Gå til indhold
Videoprojektor

Epson EH-TW7000

Epson EH-TW7000 – 4K PRO-UHD LCD-projektor med høj lysstyrke og ekstra fleksibel Lens Shift

EH-TW7000 er en avanceret 4K PRO-UHD LCD-projektor, som giver dig utrolig meget kvalitet til din hjemmebiograf for en relativt overkommelig pris. Her får du en kontrast og sortgengivelse, som du aldrig ville have drømt om fra en LCD-projektor, og lysstyrken er så høj, at du kan få en god filmoplevelse selv i rum, hvor du ikke kan mørklægge fuldstændig. Med både vandret og lodret Lens Shift, 1,6x zoom og en meget lav throw ratio har du alle muligheder for at få billedet perfekt på plads, selv i et vanskeligt rum.

OBS: PRO-UHD er ikke ægte 4K-opløsning. PRO-UHD skaber i stedet en 4K-oplevelse gennem den såkaldte pixel shifting teknologi, hvor informationen i 4K-billedet løbende spredes ud på Full-HD delbilleder. Disse veksler så ufattelig hurtigt, at øjet ikke kan opfatte skiftene, og det giver dig en overbevisende 4K-fornemmelse oppe på lærredet. Et godt kompromis, hvis du vil have den ultra-højopløste billedoplevelse, uden at prisen ryger igennem loftet.

Epson EH-TW7000 fås i hvid finish. Baggrundsbelyst fjernbetjening medfølger.

Ekstra fleksibel i montering og brug
EH-TW7000 har en meget fleksibel Lens Shift funktion. Du kan forskyde linsen i både lodret og vandret plan, så billedet kommer helt på plads uden brug af den kvalitetsødelæggende digitale keystone-korrektion. Du får samtidig 1,6x manuel zoom til at klare den sidste tilpasning af billedstørrelsen. Så kan du opnå et perfekt centreret og vinkelret billede på dit lærred, også selvom du ikke har mulighed for at placere projektoren helt optimalt, for eksempel på grund af en bjælke i loftet.

Prikken over i’et er en meget lav Throw Ratio på 1,32:1. Dette tal dækker over, at EH-TW7000 kan projicere et forbløffende stort billede på kort afstand. For eksempel et 92” billede med kun 2,7 meter imellem objektiv og lærred. Hvis du skulle få brug for at tage projektoren med dig, eller ungerne lige skal game lidt uden nødvendigvis at skulle tænde for anlægget, kan du få lyd på begivenhederne med de indbyggede stereohøjtalere. Så bliver det næsten ikke mere fleksibelt. 

LCD – lysstærk og fleksibel 
LCD-teknologi i projektorer virker lidt anderledes end de LCD-paneler, vi kender fra TV. I et TV består hver pixel af farvede sub-pixels, og farven genereres i pixels på selve LCD-panelet. I en LCD-projektor opdeles lyset i forskellige bølgelængder (farver) via specielle spejle og filtre. De tre stråler af rødt, grønt og blåt lys sendes derefter igennem deres eget dedikerede LCD-panel og skaber derved billedet. De tre billeder forenes til ét i et prisme og sendes til slut ud igennem objektivet.

Denne måde at skabe farverne på kaldes samtidig farvegengivelse og har den store fordel, at den er helt fri for den såkaldte regnbue-effekt, som kendes fra DLP-projektorer. Designet gør det også langt enklere at lave Lens Shift, så LCD-projektorer er ofte meget fleksible med hensyn til placering. Lysstyrken er ofte ganske høj, så derfor er LCD et godt valg til store lærreder eller lokaler, hvor du ikke kan mørklægge fuldstændigt.

På negativsiden er LCD stadig LCD, så for at lave sort, er man nødt til at blokere lys fra at gå igennem panelerne. Og selv de allerbedste LCD-paneler vil slippe lidt lys igennem. Derfor har LCD-projektorer generelt ikke så god sortgengivelse som DLP og andre, mere avancerede teknologier.

Dimensioner og design

FarveHvid
Vægt (kg)6
Højde emballage (cm)23
Længde emballage (cm)50
Vægt emballage (kg)7
Bredde emballage (cm)50

Generelle egenskaber

Kategori : 4K projektor (PRO-UHD)
Vægt : 6,6 kg
Farve : Hvid
Størrelse : 41,0 x 15,7 x 30,4 cm (BxHxD)
S-video : Nej
Component : Nej
Composit : Nej
DLP Chip (bare for DLP) :
Energiforbrug : 368 / 280 / 0,5 watt (max/økonomi/standby)
HDMI : 2
Lampegaranti : 36 md / 3000 timer
Lysstyrke : 3000 ANSI Lumens
Opløsning : Op til 3840 x 2160 (interpoleret)
Scart/RGB : Nej
Teknologi : LCD
VGA : Nej
4K PRO-UHD (pixel shifting teknologi)
3D-understøttelse med 2D>3D opkonvertering (aktive 3D-briller købes separat)
16:9 widescreen  
Lens Shift (±60% lodret/ ±24% vandret)
Kontrast: 40.000:1
Billedstørrelse: 40-500” diagonalt (16:9)
Projiceringsafstand: 3,0-4,8 meter)
Throw Ratio: 1,32-2,15:1
Zoom: 1,6x manuelt
Lodret/vandret keystone-korrektion (±30 grader)
Indbyggede stereohøjtalere og Bluetooth
Audio-ud (stereo minijack)
USB 2.0 type A x 2 / type Mini-B (service)
Støjniveau: 32 dB (Normal), 24 dB (Eco mode)
Medfølgende tilbehør: baggrundsbelyst fjernbetjening

Vil du opleve produktet?

Book en demonstration

Epson EH-TW7000

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.

Tilbehør til Epson EH-TW7000

Forest
AudioQuest Forest
HDMI-kabel
3.399,- / Stk