Gå til indhold
Bluesound Bluesound PULSE SOUNDBAR 2i + PULSE FLEX 2i Hjemmebio-system Hjemmebio-system

BluesoundPULSE SOUNDBAR 2i + PULSE FLEX 2iHjemmebio-system

Gør din stue til en hjemmebio med en seriøs soundbar og trådløse surround baghøjtalere. En nem og elegant vej til en meget bedre TV-oplevelse.

Læs mere:

Beskrivelse

Bluesound PULSE SOUNDBAR 2i (HDMI) + PULSE FLEX 2i – eksklusiv soundbar med streaming, fremragende lyd, trådløs surround og multirum

PULSE SOUNDBAR 2i + PULSE FLEX 2i er en eksklusiv soundbar, som vil give dig en langt bedre lydoplevelse end de bittesmå indbyggede højtalere i dit TV. De diskrete trådløse baghøjtalere leverer en flot surround-fornemmelse til film, serier og gaming. Næsten som at være i biografen, blot meget mere nemt og bekvemt.

Det hele kører automatisk, uden besværlig opsætning, store apparater og grimme kabler på tværs af stuen. TV-lyden klarer du som en leg med din eksisterende TV-fjernbetjening, og resten ligger lige under dine fingerspidser i Bluesound appen på din telefon.

Lyt til alverdens streaming musik i hele dit hjem
Du kan streame uendelige mængder af musik fra TIDAL, Spotify Connect, Deezer og andre musiktjenester, og du kan spille alverdens lydformater – inklusive 24-bit – i uovertruffen kvalitet. Indbygget internetradio finder du naturligvis også, og med den smarte tovejs Bluetooth-funktion kan du spille musik på trådløse høretelefoner.

Via appen styrer du også musikken på de trådløse Bluesound-højtalere, som du lynhurtigt får lyst til at udbygge med overalt i dit hjem. Bluesound er nemlig også et fuldblods multirums musiksystem.

Biograf-fornemmelse i din egen stue
Via et enkelt HDMI-kabel overfører du din TV-lyd til PULSE SOUNDBAR 2i. Hvis lydsporet er i surround, finder soundbaren selv ud af at aktivere de trådløse baghøjtalere, så du sidder i centrum af det hele, når begivenhederne ruller over skærmen. Og spiller du stereo musik fra en streamingtjeneste eller en musikvideo, så skifter soundbaren automatisk tilbage til stereolyd.

Selvom du ikke får ægte surroundlyd som i en full-size hjemmebio, får du alligevel en meget mere involverende oplevelse, end hvis lyden blot kom fra soundbaren under TV’et. Hvis du vil have endnu mere bund i lyden, kan du tilføje en subwoofer til den dybe bas (købes separat). Bluesounds egen PULSE SUB kan du bruge trådløst, og du kan tilslutte andre modeller via kabel. Der er masser at vælge imellem, og du er altid velkommen til at kontakte os for et godt tip.

PULSE SOUNDBAR 2i og PULSE FLEX 2i fås i sort eller hvid finish.

Læs mere om PULSE SOUNDBAR 2i

Læs mere om PULSE FLEX 2i