I denne guide fortæller vi lidt om de populære pladespillere fra danske Argon Audio, og hvordan de forskellige modeller adskiller sig fra hinanden. Her er noget for alle, uanset om du er på vej ind i vinylens verden for første gang eller er klar til at opgradere din oplevelse.
“Forskellen på en god og en fantastisk pladespiller er forskellen mellem hyggelyd og gåsehud over hele kroppen.
TT MK2
begynder
pladespilleren
Her får du hi-fi-fornemmelse uden at sprænge budgettet. Den fabriksmonterede pickup og den indbyggede RIAA-forstærker gør det nemt at tilslutte pladespilleren direkte til dit anlæg eller dine aktive højtalere.
Med sine friske farvemuligheder vil TT MK2 pynte i enhver stue. Den er skabt til at give dig den varme og autentiske oplevelse fra vinyl, uden at det bliver dyrere eller mere kompliceret end højst nødvendigt. En perfekt begyndermodel.
TT-3
Rigtig hi-fi
Solid og stilren
Her er tingene skåret helt ind til benet, og alle dine penge går til god lyd. Betjeningen er manuel, og der er ingen indbygget RIAA-forstærker. Du bruger TT-3 sammen med RIAA’en i dit eget anlæg eller dine aktive højtalere med indbygget RIAA.
Designet er stilrent og minimalistisk, og konstruktionen er solid og gennemprøvet. TT-3 er til dig, der vil godt i gang med rigtig hi-fi på vinyl. Her kan du også opgradere med en bedre pickup senere og rykke din oplevelse endnu en klasse op.
TT-3 PLUS
Gennemført
hi-fi-oplevelse
Modsat sin billigere navnebror kommer TT-3 PLUS køreklar med indbygget RIAA-forstærker, så du kan tilslutte pladespilleren direkte til alle anlæg og aktive højtalere uden ekstra bokse. Finish i træ eller lak giver et elegant udtryk, der matcher den seriøse lydkvalitet.
TT-3 PLUS er til dig, der vil mærke forskellen mellem god lyd og ægte hi-fi.
TT-4 MK2
Seriøs
hi-fi-kvalitet
Den tunge, resonansdæmpede konstruktion holder støj og vibrationer ude og giver dig en ro i lyden, der lader instrumenter og vokaler stå frit i rummet. Den indbyggede højkvalitets RIAA-forstærker sørger for, at du kan tilslutte direkte til dit anlæg eller dine aktive højtalere og stadig få ren hi-fi-lyd uden kompromis.
Hvis du sætter pris på detaljer, præcision og ægte audiofile oplevelser, så er TT-4 MK2 perfekt til dig.
TT-4 Special Edition
Eksklusiv
Luksuspladespiller
Konstruktionen er opgraderet hele vejen rundt: tung, gummidæmpet pladetallerken, forbedret intern kabling og en indbygget RIAA-forstærker i high-end-kvalitet, så du kan tilslutte direkte til dit anlæg. Det hele er pakket ind i en luksuriøs finish i fem lag højglanslak, der får TT-4 SE til at se lige så eksklusiv ud, som den lyder.
TT-4 SE er til dig, der vil nyde vinyl i luksusklassen og opleve musikken i sin reneste form.
TT SIGNATURE
High-end
Til entusiasten
Den suveræne Ortofon 2M Black pickup med Nude Shibata-diamant er skabt til kompromisløs præcision. Den gengiver musikken med en gennemsigtig klarhed, der afslører selv de fineste nuancer i optagelsen, fra de dybeste bastoner til de mest luftige overtoner. Her får du en ærlig og uforvrænget gengivelse, der viser præcis, hvad der ligger i rillen. Kablingen i forsølvet OFC-kobber sørger for, at intet går tabt undervejs i kæden.
TT Signature er pladespilleren til dig, der vil have det hele. Den elegante finish i ægte træfiner og den avancerede kulfibertonearm med Argon Audios unikke ATS-teknologi fuldender oplevelsen af ægte high-end, både i lyd og i udtryk.
Find din lyd og hør
forskellen
i en af vores butikker
Ingen af pladespillerne i TT-serien har indbygget anlæg eller højtalere, og sådan skal det være. En rigtig pladespiller er nemlig bygget til at hente musikken op fra rillen, ikke til at spille den. Du bestemmer selv, hvordan du vil have din lyd, og du har masser af fede løsninger at vælge imellem.
I HiFi Klubben finder du et stort udvalg af anlæg både med og uden indbygget RIAA-forstærker, eksterne RIAA-løsninger og komplette vinylkits, der matcher enhver pladespiller perfekt.
Kom forbi din nærmeste HiFi Klubben butik og oplev forskellen selv. Vores eksperter hjælper dig med at finde den lyd, der føles helt rigtig, og som du vil nyde i mange år frem.



























