres helt tæt på væggen og stadig kaste et billede op til 200”. Det gør den til et attraktivt alternativ til et storskærms-TV, uden at du behøver mørklægge stuen fuldstændigt eller se på en stor sort skærm, når den er slukket.
PX4-PRO har et indbygget lydsystem tunet af Devialet, der understøtter Dolby Atmos. Vil du have den ultimative oplevelse, kan PX4-PRO naturligvis også kobles til dit eget hjemmebiografanlæg via HDMI eARC. Hisense PX4-PRO er kort sagt Laser TV’en til dig, der vil have et enormt billede, seriøs billedkvalitet og topmoderne gaming-performance, uden at gå på kompromis med pladsen i stuen.
Triple Laser – kompromisløs lyskilde
Hisense PX4-PRO benytter en avanceret RGB TriChroma Laser-lyskilde, hvor separate røde, grønne og blå lasere gengiver farverne direkte uden brug af et roterende farvehjul. Det giver både højere lysudbytte og langt mere præcise farver end traditionelle DLP-projektorer, og du undgår regnbue-effekten, som kan være meget generende for nogle brugere. Samtidig elimineres problemer som faldende lysstyrke og farveforringelse over tid, som du oplever med klassiske projektorpærer.
Teknologien gør det muligt at gengive hele 118% af BT.2020-farverummet, hvilket giver levende billeder med imponerende nuancegrad og dybde. Du får også markant bedre HDR-præstationer med større forskel mellem mørke og lyse områder, understøttet af Dolby Vision, HDR10+, HDR10 og HLG. Resultatet er et rent og intenst billede med flot farvedybde og silkebløde overgange.
VIDAA – indbygget Smart TV i verdensklasse
VIDAA er Smart TV i absolut topklasse og er en af verdens hurtigst voksende Smart TV-platforme. VIDAA gør det nemt og hurtigt at finde det indhold, du vil se. Menuerne er overskuelige, apps åbner lynhurtigt, og du får adgang til populære streamingtjenester direkte fra forsiden.
VIDAA er skabt til TV, ikke bare til tekniknørder, så hele familien kan bruge det uden besvær. Samtidig får du stemmestyring, personlige anbefalinger og en stabil oplevelse, hvor fokus er på underholdningen og ikke på at lede rundt i komplicerede menuer. Med Airplay 2 og Miracast oveni kan du også få masser af underholdning via din telefon.
Ægte storskærm uden mørklægning
Med 3500 ANSI lumen og en avanceret Dynamic Iris giver PX4-PRO et lysstærkt og levende billede med exceptionelt høj kontrast (6500:1), selv i rum, hvor du ikke kan mørklægge fuldstændigt. Kombinationen af den kraftige laserlyskilde, Dolby Vision, HDR10+ og 118% BT.2020-farverum giver en billedoplevelse med enestående dynamik, dyb kontrast og naturtro farver.
PX4-PRO understøtter billedstørrelser fra 80” op til 200”, så du kan skabe en imponerende storskærmsoplevelse til film, sport og gaming. Den avancerede AI-baserede 4K-opskalering sørger samtidig for, at også almindeligt HD-indhold gengives skarpt og detaljeret.
Installationen er markant enklere end for traditionelle projektorer, der skal monteres langt fra lærredet. Fordi PX4-PRO placeres helt tæt på væggen, undgår du lange kabeltræk og skygger, når nogen går forbi. Med automatisk fokus, automatisk keystone-korrektion og automatisk skærmtilpasning er PX4-PRO sat op på få minutter, uden at gå på kompromis med billedkvaliteten.
Lang levetid, ingen bekymringer
PX4-PRO's laserlyskilde er opgivet til en levetid på minimum 25.000 timer. Selv med flere timers dagligt forbrug svarer det til årtiers brug, så udskiftning af lyskilden er reelt ikke noget, du behøver bekymre dig om.
















