The New SOUNDBOKS er den ultimative festivalhøjtaler. Her får du en batteridrevet Bluetooth-højtaler, der kan fyre op under enhver fest med et vanvittigt lydtryk time efter time. Men højtaleren skal selvfølgelig fodres med noget fed musik fra din telefon, og det kræver også strøm.
GearBoks Cable er et af de mange smarte tilbehørsprodukter, som små uafhængige start-up firmaer har udviklet i slipstrømmen af SOUNDBOKS succesen. Sæt den ene ende af USB-ladekablet i SOUNDBOKS, og tilslut din telefon til USB-stikket i den anden ende – så får du frisk strøm på mobilen. Slut med powerbanks, du aldrig kan finde, og slut med at lede desperat efter en ledig stikkontakt, som aldrig er der, når du har brug for den.
The New SOUNDBOKS fås i sort finish.
OBS: Vær opmærksom på, at hver gang du oplader din telefon via GearBoks Cable, mister du nogle timers spilletid på din SOUNDBOKS, indtil du oplader højtalerens batteri igen.
OBS (2): GearBoks Cable er ikke et officielt SOUNDBOKS tilbehør eller på anden måde forbundet med SOUNDBOKS brandet.