Gå til indhold
Denon
Musikstreamer

Denon DNP-F109

2.999,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Stream al musik fra din PC eller NAS til dit mini-anlæg. AirPlay giver dig også utroligt lækre muligheder med din iPhone/iPad/iPod touch.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Denon DNP-F109 – kompakt og elegant trådløs musikstreamer med AirPlay og internetradio
DNP-F109 er en kompakt og elegant musikstreamer, som giver dig trådløs adgang til at streame internetradio og al din musik fra pc/Mac, netværksharddisk, iPhone, iPad og iPod touch over til dit stationære anlæg.

Via AirPlay kan du trådløst afspille al musik og lyd fra Apple iOS-apparater (inkl. streamingtjenester som WiMP, Play eller Spotify), det samme gælder din iTunes-musiksamling på pc/Mac. Du kan også vælge at nyde musikken fra din iPod eller en almindelig USB-nøgle i optimal digital lydkvalitet via USB-indgangen på fronten.

Lækker betjening og musik-navigation via gratis remote app
Med Denons gratis remote app får du utrolig lækker og nem kontrol over både anlæg og musikvalg, og app’en fungerer både på iOS og Android. App-fjernkontrollen kan styre både den matchende receiver DRA-F109 og cd-afspilleren DCD-F109, når de er er tilsluttet DNP-F109. Med digital signaloverførsel kan du være sikker på at få den optimale lydkvalitet fra al din streaming-musik på anlægget.

Det smalle design på blot 25 cm i bredden matcher Denons F109-serie, men du kan naturligvis også bruge DNP-F109 sammen med andre komponenter. Dette inkluderer tidligere generationer af anlægget, som du kan tilslutte via den analoge lydudgang.

Denon DNP-F109 fås med ægte aluminiumsfinish i Premium Silver eller sort, fjernbetjening, systemkabel (til DRA-F109) og digital koaxialkabel medfølger.

Spil al din musik i ægte hi-fi-kvalitet fra computer eller iPhone

Med DNP-F109 kan du give dine cd-skiver en pause og i stedet afvikle hele din musiksamling fra din pc/Mac. Du skal bare én gang for alle kopiere (”rippe”) dine cd’er til computeren eller en netværksharddisk (NAS), hvorefter du er klar til en helt ny musikoplevelse.

DNP-F109 understøtter de gængse komprimerede musikformater (MP3, WMA, AAC), men du kan også få fuld cd-kvalitet, hvis du ripper dine cd’er i de tabsfrie FLAC- og ALAC-formater, som stadig sparer plads på harddisken. Denne løsning giver dig det bedste fra begge verdener – både den smarte betjening og den høje lydkvalitet. Du kan også afspille 24-bit højopløste musikfiler i FLAC HD-format, som kan downloades fra internettet og giver en hørbart bedre lydkvalitet end cd.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • kompakt design og flot aluminiumsfinish
  • indbygget trådløs netværksfunktion med AirPlay
  • adgang til Spotify, WiMP og andre streamingtjenester via AirPlay og iPhone/iPad/iPod touch
  • app-fjernbetjening via gratis Denon remote app (iOS/Android)
  • streaming fra både pc/Mac/NAS/iPhone/iPad/iPod touch
  • direkte digital tilslutning af iPhone/iPod touch via USB
  • både digital og analog lydudgang
  • understøtter højopløst 24-bit lyd (FLAC HD 24-bit/96kHz)
  • letlæseligt trelinjers display

Begrænsninger

  • ikke DAB/FM-radio
  • afspilning af streaming-musiktjenester (f.eks. WiMP/Play/Spotify) kræver Apple iOS-apparat (iPhone, iPad, iPod touch)
  • ikke musikstreaming direkte fra Android-produkter

Tilbehør til Denon DNP-F109

Tekniske specifikationer

FarveSølv
FarvebeskrivelsePremium Silver
Vægt (kg)2,2
Højde emballage (cm)18
Længde emballage (cm)40
Vægt emballage (kg)3,2
Bredde emballage (cm)36