Gå til indhold
Denon
Blu-ray afspiller

Denon DBT-3313UD

5.499,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Tung og kompromisløs spiller i den absolutte topklasse. Den spiller alle mediefiler, viser film fra Netflix og giver dig super lyd via Denon Link HD.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Denon DBT-3313UD – kompromisløs Blu-ray-afspiller med alle muligheder
DBT-3313UD er en tung og kompromisløs Blu-ray-afspiller, proppet med tekniske lækkerier. DBT-3313UD understøtter næsten alle tænkelige disk- og medieformater og kan desuden fungere som netværksafspiller for alle hjemmets mediefiler, samt vise film fra video-on-demand-tjenesten Netflix (inkl Netflix Super HD)

Lydsiden har fået en ekstra kærlig behandling på DBT-3313UD. Den er nemlig udstyret med Denon Lin.k HD, som sammen med flere af Denons top-receivere (AVR-3313, AVR-4520, AVR-X4100W, AVR-X5200W og AVR-X7200W)  giver dig audiofil ”jitterfri” overførsel af alle normal- og højopløste lydsignaler, både i stereo og surround og både fra disk og via streaming. DBT-3313UD. er parat til dagens bedste HD-lyd med afspilning af 24-bit/192kHz-musikfiler, Dolby TrueHD/DTS-HD Master Audio, samt tabsfri, højopløst Flac HD. Den understøtter naturligvis også audio-cd’er, MP3-, WAV-, WMA og AAC, DVD-Audio og SACD.

Solid mekanisk konstruktion sikrer klippefast gengivelse
DBT-3313UD er udstyret med Denons eksklusive og vibrationsdæmpede SVH-løbeværk, og med to HDMI-udgange har du mulighed for at opnå den helt optimale lyd- og billedoverførsel, uanset om din surround-receiver understøtter 3D eller ej. Det elegante aluminiumsdesign matcher naturligvis den nye Denon-generation.

For at sikre en uforstyrret afspilning af billede og lyd er DBT-3313UD opbygget med Denons Direct Mechanical Ground Construction, som betyder, at vibrationer fra løbeværket og andre steder ledes bort gennem fødderne i stedet for at forplante sig til andre dele af maskinen. Også vægten vidner om, at der er gjort meget for at skabe en stabil konstruktion: DBT-3313UD vejer hele 6,9 kg!

DBT-3313UD har alt, hvad du behøver for at håndtere hele din film- og musiksamling på et seriøst niveau, herunder understøttelse af 3D-film. Via den indbyggede netværksfunktion kan du afvikle musik, video og fotos fra pc eller netværksharddisk (NAS), men du kan også vælge at bruge USB-indgangen på fronten, f.eks. til en almindelig USB-nøgle. Du vil også nyde den flotte grafiske brugerflade.

Netflix – se alle de film du har lyst til via streaming
På samme måde som Spotify og WiMP har revolutioneret musiklytning, kan du som ejer af Denon DBT-3313UD glæde dig over at have adgang til videostreaming-tjenesten Netflix, som giver dig adgang til ubegrænsede mængder af film og tv-serier over nettet. Netflix har været en succes i USA siden 1999 og er nu også tilgængelig i Danmark. Vælger du at bruge din Blu-ray-afspiller som Netflix-streamer, får du desuden ægte 5.1-lyd på dit surroundanlæg, hvis filmens lydspor på Netflix er i surround. Bruger du i stedet dit tv’s ARC-feature, er lyden kun tokanals.

Styr det hele fra din smartphone med Denon Remote App
Hvis du har en ny Denon surroundreceiver, f.eks. AVR-3313, kan du fjernbetjene alle vigtige funktioner på DBT-3313UD via Denon Remote App på din smartphone (iOS og Android). Applikationen styrer ikke blot afspilningen af diske, filer og streaming, men kan også vise oplysninger om indholdet, der afspilles.

Hvis du vil have en Blu-ray-afspiller i absolut topklasse, hvor der er kælet ekstra for kvalitet og stabilitet, er DBT-3313UD et rigtig godt valg.

DBT-3313UD fås i sort og Premium Silver finish.

Nyd et helt rent digitalt billed- og lydsignal
På DBT-3313UD har Denon fjernet alle de forældede analoge videoudgange for til gengæld at optimere den digitale kvalitet via HDMI. Videosignaler opskaleres dog stadig, med mindre du vælger HDMI Source Direct Mode, som sender det helt rå videosignal direkte til HDMI-udgangen uden om den indbyggede videoprocessor i afspilleren og videre til din surroundreceiver.

Hvad med dvd og cd?
En Blu-ray-afspiller er primært designet til at afspille film og koncerter fra Blu-ray. Du kan også afspille din eksisterende cd/dvd-samling, men hvis dette betyder meget for dig, bør du tænke dig godt om, før du handler.

En række af de nyeste Blu-ray-afspillere har f.eks. slet ikke analog lydudgang. Det betyder, at du skal bruge en separat D/A-konverter for at koble afspilleren til en traditionel stereoforstærker eller -receiver. Hvis afspilleren på den anden side har analog audiodel, er den på mange billige modeller af så elendig kvalitet, at din musikoplevelse bliver ødelagt. Det samme gælder afspilning af dvd-film, hvor der kan være meget stor forskel på billedkvaliteten fra billige og mere seriøse afspillere.

Hvis du kun vil have én afspiller til hele din musik- og filmsamling, bør du overveje en højkvalitets Blu-ray fra f.eks. Denon eller Cambridge. Alternativt kan du bruge en separat cd-afspiller til musikken. Det kan være den optimale løsning i mange tilfælde. Du er altid velkommen til at spørge i Hi-Fi Klubben, hvis du er i tvivl.

OBS: Understøtter ikke UHD Blu-ray og andre UHD/4K billedmedier. 

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • velegnet som CD-afspiller
  • meget tung og solid konstruktion -  Denon Link HD for jitterfri digital lydoverførsel -  to HDMI-udgange til f.eks. projektor og tv -  app-fjernbetjening via nyere Denon-receivere -  højkvalitets videoprocessor til f.eks. dvd-film -  adgang til Netflix via internettet -  3D-understøttelse -  indbygget netværksfunktion -  streaming af video, fotos og musik fra pc/netværksharddisk -  USB-indgang på front til mediefiler
  • flot grafisk brugerflade -  indbygget dekoder for alle HD-lydformater -  understøtter SACD/DVD-Audio

Begrænsninger

  • kun HDMI video-ud
  • ikke coaxial/optisk digital audio-ud
  • ikke trådløs netværksfunktion
  • ikke 7.1-kanals analog audio-ud
  • ikke indbygget SD-kortlæser
  • Understøtter ikke UHD Blu-ray og andre UHD/4K billedmedier.

Tilbehør til Denon DBT-3313UD

Tekniske specifikationer

FarveSort
FarvebeskrivelseSort
Vægt (kg)9,2
Højde emballage (cm)21
Længde emballage (cm)53
Vægt emballage (kg)10,2
Bredde emballage (cm)42