PANASONIC TX-P42G20E Plasma TV

6.940,- /stk

PANASONIC TX-P42G20E Plasma TV
Forsikring: 895,-  Finansiering f.eks. 24 mdr. a 366,-  
Antal: stk KØBKlik for at købe PANASONIC TX-P42G20E
VareID: PANTXP42G20E


Full-HD plasma-tv, som vil give dig fantastiske storskærms-filmoplevelser hjemme i din egen stue. Indbygget netværksfunktion og optagemulighed åbner samtidig et helt nyt tv-univers. Et virkeligt topklasse-tv til en utrolig lav pris!
Tester af PANASONIC TX-P42G20E:

Panasonic TX-P42G20E – et fabelagtigt 42” Full-HD plasma-tv
TX-P42G20E er et ægte Full-HD 42” plasma-tv med tekniske præstationer på højeste niveau. Her får du virkelig mulighed for at udnytte den ultrahøje opløsning fra Blu-ray og HD-spilkonsoller. Det nye Infinite Black NeoPDP-plasmapanel præsterer en billedkvalitet af en anden verden, og at det nu kan lade sig gøre at få filmoplevelser af denne kaliber til en overkommelig pris, var der ikke mange, der havde drømt om for et par år siden.

Indbygget netværksfunktion og tv-optagelse via USB
TX-P42G20E har næsten alt, hvad hjertet kan begære af muligheder, tilslutninger og tekniske lækkerier. Den indbyggede netværksfunktion giver dig adgang til en lang række internet-tjenester, heriblandt YouTube. Via en USB-harddisk kan du også sætte direkte udsendelser på pause eller optage dem til senere brug. Begge disse funktioner vil løfte din tv-oplevelse op på et helt niveau.

TX-P42G20E har selvfølgelig indbyggede digitale DVB-T og DVB-C MPEG-4 tunere til både normal- og HDTV via antenne eller kabel-tv. Afspilning af fotos, videoklip m.m. fra pc, USB-nøgle/-harddisk/SD-kort, plug-and-play funktionalitet og brugervenligt dansk menusystem giver også deres bidrag til en helt unik tv-oplevelse.*

De indbyggede stereohøjttalere kan klare dagligdagens basale opgaver, men Hi-Fi Klubben anbefaler at tilkoble et separat stereo- eller surroundanlæg, så lyden kan leve op til den flotte billedkvalitet, når du for eksempel ser film.

THX-certificering for optimal billedkvalitet
Langt de fleste flad-tv er helt forkert indstillet fra fabrikkens side, typisk med alt for høj kontrast og med alt for meget blåt i billedet. Normalt skal du arbejde temmelig meget med kontrollerne for at få et billede, der er bare tilnærmelsesvist korrekt i forhold til de fastlagte standarder i tv- og filmverdenen. Dette kan være både svært og tidskrævende, specielt hvis du ikke har erfaring og en kalibrerings-dvd ved hånden.

Med det forudindstillede THX Mode i TX-P50V10E klarer du hele denne proces i et snuptag. THX-certificeringen tildeles tv-apparater, der opfylder strenge krav til billedkvaliteten og fra producentens side er kalibreret til korrekt gengivelse. Det giver dig mulighed for at nyde billeder, præcis som filmproducenterne havde tænkt sig det – og det hjemme hos dig selv. THX Mode bringer dig med ganske få tastetryk meget tæt på en professionel kalibrering, og det vil give dig meget større udbytte af både film og almindelige tv-udsendelser.

USB/HDD-optagelse og pausefunktion
Med TX-P42G20E kan du sætte direkte tv-udsendelser på pause, spole tilbage eller optage dem, hvis du ønsker at se dem på et senere tidspunkt. Det kræver blot, at du investerer i en USB-harddisk, som i dag kan fås i fornuftige størrelser for få hundrede kroner. Hvis du vælger en bærbar model med strømforsyning via USB-porten, kan du i praksis tape harddisken fast på bagsiden af tv’et og glemme alt om den.

Optage- og pausefunktionen giver dig en utrolig frihed i din tv-hverdag, fordi du ikke længere er slave af at skulle sidde klar i sofaen ved udsendelsens start. Og hvis telefonen ringer midt under fodboldkampen, sætter du bare udsendelsen på pause eller spoler tilbage, når du er klar igen. Du kan tilmed lynhurtigt programmere ugens optagelser via den elektroniske programguide (EPG).

Kopibeskyttelse og begrænsninger
Der er enkelte begrænsninger omkring USB-optagefunktionen, som du skal være opmærksom på. På grund af reglerne om kopibeskyttelse vil tv’et formatere og kryptere den anvendte harddisk, så den kun kan anvendes på netop dette tv-apparat. Du kan altså ikke brænde optagelserne over på dvd, se dem på din pc eller tage dem med over til vennerne. Men du kan selvfølgelig stadig formatere harddisken påny – og dermed slette alt indhold –  hvis du på et senere tidspunkt vil bruge den til andre formål.

TX-P42G20E er ikke bestykket med dobbelte tunere, hvilket er en forudsætning for, at du kan optage én udsendelse og samtidig se en anden. Du kan derimod optage en tv-udsendelse og se en Blu-ray eller dvd-film via HDMI, så du er ikke nødvendigvis bundet til at se den udsendelse, du optager lige nu.

Netværk og internet giver helt nye muligheder
Via den indbyggede DLNA-netværkstilslutning kan du afspille (”streame”) både fotos, videoklip og HD-film fra din computer i et andet rum – og selvfølgelig med fuld fjernbetjening. Nu er det endelig slut med at skulle flytte pc’en eller slås med løse monitorkabler på tværs af stuegulvet.

Du får også direkte adgang til en række internetbaserede online-tjenester – f.eks. vejrudsigter, nyheder og YouTube – helt uden computer. Meget mere avanceret og meget flottere end det oldnordiske tekst-tv, du har døjet med i årtier. Og det er bare nogle af mulighederne. Kom ind og hør mere i din Hi-Fi Klubben butik.

Knivskarp digital billedkvalitet
TX-P42G20E giver dig alle muligheder for at få knivskarp digital billedkvalitet, og du kan også nyde alle de andre forbedringer på lyd- og betjeningssiden, som følger med i kølvandet. TX-P42G20E har indbygget DVB-T og DVB-C tuner til digital-tv via både antenne og kabel. Digitaltuneren kan modtage HDTV, så du ikke behøver en separat tunerboks med tilhørende fjernbetjening for at nyde fremtidens billedkvalitet.

Tuneren er samtidig kompatibel med den nye MPEG 4-sendestandard, som er gældende for både HDTV og en række nyere kanaler, både på DVB-T og DVB-C. Det eneste, du yderligere kan få brug for, er et programkort og et lille CA-kortlæsermodul, hvis du også vil have adgang til betalingskanaler. Du monterer modulet i tv’et én gang for alle, hvorefter du er kørende. TX-P42G20E er godkendt af Boxer, så du kan være sikker på, at DVB-T modtagelsen fungerer optimalt.**

Billedbehandling på højeste niveau og reduceret energiforbrug
TX-P42G20E gør dig helt klar til dagens storslåede højopløste billedoplevelser, uanset om de kommer fra Blu-ray diske, standard HDTV eller HD-spilkonsoller som Xbox og PlayStation 3. Den ultrahøje 1080p-opløsning matcher HD-materialet perfekt, og hvis dit kildemateriale tilmed kommer i biografstandardens 24 billeder pr. sekund, klarer TX-P42G20E også dette i suveræn stil. Materialet vil nemlig blive gengivet med en billedfrekvens på 96 Hz, hvilket giver en langt mere optimal konverteringsproces end de gængse 60 Hz.

4 x HDMI med Audio Return Channel og nye muligheder
TX-P42G20E har hele fire HDMI-tilslutninger, så du kan nyde dagens bedste digitale overførsel af billede og lyd med et minimum af kabler. Med den helt nye ”Audio Return Channel”, som følger med HDMI 1.4-standarden, kan du overføre lyd i begge retninger, så du ikke længere behøver et separat audiokabel for at få tv-lyden over på din surround-receiver. Med andre ord kan du nu nøjes med et enkelt HDMI-kabel plus strømkabel til tv’et. Det er virkelig noget, der pynter i stuen – specielt hvis du har tv’et hængende på væggen.

TX-P42G20E er udstyret med det såkaldte VIERA Link-interface (også kendt som HDMI-CEC), hvor de tilkoblede apparater kan udveksle fjernbetjenings-signaler via HDMI-kablet. I praksis kan du derfor betjene f.eks. en CEC-kompatibel DVD/HDD-optager via tv’ets fjernbetjening. Da det er en åben standard, behøver komponenterne ikke engang være fra samme producent.

Placering – VESA-beslag eller drejefod
Med den lave dybde på kun 8,2 cm er det oplagt at hænge TX-P42G20E op på væggen. Da monteringshullerne følger VESA-standarden, er der mange løsninger på markedet, som kan give dig præcis den funktion, du ønsker. Du kan selvfølgelig også bruge det medfølgende drejelige bordstativ. Uanset hvilken placering du vælger, kan du være sikker på, at du med TX-P42G20E får en virkelig gennemført tv-løsning – både med hensyn til design og billedkvalitet!

* De fleste gængse video-filformater – herunder DivX – understøttes.
** Nogle tv-udbydere blokerer stadig for modtagelse af deres tv-signaler via indbyggede tv-tunere. Spørg i Hi-Fi Klubben for at få en aktuel status.

spacer
Indkøbskurv

Indkøbskurven er tom.

Sådan handler du online

Live chat support
Alternative produkter