Gå til indhold
Høretelefoner

Denon AH-D1200

Denon AH-D1200 – over-ear høretelefoner med flot hi-fi-lyd, høj komfort og lækker finish

AH-D1200 er seriøse over-ear hi-fi-høretelefoner til ren musiknydelse. De er solide og komfortable, så du kan nyde din musik hele dagen uden at blive træt. Hvis du foretrækker høretelefoner med kabel – for eksempel fordi du ikke gider tænke på batteritid og opladning – er AH-D1200 et rigtigt godt bud til en overkommelig pris.

De store over-ear ørekopper har ekstra store drivere og godt med volumen til at skabe et flot og detaljeret lydbillede. De isolerer godt mod støj, så du kan nyde musik i fred og ro, når du for eksempel sidder i toget eller på kontoret. Hvis du har lyst, kan du tilpasse lyden til din helt personlige smag på den tilhørende Denon Audio App.

Skabt til komfort og musiknydelse
AH-D1200 kæler for den gode komfort hele vejen igennem. Den komfortable hovedbøjle har et vandret drejeled, så ørekopperne sidder optimalt om ørerne, og ørepuderne er lavet i blødt memoryskum, der former sig efter dit hoved og giver suveræn pasform. Kombineret med den lette vægt for en full-size høretelefon kan du høre musik hele dagen, uden at det bliver ubehageligt.

AH-D1200 er solidt og lækkert udført med hængsler i aluminium, så de holder til at følge dig overalt. Ørekopperne kan klappes sammen, og du får et blødt rejseetui med i købet, så du nemt kan have dine høretelefoner med i en rygsæk eller en kuffert, når du skal væk hjemmefra.

Denon AH-D1200 fås i sort og hvid finish. Blødt rejseetui, kabel med iOS-kontrol og standard kabel medfølger.

Mere fra Denon

Brug for hjælp?

Spørg en af vores passionerede Hi-Fi eksperter eller snak med kundeservice.
Maskinoversættelse registreret

Ups. Det ser ud til, at du bruger et maskinoversættelsesværktøj til at vise denne side. Selvom det kan være praktisk, kan det føre til uventet opførsel og i nogle tilfælde gøre siden ustabil eller endda ubrugelig.

For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du deaktiverer oversættelsesværktøjet. Hvis du vælger at fortsætte, skal du være opmærksom på, at visse funktioner måske ikke fungerer som forventet.