Gå til indhold
Hjemmebio-receiver

Denon AVR-X2100W

Fordele

  • 2 HDMI-udgange, 8 HDMI-indgange inkl. front
  • Analog > HDMI videokonvertering med opskalering til 4K/30Hz
  • Indbygget Bluetooth og wi-fi med AirPlay og Spotify Connect
  • Forberedt til HEOS multirums-system (kræver anskaffelse af HEOS LINK)
  • Basal Zone 2-funktion
  • Tilslutning for 2 subwoofere
  • Avanceret grafisk brugerflade med opsætningsguide
  • ISF-certificering gør det nemmere at kalibrere billede korrekt
  • Dolby PLIIz-understøttelse
  • Understøtter streaming af DSD og FLAC/FLAC HD
  • PureDirect
  • Kan app-fjernbetjenes via Denon Remote App (iOS/Android)
  • Blæserfrit design
  • HDMI-indgang på front
  • Smart ECO mode giver op til 50% energibesparelse

Begrænsninger

  • Ikke avanceret video-opskalering
  • Ikke 7.2-kanals pre-out til opgradering med separat effekttrin
  • Ikke HDMI Zone 2 eller avanceret audio Zone 2
  • Ikke Audyssey DSX / DTS Neo:X /
  • Begrænsede tilslutningsmuligheder for analogt lyd- og billedudstyr
  • Ikke coaxial digital audio-ind
  • Ikke Dolby Atmos eller DTS Neo:X dekoder
  • Ikke 12V trigger-ud
  • Kun én USB-indgang
  • Ikke dedikeret pladespillerindgang

Denon AVR-X2100W – 7-kanals surround-receiver med 95 seriøse hi-fi-watt, 2 x HDMI-ud og masser af avancerede muligheder

AVR-X2100W er en avanceret 7.1-kanals surround-receiver med 7 x 95 hi-fi-watt.* Indbygget Bluetooth og trådløs netværksfunktion med Spotify Connect-understøttelse giver dig direkte adgang til alverdens musik. Du kan også streame internetradio og din egen musik fra PC/netværksharddisk inkl. højopløste FLAC/WAV/AIFF-filer, og med AirPlay oven i hatten har du alle muligheder lige ved hånden.

I forhold til den dyrere AVR-X3100W har Denon fravalgt en lang række ekstra analoge tilslutninger og funktioner for til gengæld at koncentrere sig om de nyere digitale og højopløste alternativer. Hvis du allerede har taget springet ind i HD-universet – eller planlægger at gøre det – kan du derfor med AVR-X2100W spare mange penge og alligevel få næsten den samme kvalitet og funktionalitet som med den større model.

Med lanceringen af Denons HEOS multirum-system kan din Denon surrondreceiver integreres 100% i et avanceret trådløst musiksystem med musik i hele huset. Du behøver bare at anskaffe en HEOS LINK, som kobles sammen med AVR-X2100W. Derefter kan du tilføje passende trådløse HEOS højttalere eller forstærkere i resten af huset, og så er det bare at spille løs.

AVR-X2100W giver dig også 2 HDMI-udgange og analog-til-HDMI videokonvertering med 4K-opskalering. Med denne mere avancerede videoprocessor i forhold til den mindre AVR-X1100W kan du konvertere billedsignalet fra dine gamle videokilder (VHS, Wii m.fl.) til HDMI og sende dem digitalt videre til dit TV via HDMI-kablet. Med hele 8 HDMI-indgange (inkl. front) løber du ikke tør for muligheder foreløbig. Du kan også glæde dig over Denons smarte nye ECO Mode, som reducerer energiforbruget markant, i nogle tilfælde helt op til 50%.

*OBS: De opgivne 95 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, lav forvrængning, to kanaler i drift). Målt på samme måde som nogle  konkurrenter gør det (1 kHz hyletone i én kanal), yder AVR-X2100W hele 150 watt. Vær opmærksom på dette, når du sammenligner!

Denon AVR-X2100W fås i sort finish.

Denon AVR- X2100W with Bluetooth and WIFI
Generation 2014 – bedre end nogensinde
Med den nye 2014-årgang af surround-receivere lægger Denon sig igen helt i klassens front. Traditionen tro er der masser af avanceret nyt i alle modeller, heriblandt

– Indbygget Bluetooth og trådløs netværksfunktion (wi-fi)
– Spotify Connect-understøttelse og AirPlay
– HDMI 2.0 med 4K/UHD video-understøttelse
– Avanceret ECO Mode giver op til 50% energibesparelse
– Forbedret elektronisk setup-guide, inklusive netværksopsætning

Herudover har Denon endnu en gang opgraderet forstærkerdelen i alle modeller, både hvad angår layout og komponentkvalitet. Disse forbedringer kan ikke umiddelbart aflæses i specifikationerne, men dine ører vil ikke være i tvivl. Du får hørbart bedre lyd end tidligere, og du får endnu bedre strømressourcer og bundtræk i din hjemmebiograf.

Suveræn brugervenlighed og app-fjernbetjening
Allerede under installationen kan du nyde den elegante og gennemtænkte grafiske brugerflade. Når du første gang tilslutter AVR-X2100W til dit TV, starter Denons "Setup Wizard", som trin for trin guider dig igennem samtlige nødvendige indstillinger til højttalere, rumkorrektion, netværk og tilslutninger. Højttalerterminalerne sidder vandret, så du kan se det hele ovenfra, og de nye farvekoder gør også det hele meget enklere. Tilsvarende kan du farvekode kablerne med de medfølgende labels.

Prikken over i'et er Denons nye Remote App (forventes klar november 2014), som fås både til iOS og Android. Her har du fuld kontrol over alle begivenhederne på anlægget, inklusive Spotify. Du kan bl.a. styre opsætning og afspilning, du kan navigere i din musiksamling fra PC/netværksharddisk inkl. cover-art, og du kan nemt og hurtigt udvælge dine favorit-radiostationer på internettet. AVR-X2100W understøtter også det nye Windows 8/RT-system.

Via Remote App kan du også styre f.eks. din Blu-ray-afspiller, og da det foregår via HDMI-CEC funktionen, behøver det ikke engang at være en af Denons egne afspillere. Hvis bare din Blu-ray understøtter HDMI-CEC, vil funktionen virke i langt de fleste tilfælde.

Bluetooth, wi-fi, Spotify Connect, AirPlay og internetradio – den komplette løsning til musikstreaming
AVR-X2100W har indbygget trådløst netværk (wi-fi), og hvis du har en iOS-enhed (Apple iPhone eller iPad) med minimum iOS 7, så vil du opleve en helt ny bekvemmelighed i netværksopsætningen. Denons Setup Wizard guider dig gennem et par enkle trin, hvorefter alle netværksindstillinger overføres trådløst til receiveren. Denne kobler derefter på dit netværk, helt uden at du indtaster netværks-id, passwords eller andet.

Herudover får du Bluetooth-funktion, som giver både dig, din familie og dine venner nem adgang til at spille musik på anlægget direkte fra mobil, smartphone eller tablet. Det er bare at vælge receiveren som afspiller på dit bærbare apparat – så er der musik. Receiveren tænder selv og slår selv over på den rigtige indgang, når du vælger den via Bluetooth, den kan huske op til 8 apparater, og du kan endda spille i et andet rum (Zone 2) direkte fra din smartphone.

På Denons AV-receivere skal du i øvrigt ikke slås med det velkendte Bluetooth irritationsmoment med "to volumenkontroller". Når du kobler til en Denon AVR, styrer din Bluetooth nemlig receiverens master volumenkontrol. Og på receiverens display (eller OSD) kan du endda se metadata for den musik, som du spiller via Bluetooth. På den måde kan du endnu nemmere holde styr på titel og kunstner undervejs.

Spotify Connect er genialt til dig, der i forvejen er vild med din Spotify app. Her fungerer din smartphone som fjernkontrol til Spotify, ikke som musikafspiller. Det giver dig meget bedre batteritid og stabilitet i forhold til f.eks. at streame via AirPlay, og du kan køre musikken fra den samme Spotify app, som du kender i forvejen.

AVR-X2100W er også født med den smarte Apple AirPlay-funktion, så du trådløst kan streame al din musik fra din iPhone/iPod touch/iPad over til anlægget. Dette inkluderer streamingtjenester som f.eks. WiMP, TDC Play og andre streaming-apps, som ikke er indbygget i receiveren.

Du kan også streame din iTunes-musiksamling fra computeren til AVR-X2100W, og via netværksfunktionen kan du streame musik og fotos direkte fra din PC eller netværksharddisk (NAS).* Endelig får du direkte adgang til tusindvis af radiostationer på internettet, heriblandt en lang række af de populære DAB-kanaler.

HEOS MultiRoom klar
Med lanceringen af Denons HEOS multirum-system kan din Denon surrondreceiver integreres 100% i et avanceret trådløst musiksystem med musik i hele huset. Du behøver bare at anskaffe en HEOS LINK, som kobles sammen med AVR-X2100W. Derefter kan du tilføje passende trådløse HEOS højttalere eller forstærkere i resten af huset, og så er det bare at spille løs.

HEOS LINK integrerer fuldstændigt med AV-receiverens betjening. Du kan tænde receiveren fra din HEOS multiroom app, og volumenkontrollen styrer receiverens master volumenkontrol.

Er du ikke klar til det store HEOS-system, så finder du også en simpel Zone 2 funktion i AVR-X2100W..Har du et 5.1-højttalersystem koblet til AVR-X2100W, kan du bruge de resterende to forstærkerkanaler til direkte at drive et sæt højttalere i det andet rum. Du kan endda vælge selvstændig signalkilde for den ekstra zone, så du f.eks. lytter til musik i soveværelset, mens familien ser film i stuen.

7 x 95 watt og bundsolid konstruktion
AVR-X2100W er en ægte 7-kanals receiver med 7 identiske effektforstærkere. Hver af disse yder 95 seriøse hi-fi-watt i 8 ohm, og hele signalvejen er gjort så kort som muligt for at opnå maksimal lydkvalitet. Dette inkluderer brugen af stærke mikroprocessorer, multilags-print og avancerede SMD-moduler (Surface Mount Devices).

De forskellige analoge og digitale sektioner i receiveren er helt adskilt fra hinanden, og en stribe separate strømforsyninger er med til at sikre en helt ren forsyningsstrøm til alle kredsløb. Den mekaniske konstruktion og kølesystemet er særdeles solidt og vibrationsfrit opbygget, og AVR-X2100W er tillige 100% passivt kølet. Derfor vil du aldrig opleve blæserstøj fra kabinettet.

Hvis du tænker i seriøse audiofile baner, er der ingen vej uden om de tabsfrie FLAC og FLAC HD-formater, som AVR-X2100W understøtter både via netværk og USB. Uanset om du ripper din CD-samling i FLAC eller anskaffer højopløste FLAC HD-filer via nettet eller andre kilder, er FLAC/FLAC HD tidens bedste bud på lydformater, som kan afløse den 30 år gamle CD-standard. Og hvis du f.eks. lytter til live-albums eller klassisk musik, vil du sætte pris på, at AVR-X2100W kan afspille "gapless", dvs. helt uden pause mellem numrene. I denne Denon-generation kan du endda "spole" frem og tilbage i det nummer, som du afspiller via netværksfunktionen.

Hvis du kigger efter kvalitets-alternativer til FLAC, vil du glæde dig over, at Denons nyeste generation også understøtter afspilning af DSD (Super Audio CD) og AIFF formaterne. Og hvis du helt vil undgå indflydelse fra den digitale signalbehandling – f.eks. ved kritisk musiklytning – kan du via Pure Direct-funktionen frakoble alle kredsløb, der er unødvendige for musikgengivelsen.

To HDMI-udgange, avanceret videobehandling, 4K-video og kun ét HDMI-kabel til dit TV
AVR-X2100W har 2 HDMI-udgange, så du kan tilslutte og drive f.eks. TV og projektor samtidig. Du får 3D pass-through, så du uden problemer kan tilslutte din 3D-spilkonsol eller 3D Blu-ray-afspiller og sende 3D-billedet videre til dit 3D-kompatible TV. Via HDMI-indgangen på fronten kan du på et øjeblik tilslutte kamera, spilkonsol m.m. uden at skulle ned og rode bag apparaterne i reolen.

Herudover får du hele 7 HDMI-indgange, HDMI-repeater, konvertering fra analog video til HDMI og opskalering op til 4K/30Hz Ultra-HD-opløsning.*** Alt dette betyder i praksis, at du kan tilslutte alle dine analoge og digitale billedkilder til receiveren (inkl. 3D) og sende billedet videre til dit TV eller projektor i bedst mulige kvalitet via ét enkelt kabel. Med Audio Return Channel kan du tilmed sende lyden fra dit TV retur til receiveren via det samme HDMI-kabel. Så bliver det ikke meget nemmere eller mere elegant.**

Dolby ProLogic IIz – god rumfornemmelse uden baghøjttalere
AVR-X2100W er udstyret med Dolby Pro Logic IIz surround-formatet, som kan give dig en flot rumfornemmelse via et sæt små ekstrahøjttalere monteret oppe over fronthøjttalerne, f.eks. øverst på reolen. Systemet udnytter, at øret er langt mere retningsfølsomt over for lydinformation forfra end bagfra, men den store gevinst for dig er især, at du kan få den fulde surroundoplevelse uden nødvendigvis at skulle trække kabler til et sæt ekstra baghøjttalere bagest i stuen.

Audyssey auto-setup og MultEQ-XT – indstil hjemmebiografen i et snuptag
Med den indbyggede auto-setup funktion i AVR-X2100W går det som en leg at indstille dit surround-anlæg. Du behøver bare at tilslutte højttalerne – hvad enten det er fem eller syv – samt den medfølgende målemikrofon (mikrofonholder til korrekt placering af denne medfølger). Herefter trykker du på nogle få taster på fjernbetjeningen. Efter tre minutter har receiveren tjekket og justeret højttalerstørrelse, kanalniveau, fase og frekvensgang for alle højttalere, inklusive subwooferen.

Ud over at receiveren indstiller parametrene for alle dine højttalere, måler den digitale Audyssey MultEQ-XT rumkorrektion også responsen fra dit lytterum og korrigerer for de fejl, som måtte opstå i dette sammenspil. Det kan f.eks. være for buldrende bas, for skarp diskant eller andre problemer. Rumkorrektion kan i mange tilfælde give dig en markant forbedring af lyden, og bedst af det hele: Du behøver ikke at forstå et ord af, hvad der foregår. Det hele kører automatisk.

Intelligente udgangstrin for maksimal fleksibilitet
Med sin intelligente håndtering af udgangstrinene giver AVR-X2100W dig fine muligheder for at skabe det optimale højttaler-setup både til surround og stereo. Hvis du for eksempel kan nøjes med et 5.1-kanals system i din hjemmebiograf, kan du bruge de resterende to forstærkerkanaler til at bi-ampe dine fronthøjttalere. Dette vil give dig ekstra kraftressourcer, hvor der er allermest brug for det, og du vil derfor opnå endnu bedre lyd. Du kan også bruge de to kanaler til at drive et sæt højttalere i Zone 2.

Audyssey Dynamic Volume og Dynamic EQ for nem daglig brug
Audyssey Dynamic Volume er en smart funktion, som overvåger lydstyrken på programmaterialet og sørger for, at det valgte lytteniveau konstant opretholdes – også selvom du skifter signalkilde eller kanal på dit TV. Du behøver ikke længere konstant at skrue op og ned i takt med reklameblokkene. Audyssey Dynamic EQ er en avanceret digital "loudness", som tilpasser lyden til lavt volumen.

OBS: Ovennævnte funktioner er tænkt som en hjælp til specielle situationer, typisk sent om aftenen, når ungerne er lagt i seng. Hvis du vil have den optimale hi-fi-oplevelse, kan – og bør – du frakoble dem. Dette er heldigvis ganske nemt, og du kan gemme op til fire personlige grundindstillinger, så du med et snuptag kan skifte mellem f.eks. den optimale indstilling til film, musik og aftenlytning.

Gem det hele i en enkelt knap
Synes du alle de mange muligheder virker en smule uoverskuelige, vil du glæde dig over Denons unikke "Quick Select" funktion. Du laver alle dine ønskede indstillinger én gang for alle, trykker og holder Quick Select knappen inde. Så gemmes alle vigtige indstillinger og parametre i receiveren, og bagefter kan du pille, rode og teste så tosset du vil. Når du vil tilbage til din favorit-indstilling, trykker du bare på Quick Select knappen, og receiveren justerer alt tilbage til din grundjustering. Ingen panik!

Quick Select funktionen giver mulighed for at gemme fire grundindstillinger, som du kan bruge til f.eks. "Surround-lyd fra TV", "Surround/film fra Blu-ray på projektor", "Stereo musik fra CD" og "Spil fra PlayStation". Eller lige hvad du har lyst til.

* Afspilning fra NAS-disk forudsætter, at denne er udstyret med media server-funktion.
** Kræver at TV'et også understøtter Audio Return Channel.
*** HDMI 2.0 funktionen har ikke understøttelse af HDCP2.2. Skulle der på et tidspunkt komme afspillere, som kræver HDCP2.2 for gengivelse i fuld opløsning, vil dette materiale blive gengivet igennem AV-receiveren i 4K/30Hz kvalitet.

Mere fra Denon

Dimensioner og design

FarveSort
FarvebeskrivelseSort
Vægt (kg)10,7
Højde emballage (cm)24,5
Længde emballage (cm)51,5
Vægt emballage (kg)11,7
Bredde emballage (cm)43

Generelle egenskaber

Pre out : 2 x sub-out, Zone 2 L/R
Fjernbetjening : Ja (RC-1192), også via Remote App (iOS/Android)
Kategori : Surround-receiver
Vægt : 9,7 kg
HDMI ind/udgange : 8 (inkl. front) / 2
Video D/A-konverter : Analog > HDMI
Farve : Sort
Størrelse : 43,4 x 16,7 x 33,9 cm (BxHxD)
Hovedtelefonudgang : Ja
Autokalibrering/Auto EQ : Auto-setup, digital rumkorrektion (Audyssey MultEQ-XT), Audyssey Dynamic Volume/Dynamic EQ,
Indbygget dekodning : Dolby TrueHD, Dolby Digital Plus, Dolby PLIIz, Dolby Digital EX, DTS-HD Master Audio, DTS-HD, DTS-ES m.fl.
Indbygget videoprocessing : Opskalering op til 4K/30Hz Ultra HD
Antal forstærker kanaler : 7
Component ind/udgange : 2 / 0
Composit ind/udgange : 2 / 0
Digitalindgange : 2 x optisk
Ethernet streaming : Ethernet-tilslutning (DLNA 1.5)
HDMI (version) : 2.0 (3D/ARC/CEC)
Linjeindgange : 4
Lyd i flere rum : Zone 2 (basal)
Pladespillerindgang : Nej
Radiotype : Internet, FM/RDS, 56 forvalg*
USB tilkobling : 1 på front (iOS/mass storage kompatibel)
Udgangseffekt (6ohm/1-kanal/IEC/1kHz) vs. Onkyo, Sony, Pioneer : 150 watt
Udgangseffekt (6ohm/2-kanal/DIN/0,7%THD) : 125 watt
Udgangseffekt (8ohm/2-kanal/20-20.000Hz/0,05%THD) vs. Harman Kardon, Yamaha : 95 watt
Avanceret grafisk brugerflade (GUI)
Farvekodede højttalerterminaler (labels til kabler medfølger)
HDMI 2.0 med 4K video, 3D, Audio Return Channel, Deep Color, xvYCC, Auto Lipsync og HDMI-CEC (HDMI Control)
HDMI/3D pass-through (også i standby)
ISF-certificeret
Windows 8/PlayTo/RT-kompatibel
Understøtter audio og fotos via netværk, inkl. FLAC HD
HDMI-repeater
Indgange kan navngives individuelt
Mulighed for bi-amping/Zone 2 via evt. overskydende bagkanaler
4 personlige brugerindstillinger
Audioformater via USB/streaming: MP3, WMA, AAC, ALAC (op til 16-bit/96 kHz), AIFF, FLAC/FLAC HD (op til 24-bit/192 kHz)
Understøtter ”Gapless” musikafspilning (uden ophold mellem numre)
Pure Direct (Tone Defeat)
Automatisk følsomheds-justering på alle indgange
Compressed Audio Restorer
Remote Access/Web Control via PC og iOS/Android
Kan firmware-opgraderes både via netværk og USB
Aftageligt strømkabel
Målemikrofon og mikrofonholder medfølger
ECO mode med auto-standby
Energiforbrug max / tændt / tændt ECO mode: 500 watt / 75 watt / 35 watt
Energiforbrug standby / CEC standby: 0,1 watt / 0,5 watt
*OBS: Den indbyggede FM-tuner vil ikke fungere efter den forventede lukning af FM-båndet i 2019.

Vil du opleve produktet?

Book en demonstration

Denon AVR-X2100W

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.

Tilbehør til Denon AVR-X2100W