Gå til indhold
Pro-Ject
Pladespiller

Pro-Ject The Classic

6.999,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Lyd i nutidens højeste klasse i et design som fortidens legender. Denne prisvinder giver dig alt det bedste til din vinyloplevelse!
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Pro-Ject The Classic – prisvindende audiofil hi-fi-pladespiller i lækkert klassisk design

  • Klassisk design med eksklusiv finish i ægte træfiner
  • Konisk kulfiber/aluminium sandwich-tonearm
  • Køreklar med fabriksmonteret højkvalitets MM-pickup (Ortofon 2M Silver)
  • Velegnet til mange af markedets MC-pickupper
  • Støvlåg medfølger
The Classic er en unik pladespiller, som forener et klassisk design med en perlerække af avancerede tekniske løsninger. Den er skabt i anledning af 25-års jubilæet for Pro-Ject, og den stilrene og enkle ramme i ægte træ sender tankerne tilbage til de legendariske high-end-klassikere fra vinylens storhedstid. Inde bag facaden finder du til gengæld materialer og løsninger, som ingen havde drømt om dengang.

Den avancerede teknologi giver en detaljering, åbenhed og dynamik, som er fuldt på højde med topmoderne pladespillere i denne klasse – du får bare en duft af nostalgi med i købet, som øger din nydelse en ekstra tand. En fantastisk præstation fra Pro-Ject, som da også blev belønnet med den prestigefyldte EISA-pris for "Årets pladespiller 2016-2017".

Køreklar på luksusklassen inklusive Ortofon 2M Silver pickup
The Classic er remdrevet, og al betjening foregår manuelt. En seriøs og gennemprøvet hi-fi-løsning, som både lover lang holdbarhed, problemfri betjening og flot lydkvalitet.

Pladespilleren kommer køreklar med en eksklusiv Ortofon 2M Silver Moving Magnet-pickup. Dette er en specialmodel, som er designet specielt til Pro-Ject. Som navnet antyder, er spolerne viklet i rent sølv i stedet for kobber som normalt, og det giver lyden endnu mere dynamik og detaljering end i standardudgaven. Når nålen er slidt, kan du købe en ny nåleindsats separat, så du sparer både penge og besvær.

The Classic fås med elegant finish i ægte træfiner: Valnød, Eukalyptus og rosentræ. Støvlåg og tonearmskabel (Connect it E) medfølger.

GRATIS MONTERING: Hvis du køber en ny pickup i Hi-Fi Klubben, monterer vi den gratis på din pladespiller. Spørg i din Hi-Fi Klubben butik for info.

Hi-Fi Klubben kan også levere en række andre produkter fra Pro-Ject ud over de viste på hjemmesiden. Kontakt din butik for nærmere information.

En stærk, let og resonansfri tonearm
The Classic er udstyret med en helt nyudviklet tonearm, hvor selve armrøret er en konisk sandwich-konstruktion i kulfiber og aluminium. Kulfiber er valgt for stivhed og respons, aluminium for endnu bedre dæmpning. Ophænget er et ultra-lavfriktion zirkon-nåleleje i kombination med et kostbart japansk kugleleje, som sikrer tonearmens frie bevægelse.

Kontravægten er resonansdæmpet med TPE (Thermo Plastic Elastomers), en løsning oprindelig udviklet af danske Ortofon. Typisk for Pro-Ject – men absolut ikke en selvfølge i denne prisklasse – kan tonearmen justeres for både azimuth og lodret sporingsvinkel, og du kan separat købe kontravægte, som tillader brug af pickupper helt op til 25 gram.

Den medfølgende Ortofon 2M Silver MM-pickup er af meget høj kvalitet, men tonearmens fleksibilitet og meget fine dæmpning tillader også brug af en lang række af markedets MC-pickupper, hvis du vil have endnu højere lydkvalitet.

Dobbelt plint kvæler vibrationer
En af de virkelig eksklusive løsninger på the The Classic er den dobbelte plint. Motoren er monteret på selve den tunge og resonansdæmpende MDF-plint, mens tonearm og pladetallerken er fastgjort til en massiv aluminiumsplint, som flyder på seks TPE-kugler, der effektivt afkobler alle vibrationer fra motoren.

Pladetallerkenen er ekstra stor og tung for ekstra stabil rotation. I stedet for en massiv aluminiums-tallerken er en del af undersiden udfyldt med resonansdæmpende TPE, så du får alle fordelene fra en tung tallerken uden at få uønsket "ringen" med i købet. Centerlejet er udført i Teflon, hærdet stål og bronze for at opnå ultrapræcise og letløbende kontaktflader. De fire fødder er effektivt dæmpede og kan naturligvis højdejusteres, så du problemfrit kan opnå en perfekt vandret placering af pladespilleren.

Kabeltilslutning foregår via forgyldte phonobøsninger med jordskrue, så du har mulighed for at opgradere det medfølgende signalkabel til en endnu bedre type, hvis du ønsker det.

Superenkel opbygning med manuel betjening
Vær opmærksom på, at omskiften mellem 33 og 45 omdr/min kræver, at du manuelt flytter remmen på drevet. Du skal også selv sørge for at starte og stoppe afspilningen. Til gengæld kan du glæde dig over, at de sparede automatik-penge går direkte i lydkvalitet og superlækkert design.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Klassisk design med eksklusiv finish i ægte træfiner
  • Konisk sandwich-tonearm i kulfiber/aluminium
  • Kommer køreklar med højkvalitets MM-pickup (Ortofon 2M Silver)
  • Velegnet til mange af markedets MC-pickupper
  • Tung TPE-resonansdæmpet sandwich-pladetallerken
  • Separat plint isolerer tonearm og pladetallerken fra motorvibrationer
  • Højdejusterbare dæmpefødder
  • Støvlåg i akryl medfølger

Begrænsninger

  • Ikke indbygget RIAA/phono-forforstærker
  • Ingen start/stop-automatik
  • Rem skal flyttes manuelt for at skifte mellem 33/45 omdr/min

Videoer om The Classic

Tilbehør til Pro-Ject The Classic

Tekniske specifikationer

AutomatikNej
Drev typeRemdrift
Hastighed33, 45
Pickup typeMoving Magnet
PickupOrtofon 2M Silver
RIAA-forstærkerNej
Effektiv tonearmslængde9"
Effektiv armmasse13,5 g
Pladetallerken vægt (kg)2,1 kg