Gå til indhold
  • SONYRDRHX720BK

    Sony har længe haft ry for at lave nogle af markedets bedste DVD/HDD-recordere, og RDR-HX720 banker denne status fast med syvtommersøm. Her får du billedkvalitet og brugervenlighed i topklasse, og med 160 GB indbygget harddisk behøver du aldrig mere spekulere over, hvordan du skal få plads til at optage alle weekendens film eller en lang bjergetape i Tour de France. Glem alt om båndsalat, endeløse spolinger og skramlende mekanik og træd ind i fremtidens videounivers.

    Nem betjening
    Sonys menusystem - som inkluderer en dansk version - er så nemt at bruge, at hele familien hurtigt kan få glæde af RDR-HX720. Når de grundlæggende indstillinger først er på plads, er alle funktioner lige til at gå til, og med ShowView går det lynhurtigt at indstille timeroptagelser. Det er også nemt at organisere optagelserne, fordi titlerne automatisk kan hentes fra tekst-tv. Samtidig opdateres tid og dato konstant, så dine optagelser bliver så præcise som muligt.

    En anden spændende ny funktion er automatiske kapitler. Når RDR-HX720 registrerer større ændringer i billederne - for eksempel i forbindelse med en reklameblok - indsætter den automatisk et nyt kapitelmærke. På den måde kan du senere bladre fra scene til scene og eventuelt indsætte dine egne kapitelmærker. Når du arbejder på harddisken, kan du også nyde den bekvemme 1,3x hurtigafspilning med lyd. En god hjælp, når du skal navigere - eller når du bare skal høre dagens nyheder i en fart.

    Optager og afspiller samtidig
    RDR-HX720 har indbygget tv-tuner ligesom en traditionel videomaskine. Du tilslutter antennen direkte til apparatet, hvorefter du med et enkelt tryk kan optage det ønskede program, eventuelt imens du ser et andet på fjernsynet. Der er selvfølgelig også indbygget timer, så du kan programmere RDR-HX720 til at optage et eller flere programmer, når du ønsker det.

    Men mulighederne stopper ikke her. Du kan nemlig også optage et program, samtidig med at du afspiller et andet på harddisken eller på dvd. Noget, som normalt ville kræve to videomaskiner! Og hvis telefonen ringer midt i fodboldkampen, griber du bare din fjernbetjening og trykker på optagelse. Når du kommer tilbage, trykker du START, hvorefter RDR-HX720 afspiller fra det sted, hvor du startede optagelsen - samtidig med at den fortsætter med at optage den direkte udsendelse i baggrunden! Du mærker ikke nogen forskel, men i praksis sidder du og ser noget, der er optaget – og ikke den direkte udsendelse. Hvis udsendelsen afbrydes med reklameblokke, kan du let og elegant spole hen over disse, indtil du indhenter den direkte udsendelse - altså uden tidsforskydning. En genial funktion, som du lynhurtigt lærer at udnytte i dagligdagen.

    Suveræn billedkvalitet
    Med HQ+ indstillingen får du en opløsning, der er endnu højere end dagens normale dvd-film, hvilket du kan udnytte til redigering af dine egne digitale videofilm. RDR-HX720 har herudover et ekstra tre-trins digitalt billedforbedringskredsløb, som fjerner støj og andre fejl i billedet. Resultatet er en eminent billedkvalitet, og i forbindelse med f.eks. overspilning af dine gamle VHS-videoer kan du faktisk opleve, at kopien bliver bedre end originalen!

    Multiformat
    RDR-HX720 optager og afspiller både DVD±R og DVD±RW. Derudover kan du også bruge de nye DVD DualLayer skiver. En dobbeltlags-DVD øger kapaciteten fra de normale 4,7 GB til hele 8,5 GB. Det betyder, at du typisk får plads til to film i DVD-kvalitet eller én film i afspillerens bedste kvalitet (der er endnu bedre end DVD). Med laveste opløsning bliver der plads til hele 14 timers optagelse på ét DualLayer medie. Alt dette betyder i praksis, at du altid kan få plads til at brænde din optagelse over på en DVD-skive, og at du næsten altid kan afspille skiver, du får eller låner fra andre (forudsat at den anvendte brænder og brændersoftware er kompatibel).

    Dagspris!
    Denne model er omfattet af Hi-Fi Klubbens Dagspris-koncept. På Dagspris-varer vil du kunne opleve at vores priser falder yderligere - efter du har købt - det kan vi i sagens natur ikke "beskytte" dig imod. Læs mere om Dagspris her:

    Brug for hjælp?

    Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.
    Maskinoversættelse registreret

    Ups. Det ser ud til, at du bruger et maskinoversættelsesværktøj til at vise denne side. Selvom det kan være praktisk, kan det føre til uventet opførsel og i nogle tilfælde gøre siden ustabil eller endda ubrugelig.

    For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du deaktiverer oversættelsesværktøjet. Hvis du vælger at fortsætte, skal du være opmærksom på, at visse funktioner måske ikke fungerer som forventet.