Gå til indhold
Hjemmebio-receiver

Denon AVR-S670H

Fordele

  • 5.1-kanals receiver med tilslutning for 2 subwoofere
  • Lettilgængelige Quick Select-knapper på front
  • Indbygget FM-radio med RDS
  • Indbygget HEOS multirum med internetradio
  • Pladespillerindgang (MM)
  • Audyssey MultEQ digital rumkorrektion
  • 6 x HDMI-ind (3 x 8K)
  • HDMI 2.1 med HDCP2.3, 8K/60, 4K/120, Dolby Vision, HDR 10+, Dynamic HDR, HLG, eARC, CEC, ALLM, QFT, VRR
  • 1080p grafisk brugerflade med opsætningsguide
  • Apple AirPlay 2, Spotify Connect, TIDAL, Qobuz med Roon support
  • Tovejs Bluetooth til trådløse høretelefoner
  • Stemmestyring via Google Assistant, Amazon Alexa og Apple Siri
  • Smart ECO mode for op til 50% energibesparelse

Begrænsninger

  • Kun 5 kanaler
  • Ikke Dolby Atmos eller DTS:X
  • Ingen analoge videotilslutninger
  • Kun standard Audyssey MultEQ rumkorrektion
  • Ikke individuel kalibrering af subwoofere
  • Forstærkerdel og video-opskalering på mere basalt niveau i forhold til de større AVR-modeller
  • Ikke HDMI-ind på front
  • Ikke indbygget DAB-radio

Denon AVR-S670H – 5.1 kanals surround-receiver med 75 hi-fi watt, 8K / HDMI 2.1, FM-radio, HEOS multirum, AirPlay 2 og tovejs Bluetooth

AVR-S670H er en alsidig 5.1-kanals surround-receiver, som giver dig en både velspillende og økonomisk start på ægte 8K-hjemmebio, uden at du behøver at fylde stue og loft med højtalere. Kan du nøjes med fem kanaler og undvære de avancerede Dolby Atmos/DTS:X surround-formater, får du her masser af avancerede og lækre finesser til en fornuftig pris.

Blandt lækkerierne finder du for eksempel 75 hi-fi-watt*, indbygget FM-radio, HEOS multirum (inkl. internetradio), Spotify Connect, AirPlay 2, pladespillerindgang og tovejs Bluetooth-funktion, så du også kan nyde dine trådløse høretelefoner sammen med rese høretelefoner sammen med receiveren.

OBS: Bortset fra den indbyggede FM-radio er AVR-S670H praktisk talt identisk med søstermodellen AVC-S670H.

HDMI 2.1 med 8K, eARC og alt til film, TV og gaming i højeste billedkvalitet

I bedste Denon-tradition er AVR-S670H pakket til randen med de allernyeste og lækreste HDMI-features. Du får HDMI 2.1 med fuld 8K-understøttelse på hele 3 indgange, så du er helt klar til fremtidens fabelagtige billedkvalitet, uanset om signalet kommer fra en video-streamingtjeneste eller en spilkonsol som PS5 eller Xbox Series X.

Denon har gjort alt for at give dig en helt fantastisk gaming oplevelse i hjemmebiografen. Du får 4K/120Hz understøttelse og ALLM (Auto Low Latency Mode), QFT (Quick Frame Transport) og VRR (Variable Refresh Rate). Altsammen teknologier skabt til knivskarpe, flydende billeder og perfekt synkronisering mellem lyd og billede ved gaming.

Via eARC kan du føre lydsignalet retur i optimal kvalitet fra dit TV via HDMI-kablet, så du også kan få den allerbedste lydoplevelse fra Netflix og alle de andre højopløste videotjenester på nettet. Med streaming og dagens kæmpestore TV på 75” eller endnu større behøver du ikke længere projektor og Blu-ray afspiller for at få en fed hjemmebiograf. AVR-S670H er klar til det hele, uanset hvilken løsning du vælger. 

*OBS: De opgivne 75 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, lav forvrængning, to kanaler i drift). Målt på samme måde som nogle konkurrenter gør det (1 kHz hyletone i én kanal), yder AVR-S670H hele 135 watt. Vær opmærksom på dette, når du sammenligner!

Denon AVR-S670H fås i sort finish. OBS: Sælges kun online – kan ikke opleves i butikker.

Whathifi 2024
Whathifi 2024 (Engelsk)

Indbygget HEOS multirum, internetradio, FM-radio og utallige avancerede muligheder

Som noget virkelig lækkert har AVR-S670H indbygget HEOS multirums-funktion, så du helt uden ekstra apparater har direkte adgang til alverdens musik via et hastigt voksende antal af streamingtjenester og titusindvis af radiostationer på nettet, inklusive de landsdækkende radiostationer, som du kender i forvejen.

Det hele ligger lige under dine fingerspidser på den dedikerede HEOS-app, og du får både perfekt integration og optimal lydkvalitet på denne måde. Hvis du vil have trådløs musik i flere rum, kan du nemt udbygge systemet med så mange trådløse HEOS-højtalere, som du har lyst til.

I modsætning til de større Denon-receivere får du her også indbygget FM-radio med RDS, så du også kan lytte til radio på traditionel vis.

Klar til stemmestyring (Voice Control)

AVR-S670H er klar til stemmestyring med både Google Assistant, Amazon Alexa og Apple Siri. Med stemmestyring kan du kontrollere en række grundlæggende funktioner som f.eks. lydstyrke op/ned og play/pause/skip, og i fremtiden vil du kunne vælge mange andre kommandoer, så du får en endnu bedre og mere spændende oplevelse. Understøttelse af stemmestyring på dit lokale sprog afhænger af, hvad den enkelte tjeneste tilbyder.

Vær opmærksom på, at stemmestyring kræver, at du har en separat stemmestyrings-enhed koblet på dit netværk sammen med AVR-S670H, for eksempel din smartphone eller en separat stemmestyrings-højtaler, som kan fås for små penge.

75 hi-fi-watt og bundsolid konstruktion

Denons surround-receivere er berømte for deres høje lydkvalitet og driftssikkerhed, og det er der en god grund til. Den grundlæggende konstruktion af effektdelen bygger nemlig på hæderkronede analoge principper, og både strømforsyninger, komponenter og printlayout er gennemprøvet, forfinet og udbygget gennem mange modelgenerationer.

AVR-S670H er en ægte 5-kanals receiver, der er opbygget med 5 identiske analoge effektblokke. De forskellige analoge og digitale sektioner i forstærkeren er helt adskilt fra hinanden, og en stribe separate strømforsyninger er med til at sikre en helt ren forsyningsstrøm til alle kredsløb.

Høj brugervenlighed og app-fjernbetjening

Allerede under installationen kan du nyde den gennemtænkte grafiske brugerflade med 1080p opløsning, som giver ekstra flotte og skarpe menuer, samtidig med at hele strukturen også er gentænkt og optimeret. Når du første gang tilslutter AVR-S670H til dit TV eller projektor, starter Denons ”Setup Wizard”, som trin for trin guider dig igennem samtlige nødvendige indstillinger til højtalere, rumkorrektion, netværk og tilslutninger. Højtalerterminalerne sidder vandret, så du kan se det hele ovenfra, og farvekoder gør også det hele meget enklere. Tilsvarende kan du farvekode kablerne med de medfølgende labels.

Prikken over i’et er Denons fjernbetjenings-app (2016 AVR Remote). Her har du fuld kontrol over alle begivenhederne på anlægget, inklusive Spotify. Du kan bl.a. styre opsætning og afspilning, og du kan navigere i din musiksamling fra PC/netværksharddisk inkl. cover-art. Via appen kan du også styre f.eks. din Blu-ray-afspiller, og da det foregår via HDMI-CEC funktionen, vil funktionen virke i langt de fleste tilfælde uanset mærket på din afspiller.

2-vejs Bluetooth, wi-fi, Spotify Connect og AirPlay 2 – trådløs musikstreaming på alle tænkelige måder

Ud over HEOS (som kan klare langt de fleste streamingbehov inkl. internetradio) har AVR-S670H også indbygget trådløst netværk (wi-fi). Du får Apple AirPlay 2, som via din iPhone/iPad giver avanceret multirums-funktionalitet med alle trådløse AirPlay 2-højtalere. Teknologien er en del af Apple iOS-styresystemet, så praktisk talt enhver app, der kan afspille lyd – inklusive YouTube og Netflix – kan streame den direkte til højtalere og anlæg med AirPlay 2.

Spotify Connect er genialt til dig, der i forvejen er vild med din Spotify app. Her fungerer din smartphone som fjernkontrol til Spotify, ikke som musikafspiller. Det giver dig meget bedre batteritid og stabilitet i forhold til f.eks. at streame via Bluetooth, og du kan køre musikken fra den samme Spotify app, som du kender i forvejen.

Indbygget Bluetooth giver både dig, din familie og dine venner nem adgang til at spille trådløs musik på anlægget direkte fra din telefon, tablet eller computer. Receiveren tænder selv og slår selv over på den rigtige indgang, når du vælger den via Bluetooth. Med tovejs Bluetooth kan receiveren også spille musik til et par trådløse høretelefoner. Med de mange fine modeller, som efterhånden er på markedet, er dette en finesse, som absolut er værd at tage med.

8K-video og kun ét HDMI-kabel til dit TV

AVR-S670H har hele 6 HDMI-indgange inkl. 3 med HDCP2.3, 8K og opskalering helt op til 8K/60Hz opløsning via HDMI. Det betyder i praksis, at du kan tilslutte dine digitale billedkilder til receiveren (inkl. 8K) og sende billedet videre til dit TV eller projektor i bedst mulige kvalitet via ét enkelt kabel. Med Audio Return Channel kan du tilmed sende lyden fra dit TV retur til receiveren via det samme HDMI-kabel, endda inklusive Dolby Atmos-information via eARC-funktionen.*

OBS: HDMI 2.1/8K understøttes på 3 x HDMI-ind og HDMI-ud.

Audyssey Dynamic Volume og Dynamic EQ for nem daglig brug

Audyssey Dynamic Volume er en smart funktion, som overvåger lydstyrken på programmaterialet og sørger for, at det valgte lytteniveau konstant opretholdes – også selvom du skifter signalkilde eller kanal på dit TV. Du behøver ikke længere konstant at skrue op og ned i takt med reklameblokkene. Audyssey Dynamic EQ er en avanceret digital ”loudness”, som tilpasser lyden til lavt volumen.

OBS: Ovennævnte funktioner er tænkt som en hjælp til specielle situationer, for eksempel sent om aftenen, når ungerne er lagt i seng. Hvis du vil have den optimale hi-fi-oplevelse, kan – og bør – du frakoble dem. Dette er heldigvis ganske nemt, og du kan gemme op til fire personlige grundindstillinger, så du med et snuptag kan skifte mellem f.eks. den optimale indstilling til film, musik og aftenlytning.

* Kræver at TV’et også understøtter eARC.

Mere fra Denon

Ydelse

Udgangseffekt (8 ohm, 2 kanaler)75 watt
Udgangseffekt (6 ohm, 1 kanal)135 watt
Udgangseffekt (6 ohm, 2 kanaler)100 watt
Forstærker kanaler5

Billede

Video D/A konverterNej
Video skaleringJa
ISF certificeretNej
Video opskalering/processorJa

Produktdata

StemmestyringVia ekstern smarthøjtaler
Radio typeFM, Internet radio
MultirumHEOS 
Audyssey AppJa
Bi-ampingNej
Automatisk tænd/slukJa
TeknologierHEOS
StreamingtjenesterSpotify, Tidal, Deezer, Amazon Prime Video

Tilslutninger

HDMI indgange3
HDMI udgange1
HDMI ARC/CECJa
D/A konvertering audioJa
HDCP version2.3
LydudgangAnalog RCA, LFE, Hovedtelefon
LydindgangOptisk, Analog RCA, Pladespiller
Indgang (andet)Ethernet
Trådløs overførselBluetooth-indgang, Wi-Fi , Roon Ready, Airplay 2
BilledeindgangHDMI

Formater

Audio formaterMP3, WMA, AAC, ALAC , FLAC, FLAC HD
Audio dekoderDolby TrueHD, DTS-HD Master

Energi

Standby forbrug0,5 watt
Typisk energiforbrug, normal brug29 watt

Dimensioner og design

FarveSort
Vægt (kg)0
Bredde (cm)43,4
Højde (cm)15,1
Dybde (cm)33,9
Højde emballage (cm)23
Længde emballage (cm)52
Vægt emballage (kg)9,7
Bredde emballage (cm)44

Generelle egenskaber

Indbygget HEOS multirums-system
Indbygget trådløs netværksfunktion (wi-fi), 2,4/5GHz
1080p grafisk brugerflade (GUI)
Stemmestyring via Google Assistant, Amazon Alexa og Apple Siri*
Farvekodede højtalerterminaler (labels til kabler medfølger)
HDMI 2.1 med HDCP2.3, 8K/60Hz pass-through, eARC, Deep Color, xvYCC, 4:4:4 Pure Color sub-sampling, BT.2020 pass-through, Auto Lipsync og HDMI-CEC
HDMI 2.1/8K samt 4K/120 understøttes på 3 x HDMI-id og på HDMI-ud
Understøtter Dolby Vision / HDR 10+ / Dynamic HDR / HLG
Avanceret gaming via HDMI med 4K/120Hz pass-through, ALLM (Auto Low Latency Mode) / QFT (Quick Frame Transport) / VRR (Variable Refresh Rate)
HDMI pass-through også i standby
Auto-setup og digital rumkorrektion (Audyssey MultEQ / Dynamic Volume / Dynamic EQ
Indgange kan navngives individuelt
4 personlige brugerindstillinger (kan vælges direkte på front)
Optimized Bass Redirection
DSD streaming via netværk (op til DSD5.6)
Understøtter ”Gapless” musikafspilning (uden ophold mellem numre)
Pure Direct (Tone Defeat)
Automatisk følsomheds-justering på alle indgange
Compressed Audio Restorer
HDMI Diagnostic Mode
Kan firmware-opgraderes både via netværk og USB
Aftageligt strømkabel
Målemikrofon, mikrofonholder og fjernbetjening medfølger (RC-1258)
App-fjernbetjening via Denon 2016 AVR Remote App (iOS/Android/Amazon Kindle)
ECO mode med auto-standby
Energiforbrug max / tændt / tændt ECO mode: 340 watt / 39 watt / 29 watt
Energiforbrug standby / CEC standby: 0,1 watt / 0,5 watt
* Understøttelse af stemmestyring på dit lokale sprog afhænger af, hvad den enkelte tjeneste tilbyder. Stemmestyring kræver, at du har en separat stemmestyrings-enhed koblet på dit netværk sammen med AVR-S670H, for eksempel din smartphone eller en separat stemmestyrings-højtaler, som kan fås for små penge.
3.5

2 anmeldelser

5
0
4
1
3
1
2
0
1
0

Vil du opleve produktet?

Book en demonstration

Denon AVR-S670H

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.

Tilbehør til Denon AVR-S670H