Gå til indhold
Indbygningshøjtaler til væg

Bowers & Wilkins CWM Cinema 7

B&W CWM Cinema 7 – audiofil in-wall højttaler på gulvhøjttalerniveau

CWM Cinema 7 er en unik indbygningshøjttaler, der kan erstatte selv bedre gulvhøjttalere. Den vil være et perfekt valg til frontkanaler i en virkelig ambitiøs indbygnings-hjemmebiograf, for eksempel suppleret med loftmodellen CCM Cinema 7 som side/bag/Atmos-kanaler. Hvis du vil gå hele vejen, kan du naturligvis også bruge CWM Cinema 7 til side/bagkanalerne og få en helt kompromisløs audiofil løsning.

CWM Cinema 7 klarer sig også pragtfuldt, når det kommer til almindelig stereolyd. Her kan du forvente lydkvalitet på højde med flere af B&W's traditionelle gulvhøjttalere – alt sammen fra den diskrete firkant på væggen.

CWM Cinema 7 er bestykket med fire 4" enheder, heraf to udelukkende til bas og to til bas/mellemtone. Tilsammen producerer de et imponerende dybt lydbillede, selv uden hjælp fra en separat subwoofer. Den Nautilus-ladede diskant er naturligvis også på højde med dem, du finder i B&W's traditionelle højttalere.

B&W CWM Cinema 7 leveres med frontgrill i mat hvid finish. Den kan spraymales, hvis du ønsker en anden farve.

Nem montering
CWM Cinema 7 er usædvanlig nem at montere i væggen. Når først udskæringshullet er lavet, kan du pakke værktøjskassen væk og ordne resten med de bare næver. Med B&W's smarte QuickDogs-system starter du med at fastgøre den separate monteringsramme i væggen ved hjælp af fjederbelastede klemmer. Herefter putter du kabelenderne fra loftet, ned i de to klemterminaler og klikker selve højttaleren på plads. Til slut sætter du den magnetiske frontgrill på.

B&W CWM Cinema 7 kan benyttes med eller uden backbox, BB LCR7.

Se artiklen Hvornår skal jeg bruge en backbox? 

Se tekniske tegninger her .

Mere fra Bowers & Wilkins

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.
Maskinoversættelse registreret

Ups. Det ser ud til, at du bruger et maskinoversættelsesværktøj til at vise denne side. Selvom det kan være praktisk, kan det føre til uventet opførsel og i nogle tilfælde gøre siden ustabil eller endda ubrugelig.

For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du deaktiverer oversættelsesværktøjet. Hvis du vælger at fortsætte, skal du være opmærksom på, at visse funktioner måske ikke fungerer som forventet.