HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

Følelser opstår, når musikken spiller

Hårene rejser sig på armene, man fælder en lille tåre, hopper fjollet rundt eller bliver pludselig fordybet i kreative tanker. Vi reagerer vidt forskelligt alt efter hvilken sang, der bliver spillet, og den menneskelige hjerne er i langt højere grad påvirkelig overfor musik, end mange af os nok er klar over. For eksempel er mennesket en af de eneste skabninger, der bliver motorisk påvirket af musik – vi kan næsten ikke lade være med at knipse, danse eller lade foden vippe i takt, når den gode sang kommer på.

Peter Vuust er både kontrabassist og hjerneforsker, og han forsker i, hvordan musik påvirker hjernen og vores følelser. Han fortæller, at mennesket er en af de eneste skabninger, der føler trang til at følge musikkens rytme – lige udover en speciel papegøjeart, tilføjer han og refererer til et af sine yndlingsklip på YouTube, hvor en papegøje rocker med på et Backstreet Boys nummer. 

Man skal søge på søgeordet ”Snowball” på youtube.com for at opleve den musikalske fugl, og det kan anbefales.

 

Musikalsk sindstilstand

Man har igennem mange år forsket i, hvordan musik påvirker den menneskelige hjerne, men det har ofte kun været med små musikbidder på et par sekunder. Helt ny forskning har dog målt på hele musiknumre for at finde ud af, hvordan sindstilstanden kan defineres igennem musik, og det har givet nye resultater. 

En finsk forskergruppe har fundet ud af, at det ikke kun er de auditive centre, der aktiveres ved at lytte musik, men at hjernen reagerer på både rytme, tone og klang. Derfor kan musik aktivere både følelsesmæssige, motoriske og kreative områder i hjernen. For eksempel opdagede de, at musik aktiverer de motoriske områder i hjernen. Og det forstærker ideen om, at musik og bevægelse er tæt forbundet. 


Musik giver lykkefølelse

Peter Vuust har et tæt samarbejde med den finske forskergruppe, og han fortæller, at hjernen modtager musik på mindst tre forskellige planer. Lyden påvirker blandt andet hjernebarken, hvor den bliver tilgængelig for vores bevidsthed. På et andet plan går musikken direkte ned i følelsescenteret, og det er i samspillet mellem det bevidst rationelle og det ubevidst følelsesmæssige, at vores forhold til musikken opstår. 

På det tredje plan viser nye undersøgelser, at hjernen fortolker taktarten i musikken, og vi automatisk synkroniserer med rytmikken. Og det er det, der giver os lyst til at bevæge os til musik: 

”Jo mere musikken svinger og er synkoperet, des mere får vi lyst til at bevæge os, og det giver et skud dopamin i hjernen, som giver en lykkefølelse. Så vi mener, at musik påvirker hjernens belønningscenter meget stærkt,” fortæller Peter Vuust.

Mol – en glad toneart i Bulgarien

Resultaterne af den finske undersøgelse viser, at de limbiske områder i hjernen, som er kendt for at være forbundet med følelser, er meget involverede i behandlingen af rytme og toner. Vores sindstilstand er derfor dikteret af, hvilken musik, vi hører: 

”Det er selvfølgelig ikke nogen overraskelse, at man kan komme i et specielt humør af at høre en bestemt sang,” siger Peter Vuust, men uddyber, at forskningen har givet helt nye indfaldsvinkler på, hvad det er, der faktisk sker i hjernen, og hvorfor vi påvirkes, som vi gør. 

Han fortæller, at vores opfattelse og følelsesmæssige påvirkning af musik sker i samspillet mellem tre forskellige faktorer. Først er der den universelle faktor, som henholdsvis påvirker det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Det vil sige, at vi for eksempel stresspåvirkes afhængigt af, om musikken er hurtig eller langsom eller lav eller høj. Det gør sig gældende for alle mennesker. 

Dernæst er der den kulturelle faktor, som er påvirket af, hvilket kulturelt samfund man er vokset op i, og hvilke rammer, der har defineret musikken. For eksempel bliver vi i Danmark hensat i melankoli, når musikken bliver spillet i mol, hvorimod mol er en glad toneart i Bulgarien. 

Endelig er der den individuelle faktor, der opstår igennem de personlige oplevelser med musik. Hvis man eksempelvis første gang kyssede til en Beatles-sang eller voksede op med Bob Dylan i højtalerne. De personlige forhold til udvalgte sange eller musikstykker sidder dybt i hjernen og kan udløse stærke følelser. 

Musik kan noget, som du ikke kan opnå igennem sproglig kommunikation. Du behøver bare at spille en særlig sang for at hensætte hjernen i en bestemt sindstilstand.

 

Tyske schlagere i ghanesisk landsby

Man kunne tro, at noget musik føles så stemningsskabende – især filmmusik – at man over hele verden vil blive hensat i bestemte følelser ved at lytte til filmtemaer som Ringenes Herre eller Star Wars. Men det er en kulturel opfattelse, vi har i den vestlige verden, fortæller Peter Vuust. Han eksemplificerer med en historie, der netop fortæller, at vi har en indkodet opfattelse af den musik, vi er vokset op med: 

En tysk musikforsker tog til Ghana for netop at klarlægge, om alle havde den samme opfattelse af musik. Han besøgte en Ghanesisk landsby, hvor de aldrig havde hørt europæisk musik, og her afspillede han tyske schlagere i tre forskellige versioner – den almindelige, en forvrænget version, og endelig spillede han musikken bagfra. Det viste sig, at ghaneserne havde meget svært ved at sætte fingeren på, hvad der var den rigtige version, som ellers ville være tydeligt i vores ører.

 

Klassisk musik betyder dyre vine

Den forskning, som Peter Vuust’s ’Music In the Brain’ forskningsgruppe foretager, har rent praktisk givet nogle helt nye redskaber, som man kan arbejde videre med. Blandt andet kan man bruge musik til at dæmpe smerter og få folk med søvnproblemer til at falde i søvn, og Peter Vuust fortæller, at musik er det bedst mulige redskab til at kommunikere følelser: 

”Musik kan noget, som du ikke kan opnå igennem sproglig kommunikation. Du behøver bare at spille en særlig sang for at hensætte hjernen i en bestemt sindstilstand.” 

Musikken har derfor også stor indflydelse på, hvordan vi agerer, og det er et redskab, som er udbredt i forbrugersamfund. I supermarkederne bliver der for eksempel spillet dæmpet muzak, fordi det får folk til at bevæge sig langsommere og giver dem tid til at købe mere. Og et andet forsøg viste, at når man spillede klassisk musik i en vinforretning, købte folk simpelthen dyrere vine, fordi de forbandt musikken med kvalitet og blev hensat i den stemning. 

Vi anvender i det hele taget musik til at komme i et bestemt humør, men det er oftest ubevidst, viser flere undersøgelser. Man kunne dog bevidst bruge musik praktisk til at hensætte sig selv i en ønsket sindstilstand, om man så har behov for at være kreativ, glad, melankolsk eller forelsket. Det handler blot om at undersøge, hvad der virker for en selv og være bevidst om, hvornår man bruger den rette musik til at opnå den ønskede følelse. 

 

Faktaboks

Selvom man ikke kan opstille universelle regler for, hvordan musik påvirker følelser, vil nogle musiknumre alligevel være med til at fremme bestemte følelser. Peter Vuust giver 6 eksempler på musik, der påvirker mange vesterlændinge i bestemte retninger: 

  • Uro: Beatles, Strawberry Fields Forever
  • Kampgejst: Survivor, Eye of The Tiger
  • Melankoli: Carl Viggo Meincke, Hvem Kan Sejle Foruden Vind
  • Glæde: Eric Idle, Always Look on The Bright Side of Life
  • Lyst til at danse: Michael Jackson, Dont´ Stop ´Til You Get Enough

Vi tror du vil kunne lide mere end bare denne side

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her