Gå til indhold

Vi søger
kollega
i HiFi Klubben Sønderborg

Vil du med på holdet?

Er du klar til et job, hvor god lyd, fede oplevelser og god energi er en del af hverdagen?

I HiFi Klubben Sønderborg søger vi en sælger til 8–15 timer om ugen, med mulighed for flere timer i ferieperioder. Sammen med vores butikschef Jens bliver du en vigtig del af hverdagen i butikken, hvor målet altid er det samme: at give kunderne den bedste oplevelse – både i mødet og i lyden.

Og hvis du spørger Jens, så leder vi efter en kollega, der deler vores passion for god lyd og som motiveres af at skabe gode kundeoplevelser.

Hvem er HiFi Klubben?

HiFi Klubben har siden 1980 kæmpet for den gode lyd. Vi er 100 % danskejet og har over 90 butikker i Nordeuropa – men vi er stadig nørderne med hjertet med i det hele. Hos os finder du ikke standardløsninger. Vi går op i de rette produkter, ærlig rådgivning og gode oplevelser – og vi lærer dig at gøre det samme.

Det får du hos os

  • Et job, hvor du arbejder med salg, service og de produkter, der skaber stærke 
    lydoplevelser.
  • En arbejdsdag med plads til din personlighed og måden, du møder kunderne på.
  • En butik med god energi – og en butikschef, der giver dig sparring og hjælper dig godt i gang.
  • Oplæring og faglig udvikling, så du kan blive endnu dygtigere inden for hifi.

Det kommer du til at lave

  • Vejlede kunderne om hifi, højttalere, forstærkere og tilbehør – og hjælpe dem med at finde den løsning, der giver den bedste oplevelse.
  • Give venlig og løsningsorienteret service, så kunderne får en god oplevelse i butikken.
  • Sikre, at butikken altid fremstår salgsklar, præsentabel og klar til stærke demoer.
    Bidrage til den daglige drift, fx vareopfyldning, småopgaver og oprydning.
  • Besvare simple henvendelser fra webshop eller digitale kanaler.

Hvem er du?

  • Du elsker musik, film, gaming eller tech – alt det, der bare skal lyde rigtigt.
  • Du er udadvendt, nysgerrig og klar på at snakke med nye mennesker hver dag.
  • Du trives med salg og service, og du vil gerne blive endnu bedre til det.
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, også i de stille timer.

Du behøver ikke vide alt om højtalere og forstærkere fra dag ét – vi skal nok lære dig det hele. Det vigtigste er, at du har lysten, energien og modet til at kaste dig ud i det.

Lyder det som dig?

Så send din ansøgning i blanketten nedenunder. Har du spørgsmål til stillingen, så send en mail til Jens på [email protected]

Jens glæder sig til at byde den rette velkommen – og vi indkalder løbende til samtaler


Maskinoversættelse registreret

Ups. Det ser ud til, at du bruger et maskinoversættelsesværktøj til at vise denne side. Selvom det kan være praktisk, kan det føre til uventet opførsel og i nogle tilfælde gøre siden ustabil eller endda ubrugelig.

For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du deaktiverer oversættelsesværktøjet. Hvis du vælger at fortsætte, skal du være opmærksom på, at visse funktioner måske ikke fungerer som forventet.