Gå til indhold
7.398,-par

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Utrolig alsidig kompakthøjttaler, som klarer både musik og filmlyd i overbevisende stil. Vaskeægte hi-fi i diskret format og til overkommelig pris.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

DALI OPTICON 2 – velbygget kompakthøjttaler med flotte hi-fi-kvaliteter

  • Flot bas og dynamik for størrelsen
  • Meget fine allround-kvaliteter til både musik og filmlyd
  • Eksklusivt SMC-magnetsystem i bas/mellemtone-enhed
  • Åben og uanstrengt mellemtonegengivelse
  • Nem at drive med almindelige forstærkere og receivere
OPTICON 2 er en solid kompakthøjttaler, som er tunet til at yde sit optimale placeret på en stander eller i reol. I forhold til lillebror OPTICON 1 har OPTICON 2 et noget større kabinet, og 6,5" bas/mellemtone-enheden kan flytte mere luft, så du kan spille både højere og dybere. Softdome-diskanten er den samme 28 mm-enhed som på gulvmodellerne, og de to enheder matcher hinanden perfekt.

DALIs unikke SMC-magnetsystem og seriøs kvalitet helt ned i de mindste detaljer gør OPTICON 2 i stand til at levere en særdeles ren, dynamisk og detaljeret musikgengivelse, som er en væsentlig større og dyrere højttaler værdig. Hvis dit behov og budget siger en mellemstor stativhøjttaler med høj ydelse til overkommelig pris, er OPTICON 2 et fremragende valg.

OPTICON 2 fås med finish i sort ask, mat hvid eller valnød.

OPTICON – store hi-fi-oplevelser til både små og store lydbehov
OPTICON er den tredje højttalerserie fra DALI, som benytter det nye magnetmateriale SMC (Soft Magnetic Compound). Og endnu en gang har DALI haft forstørrelsesglasset fremme for at finde nye måder til at omplante deres eksklusive highend-teknologier i et mere prisvenligt leje.

DALI-teamet har nyudviklet mere økonomiske løsninger på en række kritiske steder, beklædt kabinetterne med højkvalitets vinyl i stedet for ægte træfiner samt valgt at få de rå enheder produceret på deres egen DALI-fabrik i Fjernøsten, hvor også den populære ZENSOR-serie bliver fremstillet. Men resultatet er stadig mere end overbevisende – OPTICON oser af høje ambitioner, både i look og lyd!

OPTICON dækker en enormt bred vifte af behov. I den ene ende af skalaen finder du kompaktmodeller skabt til musikelskeren, som har småt med plads eller gerne vil gå et niveau op i finish og lydkvalitet i forhold til budgetserien ZENSOR. Den anden yderlighed – den store gulvhøjttaler OPTICON 8 – kan fylde et stort lytterum med musik eller filmlyd i overordentlig høj hi-fi-kvalitet, uden at du er nødt til at tage nye lån i huset af den grund.

Så uanset om billigere alternativer er for uraffinerede, eller dyrere løsninger er for brutale ved budgettet, er der masser af grunde til at forelske sig i OPTICON. Lyden er i topklasse, byggekvaliteten er overbevisende, designet er stilrent og elegant, og du kan få en perfekt OPTICON-løsning til både store og små behov. Resten er op til dig.

SMC – et unikt magnetmateriale
Bas/mellemtone-enhederne i OPTICON bygger på en ny og enklere udgave af DALIs revolutionerende og patentanmeldte "Linear Drive" magnetsystem, som oprindelig blev brugt i EPICON og senere redesignet til RUBICON-serien.

SMC er baseret på presset jernpulver, og det er så lidt elektrisk ledende (1.000-10.000 gange mindre end jern), at der ikke opstår forvrængning som følge af hvirvelstrøm i spolens kerne (ulineær, frekvensafhængig og hastighedsafhængig opbremsning). SMC har kort sagt lineære magnetiske egenskaber i hele frekvensområdet og eliminerer herved en lang række forvrængningsprodukter, som traditionelle magnetsystemer må slås med. Samtidig er det formbart og kan støbes i præcis den form, man måtte ønske.

I den forenklede OPTICON-version er det "kun" selve polstykket, som er udført i SMC og derefter omgivet med en meget kraftig ferritmagnet. Men når du hører den krystalklare gengivelse af stemmer og instrumenter fra OPTICON, bliver det sat ekstra i relief, hvor meget forvrængning andre konstruktioner genererer i bas/mellemtone-området.

Ud over den meget lave forvrængning har højttalerenhederne også en mere jævn og "forstærkervenlig" impedanskurve uden de dyk og fasevinkler, som kan gøre nogle konkurrerende produkter særdeles strømkrævende. Det betyder dels, at delefilteret arbejder meget mere ideelt, og dels at du får friere hænder i dit valg af forstærker. En OPTICON-højttaler kan levere strålende præstationer i et ganske almindeligt anlæg, og det bliver bare endnu bedre sammen med virkelig godt grej.

Suveræne DALI-enheder endnu en gang
OPTICON bas/mellemtone-enhederne bygger grundlæggende på samme teknologi som i RUBICON. Det støbte aluminiumchassis er aerodynamisk udformet og tillader ekstreme membranbevægelser uden luftkompression. Samtidig giver den specielle blanding af træfiber og papir en meget stiv og letbevægelig membran uden resonansproblemer.

Luftens frie bevægelse og de meget letbevægelige kantophæng er to af grundpillerne i DALIs low-loss-princip, som giver dig en fremragende detaljering og respons ved alle lydstyrker og ved alle typer musik. En OPTICON-højttaler skal ikke "sparkes i gang" som mange andre højttalere – musikken flyder altid let og ubesværet, og det eftertragtede tredimensionelle lydbillede træder tydeligt frem i rummet, også selvom du bare spiller stilfærdig baggrundsmusik.

To diskanter i perfekt parløb
Bortset fra de kompakte OPTICON 1 og OPTICON 2 finder du DALIs unikke hybrid-diskant på alle seriens modeller. Hybrid-diskanten kombinerer dyderne fra dome- og båndprincippet, så du både får stor belastbarhed, stor horisontal spredning og en silkeblød og utrolig luftig diskantgengivelse, der kan spille lige op med de bedste elektrostat-konstruktioner.

Samspillet mellem dome og bånd stiller meget store krav til præcis tuning af systemet. Et kunststykke, som DALI er blevet mestre i gennem mange års arbejde med netop dette princip. OPTICON softdomen er af særdeles høj kvalitet og udført i den helt rette geometri, som får enheden til at rulle smukt af opefter, så bånddiskanten umærkeligt kan overtage de allerhøjeste frekvenser og give den sidste afgørende luft i lydbilledet.

Softdomen er skabt til også at kunne fungere helt på egen hånd i de kompakte OPTICON-modeller. Derfor er den skabt som en ultra-letvægts konstruktion, der rækker meget højt op i frekvens. En af måderne til at nå dette mål er brugen af kobberbeklædt aluminiumstråd til svingspolen i stedet for ren kobber. Denne ultralette svingspole arbejder i en meget kraftig ferrit-magnet, som holder alle bevægelser under jernhård kontrol. Hjulpet af en ultratynd magnetisk olie i svingspolegabet, som både forbedrer køling og kontrol.

Stift og resonansdødt kabinet med perfekt timing – Made in Denmark
Det stilrene og solide OPTICON-kabinet er bygget på DALIs egen fabrik i Danmark. Det giver væsentligt lavere transportomkostninger og total kontrol over hele processen. Alle flader er udført i MDF (Medium Density Fibre), og enhederne er skruet direkte ind i den 25 mm tykke højglans-frontbaffel. Dette sker via raffinerede udfræsninger, som både giver elegant forsænkning, optimal stabilitet og maksimal luftpassage på enhedernes bagside. Overfladen er beklædt med højkvalitets vinyl i sort ask, valnød eller mat hvid.

Indvendigt er kabinettet på OPTICON-gulvmodellerne opdelt i separate kamre, så der ikke opstår trykforskelle mellem enheder i samme volumen. Herved kan tuningen foretages individuelt for enhederne, uden at de påvirker hinanden. Det er også grunden til, at du finder flere basrefleksporte på bagsiden, én til hvert kammer.

Dæmpemateriale og afstivning er placeret præcis dér, hvor det gør mest gavn – alle andre steder har den frie luftgennemstrømning første prioritet, og det gælder også placeringen af refleksporten direkte bag hver basenhed. Nogle andre producenter har en helt anden tilgang til kabinetdæmpning, men DALI har forlængst bevist, at deres princip fungerer i praksis og kompletter den samlede low-loss-tænkning.

Nederst i kabinettet er det eksklusive delefilter monteret direkte bag på terminalerne, så den elektriske signalvej bliver kortest mulig. Selve terminalskruerne er af meget høj kvalitet, og de tillader alle tænkelige typer af kabeltilslutninger, samtidig med at de sikrer optimal kontakt i hele højttalerens levetid.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Flot bas og dynamik for størrelsen
  • Meget fine allround-kvaliteter til både musik og filmlyd
  • Eksklusivt SMC-magnetsystem i bas/mellemtone-enhed
  • Åben og uanstrengt mellemtonegengivelse
  • Nem at drive med almindelige forstærkere og receivere

Begrænsninger

  • Ikke hybrid-diskantmodul
  • Mangler den allerdybeste bas
  • Kræver en del effekt for at spille rigtig højt

Tilbehør til DALI OPTICON 2

Tekniske specifikationer

Frekvensområde (-3dB)59-27.000 Hz
Følsomhed87 dB
Impedans4 ohm
Diskant størrelse28mm
Bas størrelse6.5"

Anbefalede produkter