Gå til indhold
Gulvhøjtaler (par)

DALI DALI IKON 5 MK2

DALI IKON 5 MK2 – kompakt, elegant og velspillende gulvhøjttaler
IKON 5 MK2 er en særdeles kompakt og diskret gulvhøjttaler – ideel som stereohøjttaler i mindre stuer eller i surroundsystemer, hvor du gerne vil have en gulvhøjttaler, som høres mere, end den ses. Som de andre IKON-modeller spiller IKON 5 MK2 dynamisk, præcist og utrolig velopløst – et spændende alternativ, som også fås i hvid højglansfinish.

De to 5” bas/mellemtone-enheder giver en stram og veldefineret basgengivelse, som både klæder musik og filmlyd. Når du kombinerer dette med den usædvanlig luftige og musikalske gengivelse fra hybrid-diskanten, får du en samlet lydkvalitet, som matcher mange større og dyrere højttalere. Hvis dit øvrige anlæg kan leve op til standarden, får du en utrolig levende og tredimensionel gengivelse, som du normalt skal op i væsentlig højere prisklasser for at komme i nærheden af. IKON 5 stikker absolut heller ikke halen mellem benene, når du holder fest.

IKON 5 MK2 fås med finish i sort, højglans hvid eller lys valnød.

IKON 5 MK2 – specielle fordele
+  særdeles kompakt for en gulvhøjttaler
+  fine allround-kvaliteter
+  meget detaljeret og præcist lydbillede
+  ikke specielt strømkrævende
+  fås også i hvid finish

IKON 5 MK2 – specielle begrænsninger
–  ikke finish i ægte træ
–  dybbas ikke på højde med en del større alternativer
–  bør kombineres med kvalitetsudstyr

IKON MK2 – en succes genfødes
Med introduktionen af IKON-serien for fem år siden satte DALI nye standarder for, hvor meget ægte audiokvalitet, du kunne købe for rimelige penge. Den nye MK2-generation er nu klar til at gentage kunststykket.

IKON MK2 præsterer den samme suveræne opløsning og det utrolig præcise lydbillede, som har gjort disse IKON til favoritter blandt alverdens anmeldere og musikelskere. Den største forskel i forhold til de oprindelige modeller er en væsentlig forbedret basformåen samt en mere naturlig og afbalanceret dynamik, som løfter MK2’erne en klasse op, både hvad angår råstyrke og generel musikalitet.

De helt nye bas- og mellemtone-enheder er kraftigt inspireret af den mellemliggende MENTOR-serie, og både membraner, magnetsystem og chassis er opgraderet i den nye generation. Sammen med DALIs low-loss teknologi giver det dig en fremragende detaljering og respons ved alle lydstyrker og ved alle typer musik. En IKON MK2-højttaler skal ikke ”sparkes i gang” som mange andre højttalere – musikken flyder altid let og ubesværet, og det eftertragtede tredimensionelle lydbillede træder tydeligt frem i rummet.

Også designet har fået et løft med den nye sorte frontbaffel, som giver et mere eksklusivt og elegant look. Bag overfladen er udskæringerne til basenhederne optimeret for endnu bedre mekanisk stabilitet og luftgennemstrømning. Det samlede resultat af alle forbedringerne er en fremragende allround-højttaler, som vil få det bedste frem i selv et eksklusivt stereo- eller surroundanlæg.

Et højttalerkoncept med eksklusiv stamtavle
De mest iøjnefaldende features i IKON MK2-serien er de karakteristiske rustrøde bas/mellemtone-membraner med ægte træfiber samt hybrid-diskanten, der er bestykket med en 28 mm letvægtsdome plus en bånddiskant til at varetage de allerhøjeste frekvenser.

Bas/mellemtone-enhederne er udviklet helt fra bunden, og alle detaljer er optimeret til IKON MK2. Det støbte aluminiumchassis er aerodynamisk udformet og tillader ekstreme membranbevægelser uden luftkompression. Samtidig giver den specielle blanding af træfiber og papir en meget stiv og letbevægelig membran uden resonansproblemer.

Hybrid-diskanten kombinerer dyderne fra dome- og båndprincippet, så du både får stor belastbarhed, stor horisontal spredning og en silkeblød og utrolig luftig diskantgengivelse. Brugen af bånddiskanter i denne kvalitet hører normalt til i langt højere prisklasser, og sammenspillet mellem dome og bånd stiller meget store krav til præcis tuning af systemet. Dette vanskelige kunststykke er DALI blevet mestre i gennem udviklingen af de mere eksklusive EUPHONIA-, HELICON- og MENTOR-serier, og resultatet er til glæde for både dine ører og din pengepung.

Gennemtænkt delefilter- og kabinetdesign
Delefilteret i IKON MK2 er konstrueret med point-to-point (hardwired) komponentmontering og er monteret direkte på terminalen for kortest mulige signalvej. Der er anvendt nogle af markedets bedste og kraftigste terminalskruer uanset prisklasse, og de tillader alle tænkelige typer af kabeltilslutninger, samtidig med at de sikrer optimal kontakt i hele højttalerens levetid.

IKON MK2-kabinetterne er solidt opbygget i MDF-plade for optimal stivhed og resonansdæmpning. Forpladerne er udført som en sandwich-konstruktion, hvor de to lag er samlet med en speciel, vibrationsdæmpende konstruktionslim, og tværgående bjælker sørger for at minimere vibrationer i sidefladerne. Gulvmodellerne leveres endvidere med solide spikes, så de kan placeres urokkelig stabilt på underlaget.

Made in Denmark
IKON MK2-serien er håndsamlet i Danmark, hvor DALI både har sin udviklingsafdeling samt egen produktion og montage af kabinetter til de mere ambitiøse højttalerserier. Den store faglige stolthed i dette arbejde og den strenge kvalitetskontrol giver dig en ekstra sikkerhed for, at du får et helt perfekt produkt hjem i din stue.

En anden fordel ved DALIs egen kabinetproduktion er de yderst beskedne fragtomkostninger, både i fremstillingen og under den videre transport ud i butikkerne. Besparelsen går lige i dine ører i form af en lydkvalitet, der ligger i prisklassens suveræne top!

Mere fra DALI

Vil du opleve produktet?

Book en demonstration

DALI DALI IKON 5 MK2

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.

Tilbehør til DALI DALI IKON 5 MK2

Anbefalede produkter

NAD T758
Hjemmebio-receiver
7.999,- / Stk