Kundeklub
Glemt Password?
Ikke medlem?

Søg

 

Dine medlemsfordele 
i Kundeklubben

Et medlemskab i Hi-Fi Klubbens Kundeklub er helt gratis. Og hvis du siger ja til at modtage vores elektroniske nyhedsbrev, giver vi dig til gengæld op til 6 måneders ekstra garanti plus en masse andre fordele. Du kan selvfølgelig når som helst opsige dit medlemskab.

Registrér dig gratis her

Udvidet produktgaranti

Som medlem får du op til hele 6 måneders ekstra garanti på alle produkter købt hos os – ud over de 2 års ægte garanti, vi i forvejen giver dig, når du handler i Hi-Fi Klubben. For hver påbegyndt måned, du er medlem af kundeklubben og modtager vores nyhedsbrev, opsparer du 6 dages ekstra garanti op til de maksimale 6 måneder på det købte produkt. Hvis du er medlem i hele den normale garantiperiode + de ekstra 6 måneder, vil du således have fuld garantidækning i to et halvt år.

Du er selvfølgelig stadig fuldt beskyttet i forhold til Købelovens bestemmelser, og hvis du melder dig ud af kundeklubben, beholder du under alle omstændigheder den ekstra garanti, som du har nået at opspare på produktet (minimum 6 dage).

Prisgaranti

Hvis du har handlet i Hi-Fi Klubben, og vi efterfølgende inden for 1 måned nedsætter prisen permanent på det købte produkt, får du prisforskellen refunderet i form af et gavekort til Hi-Fi Klubben. Du skal bare henvende dig i den butik, hvor du handlede.

På visse mærker giver vi dog ikke prisgaranti. Disse mærker falder konstant i pris på grund af den tekniske udvikling, og her vil du altid opleve, at varen inden for kort tid kan købes billigere – uanset hvor du har handlet. Mærkerne der er undtaget prisgaranti er: Samsung, Panasonic, LG, Toshiba, Sony, Benq, Optoma, Logitech og Verbatim.

Produkter til medlemspris

Med jævne mellemrum får du specielt fordelagtige medlemstilbud på udvalgte produkter. Som medlem af Kundeklubben kan du spare penge – kort og godt!

Tilbud fra vores samarbejdspartnere

I samarbejde med eksterne leverandører tilbyder vi vores medlemmer forskellige fordele. Det kan være rabat på udvalgte koncerter, specialtilbud på hi-fi magasiner, dvd-udlejning eller andet. Disse tilbud er eksklusivt for Kundeklubbens medlemmer.

Konkurrencer

Vi afholder jævnligt spændende konkurrencer, hvor du kan vinde flotte præmier. Som medlem får du altid besked om alle vores konkurrencer, og deltagelsen er selvfølgelig helt gratis og uforpligtende.

Medlemsarrangementer

Vil du opleve det nyeste eller det vildeste hi-fi grej sammen med andre entusiaster? Eller møde nogle af de spændende mennesker, som har designet vores produkter? Eller have et gratis fladskærms-kursus? Hi-Fi Klubbens medlemsarrangementer er virkelig værd at sætte kryds i kalenderen for – og du får automatisk invitationer fra din egen lokale butik.

Køb og salg i Brugtmarkedet

Kundeklubbens medlemmer kan købe og sælge udstyr på vores hi-fi brugtmarked. Disse handler foregår helt og holdent mellem private personer, og Hi-Fi Klubben har ingen andel heri. Virksomheder må ikke sælge deres produkter gennem dette marked.

Vi arbejder konstant på at forbedre Kundeklubben for vores medlemmer. Har du gode ideer eller specielle ønsker, er du meget velkommen til at skrive til os. kundeklub@hifiklubben.dk.

 

 




Vi tilbyder vores medlemmer forskellige fordele. Det kan være rabat på koncerter, specialtilbud på hi-fi magasiner, dvd-udlejning eller andet.


Medlemmer får op til 6 måneders ekstra garanti på alle produkter købt hos os – ud over de 2 års ægte garanti, vi i forvejen giver dig.

Registrér dig gratis her

Administrativt hovedkontor: Hi-Fi Klubben A/S, Dali Allé 1, 9610 Nørager, CVR nr DK 89837316. Tlf 7014 0515. online@hifiklubben.dk, etableringsår: 1980.