Gå til indhold
Subwoofer-kabel

Van Den Hul Van den Hul The MINISUB HYBRID

The MINISUB HYBRID – kompakt, fleksibelt og velspillende subwooferkabel
The MINISUB HYBRID er et højkvalitets subwooferkabel, som giver dig ægte van den Hul-kvalitet og samtidig et meget kompakt og fleksibelt design, som gør det nemt at gemme kablet langs fodlisten eller under et tæppe.

The MINISUB HYBRID er konstrueret i en balanceret geometri med forsølvede ledere i ”large crystal” OFC-kobber. Dette giver en overlegen signaloverførsel, samtidig med at den effektive afskærmning gør kablet praktisk talt immunt over for indstrålet støj udefra, selv ved lange kabellængder.

Maksimal stabilitet i det lange løb
Den ydre isolering er baseret på van den Huls eget HULLIFLEX-materiale. HULLIFLEX udmærker sig ved at være helt frit for pvc og en række andre skadelige stoffer (halogener). Samtidig er det helt kemisk stabilt, så de indre metal-ledere er maksimalt beskyttet mod påvirkning fra omgivelserne (fugt, luftforurening m.m.)

The MINISUB HYBRID leveres i 3, 6 og 10 meters længde.

Van den Hul – en levende legende fra Holland
Lige siden hollandske A.J. van den Hul grundlagde sin virksomhed i 1980, har van den Hul-navnet haft kultstatus blandt både brugere og anmeldere over hele verden. En perlerække af nyskabende ideer og state-of-the-art teknologi har medført så mange priser og hædersbevisninger, at de i dag hænger i lag på fabrikkens vægge. Alle van den Hul-produkter har en ubrudt europæisk fuldblods-stamtavle i ryggen, og de er fødte klassikere – skabt til at formidle lyd eller billede så perfekt som muligt uden selv at tilføje noget. Kompromisløs high-end filosofi i en nøddeskal!

Med van den Hul får du valuta for hver en krone uanset prisklassen. Hvis et af deres produkter koster mange penge, er det på grund af materialerne og den tekniske konstruktion – ikke tom makeup og varm luft. Den ekstreme omhu gennemsyrer hele virksomheden og afspejles også i deres miljøbevidste profil, hvor der lægges stor vægt på at at minimere energiforbruget samt at bruge færrest mulige skadelige stoffer som for eksempel pvc. Vi er stolte over at forhandle van den Hul i Hi-Fi Klubben – og du kan være stolt over at eje deres produkter!

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.
Maskinoversættelse registreret

Ups. Det ser ud til, at du bruger et maskinoversættelsesværktøj til at vise denne side. Selvom det kan være praktisk, kan det føre til uventet opførsel og i nogle tilfælde gøre siden ustabil eller endda ubrugelig.

For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du deaktiverer oversættelsesværktøjet. Hvis du vælger at fortsætte, skal du være opmærksom på, at visse funktioner måske ikke fungerer som forventet.