DHT-S316 er en smart og superslank soundbar-højtaler, som for små penge giver dig langt bedre lydkvalitet end TV’ets bittesmå indbyggede højtalere. Den separate subwoofer – som tilmed fungerer trådløst – sørger for fylde og bund i lyden. Med indbygget Bluetooth kan du også bruge DHT-S316 til at spille trådløs musik fra din smartphone.
Finish og kvalitetsindtryk er af høj klasse, og soundbaren er kun 5 cm høj, så den kan ligge bekvemt på dit TV-møbel uden at genere udsynet eller blokere sensoren til fjernbetjenings-signalerne. Vil du hellere have højtaleren hængende på væggen under TV’et, klares det nemt med det integrerede vægbeslag.
Via det medfølgende HDMI-kabel får du digital lyd i optimal kvalitet direkte fra TV’et, og kablet overfører også de grundlæggende kommandoer fra din eksisterende TV-fjernbetjening (lydstyrke og tænd/sluk).* Til daglig kan du derfor nøjes med én fjernbetjening og bare nyde den gode lyd.
DHT-S316 fås i sort finish. Fjernbetjening medfølger.
* Kræver, at TV’et understøtter Audio Return Channel (ARC).