Gå til indhold
Denon AVR-S970H Hjemmebio-receiver

DenonAVR-S970HHjemmebio-receiver

7 kanaler, 90 hi-fi-watt, 6 x HDMI (3 x 8K), eARC, HEOS multirum og indgang til pladespiller. Lækker løsning til hjemmebio og trådløs musik.
stk7.199,-
Forventes på lager 17. februar 2023
PriceRunner

Læs mere:

Beskrivelse

Denon AVR-S970H – 7-kanalers receiver med 90 hi-fi watt, 8K / HDMI 2.1, HEOS multirum, Dolby Atmos, DTS:X og solid konstruktion

AVR-S970H er en avanceret og alsidig 7.1-kanals surround-receiver, som yder 90 strømstærke hi-fi-watt*. Her kan du få store oplevelser i din hjemmebiograf, uanset om du satser på Dolby Atmos eller DTS:X. Og med to HDMI-udgange og højkvalitets videobehandling kan du drive f.eks. TV og projektor i optimal kvalitet samtidigt. Med Atmos Height Virtualization og DTS Virtual:X oveni kan du endda få højdefornemmelse i lyden, uden at du behøver installere højtalere i loftet.

Din musik bliver også grundigt forkælet med indbygget HEOS multirum (inkl. internetradio), Spotify Connect, AirPlay 2 og tovejs Bluetooth-funktion, så du også kan nyde dine trådløse høretelefoner sammen med receiveren. AVR-S970H kan kort sagt næsten alt, og hvis du ikke har specielle behov eller ambitioner om at udvide din hjemmebiograf til mere end 7 kanaler, får du her et fantastisk kontrolcenter uden at belaste budgettet mere end nødvendigt. 

OBS: AVR-S970H er praktisk talt identisk med søstermodellen AVR-X2800H. Blandt de ganske få forskelle får du kun standard Audyssey MultEQ rumkorrektion i stedet for den mere avancerede XT-version, og forstærkerdelen er heller ikke forberedt til bi-amping. Til gengæld får du lettilgængelige Quick Select-knapper på fronten, så du for eksempel kan gå direkte til din gaming- eller aftenindstilling med ét enkelt tryk.

HDMI 2.1 med 8K, eARC og alt til film, TV og gaming i højeste billedkvalitet

I bedste Denon-tradition er AVR-S970H pakket til randen med de allernyeste og lækreste HDMI-features. Du får 6 x HDMI-ind med fuld 8K-understøttelse på 3 indgange samt to udgange, så du er helt klar til fremtidens fabelagtige billedkvalitet, uanset om signalet kommer fra en video-streamingtjeneste eller en spilkonsol som PS5 eller Xbox Series X.

Denon har gjort alt for at give dig en helt fantastisk gaming oplevelse i hjemmebiografen. Du får 4K/120Hz understøttelse og ALLM (Auto Low Latency Mode), QFT (Quick Frame Transport) og VRR (Variable Refresh Rate). Altsammen teknologier skabt til knivskarpe, flydende billeder og perfekt synkronisering mellem lyd og billede ved gaming.

Via eARC kan du føre lydsignalet – inklusive Dolby Atmos – retur fra dit TV via HDMI-kablet, så du også kan få den allerbedste lydoplevelse fra Netflix og alle de andre højopløste videotjenester på nettet. AVR-S970H er klar til det hele, uanset hvilken løsning du vælger. 

*OBS: De opgivne 90 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, lav forvrængning, to kanaler i drift). Målt på samme måde som nogle konkurrenter gør det (1 kHz hyletone i én kanal), yder AVR-S970H hele 150 watt. Vær opmærksom på dette, når du sammenligner!

Denon AVR-S970H fås i sort finish. 

Highlights

  • Strømstærk 7-kanals diskret opbygget forstærkerdel med tilslutning for 2 subwoofere
  • 6 x HDMI 2.1 (3 x 8K), eARC, Dolby Vision, HDR 10+, Dynamic HDR, HLG m.m.
  • Indbygget FM-radio med RDS
  • Indbygget HEOS multirum, internetradio, AirPlay 2 og tovejs Bluetooth
  • Lettilgængelige Quick Select-knapper på front
Lars Bo Pedersen
Aalborg City Syd
99 butikkerFind nærmeste butik
Lars Bo Pedersen

HiFi-Klubbens
Ekspertvurdering

  • 7.1-kanals receiver med tilslutning for 2 subwoofere
  • Lettilgængelige Quick Select-knapper på front
  • Strømstærk analog forstærkerdel
  • Denon Sound Master tuned
  • Indbygget FM-radio med RDS
  • Dolby Atmos inkl. Height Virtualization samt DTS:X / Virtual:X
  • 6 x HDMI-ind (3 x 8K)
  • HDMI 2.1 med HDCP2.3, 8K/60, 4K/120, Dolby Vision, HDR 10+, Dynamic HDR, HLG, eARC, CEC, ALLM, QFT, VRR
  • 2 x HDMI-ud (8K)
  • Avanceret 1080p grafisk brugerflade med opsætningsguide
  • Indbygget HEOS multirum med internetradio
  • Apple AirPlay 2, Spotify Connect, TIDAL, Qobuz med Roon support
  • Stemmestyring via Google Assistant, Amazon Alexa og Apple Siri
  • Forvalg til to brugerdefinerede højtaleropsætninger (Dual Speaker)
  • Smart ECO mode for op til 50% energibesparelse

Tekniske specifikationer

Forstærker kanaler7
ForstærkerteknologiAnalog
Udgangseffekt (6 ohm, 1 kanal)150 watt
Udgangseffekt (6 ohm, 2 kanaler)125 watt
Udgangseffekt (8 ohm, 2 kanaler)90 watt