Gå til indhold
Trådløs højtaler

Denon Home 200

Nyhed
Her får du nem trådløs lyd i et mindre rum uden at have et separat anlæg stående. Du får lækker lyd, eksklusiv finish og nem betjening direkte fra telefonen.

Fordele

  • Flot lyd for en kompakt trådløs højtaler
  • Eksklusiv finish i lyst eller mørkt stof
  • Dolby Atmos effekt
  • Indbygget HEOS multirum, AirPlay, musiktjenester og Bluetooth
  • Nem opsætning og brugervenlig HEOS app
  • Knapper til 3 personlige favoritforvalg (internetradio eller lydkilde)
  • Klar til stemmestyring (Amazon Alexa, Apple Siri)*
  • Fuld trådløs integration med øvrige HEOS-enheder inkl. stereo- og surroundreceivere fra Denon og Marantz

Begrænsninger

  • Ikke mulighed for batteridrift
  • Ikke dedikerede opadvendte Atmos-højtalere
  • Ikke helt så kompakt som nogle alternativer
  • Ikke stemmestyring via Google Assistant
  • Ikke indbygget Chromecast
  • Ikke kontrol via PC/Mac
  • Ægte hi-fi kræver stadig en god forstærker og separate højtalere

Denon Home 200 – eksklusiv trådløs højtaler med god lyd, HEOS multirum, Dolby Atmos, Bluetooth, flot tekstilfinish og nem betjening

Denon Home 200 er en kompakt, elegant og velspillende trådløs højtaler med indbygget HEOS multirums musikstreaming. Her får du lækker og musikalsk baggrundslyd i et mindre rum, uden at du skal have et helt anlæg stående.

Den eksklusive finish i lyst eller mørkt tekstil gør det nemt at finde en placering, som yder både højtaleren og din indretning fuld retfærdighed. Som en stor nyhed i denne generation afspiller Denon Home 200 også Dolby Atmos, så du kan få en helt ny og spændende rumlighed i din musikoplevelse fra et hastigt voksende antal af Atmos-musikfiler på de store streamingtjenester.

Vær opmærksom på, at Home 200 ikke har dedikerede opadvendte Atmos-enheder som de større modeller i serien. Den kan derfor ikke give helt så overbevisende rumlighed i lyden som disse.

Nem touch-betjening, Bluetooth og totalt overblik fra HEOS app

Via din telefon/tablet og den brugervenlige HEOS app har du adgang til hele det trådløse HEOS-univers, inklusive musiktjenester (Spotify Connect, TIDAL m.fl.) og du kan styre al din musik både på Denon Home 200 og på trådløse HEOS-højtalere og musikstreamere i resten af dit hjem.

Via Bluetooth kan både du og dine gæster spille trådløs musik – inklusive lyd fra YouTube – direkte fra jeres smartphone. Du kan styre start/stop og lydstyrke direkte fra touchknapper på toppladen, og du får også 3 forvalg til playlister eller favoritkanaler på internetradio, så du slet ikke behøver at have telefonen op af lommen for at høre musik eller nyheder.

Denon Home 200 fås med eksklusiv tekstilfinish i flere farver. 

Denon HEOS – trådløst og komplet streaming musiksystem til hele dit hjem

HEOS er et komplet og fleksibelt multirums streaming musiksystem. Det er udviklet af Denon, som er en af verdens ældste og mest hæderkronede hi-fi-producenter. HEOS leverer en kombination af lydkvalitet, teknologi, design og fleksibilitet, som er helt i top på et spændende og hastigt voksende marked.

I dag kan du vælge mellem en lang række Denon og Marantz-produkter med indbygget HEOS, heriblandt stereo- og surroundreceivere, TV-soundbars, musikstreamere og trådløse højtalere. Med HEOS kan du fylde hele dit hjem med trådløs musik i høj kvalitet, og du styrer det hele let og elegant fra HEOS-appen på din telefon eller tablet.

Nyd alverdens musik – også i 24-bit HD-kvalitet

Via HEOS app kan du streame musik fra internetradio og en lang række populære musiktjenester som f.eks:

  • TIDAL
  • SoundCloud
  • Qobuz
  • Deezer
  • Amazon Music

Med HEOS kan du streame i fuld CD-kvalitet eller endnu højere. Mange titler på f.eks. TIDAL og Qobuz er tilgængelige i 24-bit HD-kvalitet, og alternativt kan du også downloade 24-bit musikfiler fra nettet og afspille dem direkte fra en USB-nøgle.

HEOS app – trådløs brugervenlighed

HEOS har selvfølgelig tænkt hele familien ind i betjeningen. I mange andre streamingsystemer er hele familien fælles om samme opsætning, playlister og spillekø osv. I HEOS kan hver bruger få sin helt personlige brugerkonto. Så når du starter HEOS, ser du kun dine egne playlister, dine favoritter, din historiske spillekø, din Spotifykonto med dine playlister osv. Og omvendt, hvis familiens teenager logger på HEOS fra sin enhed, vil han/hun se sin egen historik, foretrukne indstillinger osv.

Nem trådløs musik i hele dit hjem

HEOS er også et fremragende multirums-musiksystem, som kan sende musik ud i ethvert hjørne af dit hjem. Du vælger bare en passende HEOS-højtaler eller musikafspiller – så har du kvalitetsunderholdning i stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse m.m.

Fra HEOS-appen på din telefon styrer du musikvalg og lydniveau individuelt for hvert rum, men du kan også vælge at spille den samme musik i hele huset. Eller slå flere rum sammen i grupper, f.eks. i en voksen- og børneafdeling.

Uanset om du spiller musik fra din egen samling eller via nettet, har du alting lige ved hånden. Den lækre brugerflade giver dig et fremragende overblik, og med albumcovers og tydelig information om numre, albums og kunstnere er det en ren fornøjelse at gå på opdagelse i mulighederne.

HEOS fås også indbygget i en række kraftige stereoforstærkere og surround-receivere fra Denon og Marantz. På den måde kan du for eksempel vælge en tung hi-fi-løsning til dit hovedanlæg i stuen og samtidig nyde de fleksible HEOS-muligheder i alle sekundære rum.

HEOS kræver ikke indbygning eller kabeltræk fra rum til rum, så du kan hurtigt udvide systemet til flere rum, og hvis du en dag skal flytte, kan du i et snuptag pakke det hele ned og tage det med dig. 

Mere fra Denon

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.