- Forside›
- Pladespiller›
- DENDP500BTBK
Denon DP-500BT
Fordele
- Bluetooth med aptX HD og aptX Adaptive
- Automatisk stop med armløft (kan frakobles)
- Nemt hastighedsvalg via drejeknap (33/45/78 omdr/min)
- Knapper til regulering af Bluetooth-lydstyrke
- Fabriksmonteret Denon MM-pickup medfølger
- Indbygget RIAA-forstærker (kan frakobles)
- S-formet tonearm med udskifteligt pickup-hus (standard SME-fatning)
- Elegant tofarvet design og aftageligt støvlåg
Begrænsninger
- Ikke automatisk start eller automatisk retur af tonearmen
- Ikke USB-udgang til overspilning af plader
Denon DP-500BT – seriøs hi-fi-pladespiller med Bluetooth, indbygget RIAA og automatisk armløft
DP-500BT er en solid remdrevet hi-fi-pladespiller, som kombinerer seriøs lydkvalitet med friheden til at nyde din vinyl på flere måder. Den støbte aluminiums-pladetallerken, det vibrationsdæmpende kabinet og den S-formede tonearm er klassiske elementer, som skaber et gennemarbejdet fundament for at hente vellyd op fra pladerillen.
Du får stadig hele fornøjelsen ved at tage en plade ud af coveret, sænke nålen og give musikken din fulde opmærksomhed. Men du bestemmer selv, om oplevelsen skal foregå med kabel på dit anlæg eller trådløst til en Bluetooth-højtaler eller et par høretelefoner. Det bedste fra fortid og nutid, samlet i én elegant pladespiller.
Betjeningen er halvautomatisk, så tonearmen løftes, og pladetallerkenen stopper efter endt afspilning. Du kan med andre ord læne dig tilbage og nyde musikken uden at skulle skynde dig op af stolen, så snart pladesiden er slut.
Nem tilslutning med indbygget RIAA og medfølgende pickup
Den indbyggede RIAA-forstærker gør det nemt at tilslutte DP-500BT til et anlæg eller et par aktive højtalere med en almindelig analog lydindgang. Du behøver altså ikke en dedikeret pladespiller-indgang eller en separat RIAA-forstærker for at komme i gang.
Har dit anlæg allerede en god pladespiller-indgang, eller vil du bruge en separat RIAA-forstærker, kan du koble den indbyggede RIAA fra. En lækker og gennemtænkt detalje, som giver dig fleksibilitet både nu og senere.
DP-500BT leveres med en velspillende MM-pickup, som er færdigmonteret i det medfølgende pickup-hus. Når pladespilleren er samlet, og nåletryk og anti-skating er indstillet, er du klar til at gå på opdagelse i pladesamlingen. Når nålen er slidt, kan nåleindsatsen udskiftes på et øjeblik. Du kan også udskifte pickuppen til en anden model, når du får lyst til at opgradere.
Denon DP-500BT fås i elegant sort/sølv finish. Denon MM-pickup, støvlåg, RCA-kabel m.m. medfølger
FORKÆL DIN VINYL. Hold din pladespiller og din vinylsamling i topform med en god pladebørste eller et andet lækkert stykke tilbehør. Se vores udvalg her [> pladespiller tilbehør]
GRATIS MONTERING: Hvis du køber en ny pickup i HiFi Klubben, monterer vi den gratis på din pladespiller. Spørg i din HiFi Klubben butik for info.
Nyd din vinyl – med eller uden kabel
Vil du have pladespilleren stående ved pladesamlingen i den anden ende af stuen? Med Bluetooth kan du sende musikken trådløst til et anlæg med Bluetooth-modtagelse og slippe for et langt signalkabel på tværs af rummet. Du skal blot have strøm ved pladespilleren og være inden for Bluetooth-forbindelsens rækkevidde. Så får du større frihed til at indrette stuen, som du har lyst.
Du kan også stille DP-500BT ved anlægget, forbinde den med det medfølgende RCA-kabel og spille helt normalt som med andre hi-fi-pladespillere. Når du får lyst til at lytte i trådløse høretelefoner eller på en Bluetooth-højtaler, har du stadig den mulighed. Kabeltilslutningen kan blive siddende, så du slipper for at rode bag anlægget, hver gang du vil lytte på en anden måde.
Du får separate knapper til Bluetooth-lydstyrken, så du kan regulere niveauet på selve pladespilleren, når den tilsluttede enhed understøtter funktionen. RCA-udgangen er fortsat aktiv under Bluetooth-afspilning. Vil du have musikken helt for dig selv i høretelefonerne, skruer du derfor blot ned for anlægget eller slukker det.
Tung pladetallerken og S-formet tonearm med udskifteligt pickup-hus
DP-500BT er udstyret med en 8,7” S-formet tonearm i aluminium. Den karakteristiske form optimerer geometrien i forhold til pladerillen og giver dermed bedre sporing for diamanten. Pickup-huset har standard SME-fatning, så du kan have et hus i reserve med en alternativ pickup monteret, for eksempel til 78rpm lakplader eller til slidte plader, hvor du gerne vil skåne din primære pickup.
Pladetallerkenen er baseret på konstruktionen fra Denons eksklusive DP-3000NE model. Den er fremstillet i robust trykstøbt aluminium, og konstruktionen er udviklet med fokus på stabil rotation og minimale vibrationer. Hastighedsstyringen anvender en optisk sensor og PWM-regulering af DC-motoren.
Nem betjening og stor fleksibilitet
Med DP-500BT er det helt ukompliceret at spille dine plader. Vælg hastighed, løft tonearmen med den manuelle lift, og sænk nålen ved starten af den skæring, du vil høre. Du vælger hastigheden med drejeknappen, så du ikke skal flytte remmen manuelt.
Ved endt afspilning løftes tonearmen automatisk, og pladetallerkenen stopper. Armen fører du selv tilbage til holderen, når du vender eller skifter pladen. Auto-stop kan frakobles, hvis du foretrækker helt manuel betjening.
Kabeltilslutningen foregår via RCA-bøsninger med separat jordterminal. Det medfølgende signalkabel kan derfor udskiftes til en anden passende type. Det aftagelige støvlåg sidder i hængsler og beskytter pladespillerens tallerken og tonearm, når du ikke bruger den.
















