Gå til indhold
Denon
Hjemmebio-receiver

Denon AVR-X4200W

7.999,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Hårdhudede entusiaster bliver bløde om hjertet, når de opdager, hvad dette 125 watt hjemmebio-monster kan præstere. Meget bedre bliver det ikke!
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Denon AVR-X4200W – 7.2-kanaler med 125 hi-fi-watt, Dolby Atmos, DTS:X, 3 x HDMI-ud, DDSC-HD, AL24 Processing Plus, Audyssey XT32 og HDCP2.2

  • Elegant "trap door"-front i ægte aluminium
  • 3 x HDMI-ud med zone/dual-funktion
  • 9.2-kanals signalbehandling med 13.2 pre-out
  • Dolby Atmos, DTS:X (gratis opgradering), Auro 3D (betalingsopgradering) og Audyssey XT32 digital rumkorrektion
  • Audiofil signalbehandling med DDSC-HD og AL24 Processing Plus opsampling
Denon AVR-X4200W – 7.2-kanaler med 125 hi-fi-watt, Dolby Atmos, DTS:X, 3 x HDMI-ud, DDSC-HD, AL24 Processing Plus, Audyssey XT32 og HDCP2.2
AVR-X4200W er en tung og avanceret topklasse-receiver, som er spækket med audiofile løsninger og en udgangseffekt på hele 125 hi-fi-watt.* Du kan udnytte de nye surroundformater Dolby Atmos, DTS:X og Auro 3D (betalingsopgradering) og opnå en hidtil uhørt realisme i din filmlyd. Ikke mindst, fordi denne receiver også er udstyret med den eksklusive Audyssey XT32 rumkorrektion.

I kombination med Denons DBT-3313UD Blu-ray-afspiller kan du via Denon Link HD få "jitter-fri" digital overførsel af alle audiosignaler. AL24 Processing Plus opsampler alle audiosignaler til 24-bit, så du får en langt finere signalbehandling og dermed hørbart bedre lyd. Alle disse lækre detaljer bidrager til at løfte din film- og musikoplevelse op i den eksklusive liga. Designet er også gjort ekstra elegant med superenkel front i ægte aluminium.

Utallige smarte og avancerede muligheder
AVR-X4200W giver dig også avanceret digital videobehandling med 4K-opskalering og HDMI 2.0 inklusive HDR og HDCP 2.2-kopibeskyttelse. Dette betyder kort sagt, at AVR-X4200W er helt klar til de kommende 4K/Ultra HD-billedmedier, så du kan nyde ultra-højopløste filmoplevelser i fuld kvalitet.

Via Denons HEOS multirum-system kan din Denon surroundreceiver integreres 100% i et avanceret trådløst musiksystem med musik i hele huset. Du behøver bare at anskaffe en HEOS Link musikstreamer, som kobles sammen med AVR-X4200W. Derefter kan du tilføje passende trådløse HEOS højttalere eller forstærkere i resten af huset, og så er det bare at spille løs.

Du får masser af tilslutninger til både analogt og digitalt udstyr, og med trådløs netværksfunktion, Bluetooth, Spotify Connect, AirPlay og hele 8 HDMI-indgange (inkl. front) løber du ikke tør for muligheder foreløbig. Du kan også glæde dig over Denons smarte ECO Mode, som reducerer energiforbruget markant, i nogle tilfælde helt op til 50%.

*OBS: De opgivne 125 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, lav forvrængning, to kanaler i drift). Målt på samme måde som nogle konkurrenter gør det (1 kHz hyletone i én kanal), yder AVR-X4200W hele 200 watt. Vær opmærksom på dette, når du sammenligner!

Denon AVR-X4200W fås i sort eller sølv finish (Premium Silver).

Dolby Atmos, Auro 3D og DTS:X – tre veje til den ultimative biograflyd
Med Dolby Atmos kan du få det samme lydsystem i din hjemmebiograf, som bliver brugt i verdens bedste biografteatre. En lang række nyere filmproduktioner – f.eks. på Blu-ray – rummer faktisk allerede Dolby Atmos-information i lydsporet. Det er ikke noget, du hører i en normal HD-hjemmebiograf, men en lang række effekter og anden lydinfo er faktisk produceret til at blive sendt til Atmos-ekstrahøjttalere – normalt i loftet – når du bare har den nødvendige dekoder.

Du kan tilkoble Atmos-højttalere via overskydende pre-out-udgange og eksterne effektforstærkere. Det betyder, at du med AVR-X4200W kan lave en fuld surround-biograf inkl. to ekstra Atmos-højttalere (7.1.2). Tænker du kompromisløst i din hjemmebiograf, vil Dolby Atmos løfte dig op på næste niveau!

AVR-X4200W kan firmware-opgraderes til at understøtte det nye Auro 3D surround-format. Auro 3D er skabt som et alternativ – og en direkte konkurrent – til Dolby Atmos, og det drejer sig også her om at skabe en ny højdedimension i lyden.

I Auro 3D skabes det ekstra "lag" ved at dublere front- og sidekanaler med ekstra højttalere i loftet. Ved at justere balancen mellem top og bund skaber man et lydbillede med ekstra dybdefornemmelse. I en fuld 10.1-kanals Auro 3D-opsætning tilføjer man yderligere en såkaldt VOG-kanal i loftet i centrum af lydbilledet ("Voice of God").

I efteråret 2015 kommer DTS med deres fortolkning af et 3D-lydsystem, DTS:X, i stil med Atmos og Auro 3D. AVR-X4200W er allerede forberedt for dette nye format, og når systemet er klar, kommer funktionen som en gratis firmware-opdatering.

Suveræn brugervenlighed og app-fjernbetjening
Allerede under installationen kan du nyde den elegante og gennemtænkte grafiske brugerflade. Når du første gang tilslutter AVR-X4200W til dit TV, starter Denons "Setup Wizard", som trin for trin guider dig igennem samtlige nødvendige indstillinger til højttalere, rumkorrektion, netværk og tilslutninger. Højttalerterminalerne sidder vandret, så du kan se det hele ovenfra, og de nye farvekoder gør også det hele meget enklere. Tilsvarende kan du farvekode kablerne med de medfølgende labels.

Prikken over i'et er Denons Remote App, som fås både til iOS og Android. Her har du fuld kontrol over alle begivenhederne på anlægget, inklusive Spotify. Du kan bl.a. styre opsætning og afspilning, du kan navigere i din musiksamling fra PC/netværksharddisk inkl. cover-art, og du kan nemt og hurtigt udvælge dine favorit-radiostationer på internettet. AVR-X4200W understøtter også det nye Windows 8/RT-system.

Via Remote App kan du også styre f.eks. din Blu-ray-afspiller, og da det foregår via HDMI-CEC funktionen, behøver det ikke engang at være en af Denons egne afspillere. Hvis bare din Blu-ray understøtter HDMI-CEC, vil funktionen virke i langt de fleste tilfælde.

Bluetooth, wi-fi, Spotify Connect, AirPlay og internetradio – den komplette løsning til musikstreaming
AVR-X4200W har indbygget trådløst netværk (wi-fi), og hvis du har en iOS-enhed (Apple iPhone eller iPad) med minimum iOS 7, så vil du opleve en helt ny bekvemmelighed i netværksopsætningen. Denons Setup Wizard guider dig gennem et par enkle trin, hvorefter alle netværksindstillinger overføres trådløst til receiveren. Denne kobler derefter på dit netværk, helt uden at du indtaster netværks-id, passwords eller andet.

Herudover får du Bluetooth-funktion, som giver både dig, din familie og dine venner nem adgang til at spille musik på anlægget direkte fra mobil, smartphone eller tablet. Det er bare at vælge receiveren som afspiller på dit bærbare apparat – så er der musik. Receiveren tænder selv og slår selv over på den rigtige indgang, når du vælger den via Bluetooth, den kan huske op til 8 apparater, og du kan endda spille i et andet rum (Zone 2) direkte fra din smartphone.

På Denons AV-receivere skal du i øvrigt ikke slås med det velkendte Bluetooth irritationsmoment med "to volumenkontroller". Når du kobler til en Denon AVR, styrer din Bluetooth nemlig receiverens master volumenkontrol. Og på receiverens display (eller OSD) kan du endda se metadata for den musik, som du spiller via Bluetooth. På den måde kan du endnu nemmere holde styr på titel og kunstner undervejs.

Spotify Connect er genialt til dig, der i forvejen er vild med din Spotify app. Her fungerer din smartphone som fjernkontrol til Spotify, ikke som musikafspiller. Det giver dig meget bedre batteritid og stabilitet i forhold til f.eks. at streame via AirPlay, og du kan køre musikken fra den samme Spotify app, som du kender i forvejen.

AVR-X4200W er også født med den smarte Apple AirPlay-funktion, så du trådløst kan streame al din musik fra din iPhone/iPod touch/iPad over til anlægget. Dette inkluderer streamingtjenester som f.eks. TIDAL, TDC Play og andre streaming-apps, som ikke er indbygget i receiveren.

Du kan også streame din iTunes-musiksamling fra computeren til AVR-X4200W, og via netværksfunktionen kan du streame musik og fotos direkte fra din PC eller netværksharddisk (NAS).* Endelig får du direkte adgang til tusindvis af radiostationer på internettet, heriblandt en lang række af de populære DAB-kanaler.

 

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Finish i ægte aluminium
  • HDR og fuld HDCP2.2-understøttelse
  • 3 x HDMI-ud med zone/dual-funktion
  • 9.2-kanals signalbehandling med 13.2 pre-out
  • Understøtter Dolby Atmos, DTS:X (gratis opgradering) og Auro 3D (betalingsopgradering)
  • Audyssey XT32 digital rumkorrektion
  • Audiofil signalbehandling med DDSC-HD og AL24 Processing Plus opsampling
  • Denon Link HD
  • Pladespillerindgang (MM)
  • Avanceret video-opskalering til 4K/60Hz
  • Mange tilslutningsmuligheder, også til analoge billedkilder
  • Indbygget Bluetooth, wi-fi, AirPlay og Spotify Connect
  • HDMI Zone 2 (lyd/billede)
  • Forberedt til HEOS multirums-system (kræver anskaffelse af HEOS Link)
  • Audio Zone 2/3 med HDMI, optisk/coaxial og analog lyd
  • Avanceret grafisk brugerflade med opsætningsguide
  • ISFccc billedkalibrering til ISF-certificerede installatører
  • Audyssey DSX / DTS Neural:X 9.1 (forberedt)
  • Understøtter streaming af DSD og FLAC/FLAC HD
  • Kan app-fjernbetjenes via Denon Remote App (iOS/Android)
  • Blæserfrit design
  • HDMI-indgang på front
  • Smart ECO mode giver op til 50% energibesparelse

Begrænsninger

  • "Kun" 7 forstærkerkanaler
  • Forstærker ikke opbygget i monoblokke
  • Kun én USB-indgang

Tilbehør til Denon AVR-X4200W

Chocolate
AudioQuest Chocolate
HDMI-kabel
739,- / Stk

Tekniske specifikationer

FarveSølv
FarvebeskrivelsePremium silver
Vægt (kg)14,2
Højde emballage (cm)26
Længde emballage (cm)53
Vægt emballage (kg)15,2
Bredde emballage (cm)48