- Forside›
- Høretelefoner›
- On-ear / over-ear høretelefoner›
- BWPX8BL007EDITION
Bowers & Wilkins PX8 007 Edition
Fordele
- Limited Edition James Bond jubilæumsudgave (5.000 eksemplarer globalt)
- Midnight Blue finish med 007 logo på ørekopper
- Hardcase transportetui med gyldent 007 logo
- Fremragende hi-fi-lydkvalitet med effektiv Noise Cancellation (ANC)
- 40 mm vinklede drivere med carbon-forstærket membran
- Eksklusiv finish i diamantskåret aluminium og ægte læder
- Solid og elegant hovedbøjle i aluminium
- Brugervenlige fysiske knapper og smart tænd/sluk
- Dedikeret knap til stemmeassistent eller personlig ANC-indstilling
- 30 timers batteritid med Bluetooth og ANC aktiv
- Meget høj opkaldskvalitet med 6 mikrofoner
- Dedikeret Bowers & Wilkins Music App til personlige brugerindstillinger (ANC, EQ m.m.)
- Adaptive Bluetooth 5.0 inkl. AAC, aptX HD og aptX Adaptive 24bit
- Kan forbinde til to Bluetooth-enheder samtidig (multipoint)
- Kan også spille via kabel (både minijack og USB)
- Nem aktivering af stemmeassistent på telefon
- Drejbare ørekopper for nem transport
Begrænsninger
- Kan ikke spille uden batteristrøm
- Ikke fuldt sammenklappelige
- Ikke SideTone (medhør under opkald)
- Ikke designet til sport og træning
- USB-lader er ekstratilbehør
- Der findes alternativer med lavere vægt
Bowers & Wilkins Px8 007 Edition – Limited Edition luksus over-ear hi-fi høretelefoner til fejring af James Bond 60-års jubilæet
Px8 007 Edition er en unik Limited Edition udgave af de eksklusive Px8 høretelefoner fra Bowers & Wilkins. De er skabt for at markere 60-års jubilæet for den første James Bond film – Dr No (1962) – og både farvevalg og detaljer afspejler det ikoniske Bond-univers. Her har du chancen for at føle dig en lille smule som Sean Connery, når du lytter til dine favoritter. Eller i hvert fald vise dine omgivelser, at du har sans for individuel stil og kvalitet fra øverste hylde.
Selvom hi-fi og hemmelige agenter umiddelbart ligger langt fra hinanden, har Bowers & Wilkins og James Bond i hvert fald to ting tilfælles: De er så britiske, som de næsten kan blive, og de bruger dagens mest avancerede teknologi for at nå deres mål. Derfor er Bond-jubilæet en oplagt lejlighed til at lancere netop denne eksklusive specialmodel. Den bliver kun fremstillet i 5.000 eksemplarer, så vi anbefaler dig at skynde dig, hvis du vil med på vognen. Når der er udsolgt, er det slut.
Hyldest helt ned i detaljen
Px8 007 Edition er teknisk set magen til Px8 i standardudgaven, men de er udført i en unik Midnight Blue finish, som afspejler Sean Connerys ikoniske smokingjakke fra den lige så ikoniske ”Bond, James Bond” scene fra Dr No. Hver ørekop har 007-logo på oversiden, og på indersiden finder du riffelgangen fra den klassiske Bond-intro, som du kender fra biografen. Den elegante kant på logopladerne er anodiseret efter affasningen for at give hele pladen et dunkelt look af blåt stål, og selv de lækre ørepuder er diskret indfarvet i Midnight Blue.
Den iøjnefaldende røde tænd/sluk knap er prikken over i’et. En detalje hentet fra ”Goldfinger”, hvor James Bond får udleveret sin ikoniske sølvgrå Aston Martin, som blandt andet er udstyret med en lille rød knap gemt i knoppen på gearstangen. Knappen udløser som bekendt katapultsædet til uønskede passagerer, og Bond får strenge instrukser: ”Whatever you do, don’t touch it!” Bowers & Wilkins bruger den røde knap til tænd/sluk, så du kan overhøre advarslen, så tit du har lyst til. Hvor cool kan det blive?
Bowers & Wilkins Px8 007 Edition fås i Midnight Blue finish. Hardcase transportetui med gyldent 007-logo medfølger.
Gennemført topkvalitet i alle detaljer
Med Px8 007 Edition får du gennemført topkvalitet i alle detaljer, og du kan nyde dem i timevis uden træthed, også hvis du er brillebærer. Driverne er vinklede for at give et endnu mere realistisk stereobillede, og der er brugt kulfiber i membranen – et kompromisløst materialevalg, som du blandt andet også ser i den avancerede Carbon Dome diskant i B&W’s lækre 700-højtalerserie. Den ekstremt lette og stive membran bringer driveren endnu tættere på ”det perfekte stempel”, og du kan tydeligt høre forbedringen, når den krystalklare lyd smyger sig ind i din øregang.
ANC, telefonopkald i topkvalitet og seks mikrofoner
Ud over komforten og lydkvaliteten har Bowers & Wilkins også arbejdet hårdt for at give dig telefonopkald i topklasse. Px8 007 Edition er nu bestykket med hele seks avancerede mikrofoner – tre i hver ørekop – og de arbejder sammen om at opfange din stemme optimalt og samtidig give dig den bedst mulige dæmpning af omgivelsernes støj.
I den dedikerede Bowers & Wilkins Music App kan du tilpasse både klang (EQ) og funktioner, så de matcher din smag og dit behov. Du får også en ekstra trykknap på den ene ørekop, hvor du via appen kan bestemme, om den skal aktivere din stemmeassistent på telefonen eller vælge din foretrukne grad af medhør på ANC (transparency).
Genialt brugervenlig med smart start/stop
Px8 007 Edition har indbyggede sensorer, som automatisk sørger for at tænde og slukke både høretelefonerne og afspilningen, alt efter om du vil lytte, snakke eller bruge dine ører på egen hånd. Vil du lytte til musik? Px8 007 Edition tænder automatisk, når du samler dem op. Skal du lige sige noget til sidemanden? Px8 007 Edition standser afspilningen på din musik-app, når du løfter en ørekop eller hænger dem om halsen – og går selv tilbage til afspilning fra samme sted, når du er klar til at lytte igen.
Læg Px8 007 Edition fra dig, og de slukker selv for strømmen og standser din musik-app. Når du samler dem op igen, tænder de automatisk for det hele igen fra samme sted i musikken. Alle disse automatiske funktioner er deaktiverede, når du pakker Px8 007 Edition ud af kassen, men det tager kun et øjeblik at aktivere dem i appen. På den måde kan du hurtigt afprøve, om sensorerne virker korrekt på netop dit hoved. Alle hoveder er nemlig forskellige, og i nogle tilfælde får du er mere stabil funktion ved at slå automatikken fra.
OBS: Vær opmærksom på, at hvis du deaktiverer sensorerne, skal du selv huske at slukke for høretelefonerne. Px8 007 Edition går i spareindstilling, hvis du ikke spiller musik, men batterierne vil stadig blive løbende afladet.
Højkvalitets Bluetooth og avanceret noise cancellation (ANC)
Bowers & Wilkins var den første producent på markedet til at bruge det avancerede aptX Adaptive BT 5.0 Bluetooth-chipset. Det giver dig bedre trådløs lyd, bedre støjreduktion, lavere strømforbrug og lavere forsinkelse mellem lyd og billede, når du ser film og videoklip (low latency). Her får du effektiv støjreduktion uden samtidig at suge livet ud af musikken, som du kan opleve det på nogle alternativer.
Via den dedikerede Bowers & Wilkins Music App kan du finjustere transparency-funktionen, som lader stemmer fra omgivelserne slippe mere eller mindre igennem. Hvis du sidder i din salige ANC-boble i flyet og lige skal høre, hvad stewardessen prøver at fortælle dig med kaffekanden, trykker du bare kort på ANC-knappen – så er der hul igennem. Med lige præcis den grad af medhør, som du har valgt.
Som en anden lækker detalje kan Px8 007 Edition kobles trådløst til to Bluetooth-enheder samtidig (multipoint), så du lynhurtigt kan skifte fra det ene apparat til det andet, for eksempel hvis telefonen ringer, mens du ser en film på din tablet. Rigtig smart, hvis du for eksempel sidder i toget og ikke lige har lyst til at rode rundt med dine enheder.
Hvis du vil spare på strømmen, kan du lytte via det medfølgende minijack-kabel eller via USB-C fra din computer, hvilket samtidig lader høretelefonerne op. Med USB-afspilning kan du også nyde ukomprimeret digital lyd i fuld CD-kvalitet, uden at du er nødt til at investere i en separat D/A-konverter som med de fleste andre høretelefoner.
Lyd / Forbindelse
Høretelefontype | Over-ear |
---|---|
Aktiv støjreducering | Ja |
Mikrofon | Ja |
Akustisk konstruktion | Lukket |
Bluetooth version | Ja - 5 ( aptX, aptX HD, aptX Adaptive, AAC, SBC ) |
Enhed type/størrelse | 40 mm - Dynamic driver |
Afspilning via USB | Ja |
Smart features
Transparency Mode | Ja |
---|---|
Dedikeret application | Ja - Bowers & Wilkins app |
Dimensioner og design
Sammenklappelig | Nej |
---|---|
Mål - etui (BxHxD) | 16,9 cm x 23,3 cm x 6,3 cm |
Farve | Blå |
Farvebeskrivelse | Midnight Blue |
Vægt (kg) | 0,32 |
Højde emballage (cm) | 24,2 |
Længde emballage (cm) | 7,5 |
Vægt emballage (kg) | 1,14 |
Bredde emballage (cm) | 20,1 |
Batteri
Ladetid | 2 |
---|---|
Batteri med ANC (timer) | 30 |
Generelle egenskaber
40 mm vinklede drivere med membran i kulfiber |
Eksklusiv finish i diamantskåret aluminium og ægte læder |
Solid og elegant hovedbøjle i aluminium |
Fysiske knapper på ørekop, inkl. personligt forvalg til ANC-indstillinger eller aktivering af stemmeassistent på telefon* |
Dedikeret Bowers & Wilkins Music App |
Automatisk start/stop via indbyggede sensorer** |
Batteritid: 30 timer med ANC aktiv |
Ladetid: 2 timer (fuld), 15 min (7 timers spilletid) |
6 indbyggede mikrofoner (4 x ANC, 2 x opkald) |
Medfølgende tilbehør: 1,2 m USB-C til minijack-kabel, 1,2 meter USB-C til USB-C kabel og hardcase transportetui med 007-logo (18,9 x 23,3 x 6,3 cm) |
* HiFi Klubben fraråder, at du bruger ANC i trafikken blandt biler eller lignende situationer. |
** Smart afspilning (auto start/stop m.m.) er frakoblet fra fabrikken, men aktiveres nemt i appen. |
1 anmeldelse
Vil du opleve produktet?
Book en demonstration
Bowers & Wilkins PX8 007 Edition
Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.