Gå til indhold
4.349,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

Et komplet minianlæg i én boks. Tilsæt et par gode højttalere og din smartphone – så har du rigtig stereo, trådløs betjening og alverdens musik.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

Sonos CONNECT:AMP – trådløs stereoforstærker til dine højttalere

CONNECT:AMP er Sonos-systemets trådløse stereoforstærker. Den fungerer som et trådløst og komplet anlæg til al din streaming-musik, uanset om du spiller fra musiktjenester (f.eks. Spotify), internetradio eller din egen samling på computeren. En god løsning, hvis du både vil have kvalitetslyd, alle trådløse bekvemmeligheder og så lidt synligt grej som muligt.

Med sine indbyggede 2 x 55 watt kan CONNECT:AMP selvstændigt drive et sæt gode hi-fi-højttalere, for eksempel fra DALI eller B&W. Du kan vælge præcis den højttalermodel, som passer til din pengepung og din indretning, og du får detaljer, dynamik og stereobillede på et niveau, som ingen alt-i-ét højttaler nogensinde kommer i nærheden af.

Med tilslutning for subwoofer kan du også vælge et sat/sub-system, så du får ægte fullrange-lyd uden store højttalere. Og som en ekstra bonus kan du tilslutte lyden fra dit TV, så din filmoplevelse aldrig mere skal lide under TV'ets ynkelige indbyggede højttalere.

Nem betjening og perfekt multirums-integration

Du kan styre de basale afspilningsfunktioner (f.eks. play/pause/skip) via trykknapper på forpladen. Så behøver du ikke altid at skulle have fat i din smartphone. Du får også hele paletten af lækre Sonos-muligheder med i købet, inklusive fuld app-fjernkontrol (iOS/Android) og fuld integration af streamingtjenester som Spotify, TIDAL, TDC Play m.fl. CONNECT:AMP integrerer også perfekt med resten af Sonos-komponenterne, så den kan indgå i et multirums hi-fi-system.

Da betjeningen foregår via wi-fi, kan du uden problemer placere CONNECT:AMP ude af syne, f.eks. i et skab. Du skal bare sørge for, at der er udluftning omkring den af hensyn til kølingen.

CONNECT:AMP fås i sølv finish. Vægbeslag fås som ekstraudstyr.

CONNECT:AMP – en trådløs forstærker til både musik og TV-lyd

Du kan bruge CONNECT:AMP til at få stor og flot lyd fra dit TV. Hvis du kobler den analoge lyd fra TV'ets hovedtelefon-udgang til linjeindgangen på CONNECT:AMP, kan denne sættes op til at tænde automatisk og sende TV-lyden ud i højttalerne. Så skal du ikke engang spekulere på at tænde for et separat anlæg, og du kan styre lydstyrken direkte fra din TV-fjernbetjening.**

Sonos – det originale trådløse multirums hi-fi-system

Sonos er det originale komplette multirums hi-fi-streamingsystem til hele familien og hele dit hjem. Alle kan lynhurtigt lære at bruge det, og næsten alle tænkelige streamingtjenester er fuldt integreret. Sonos har markedets største udvalg i afspillere, inkl. TV-soundbar og trådløs subwoofer, og Sonos er også markedets suverænt mest solgte og gennemprøvede streamingsystem.

Sonos er fuldt integreret med streamingtjenesterne TIDAL (inkl. TIDAL HiFi), Spotify, Deezer, TDC Play m.fl. Dermed kan du få direkte adgang til mere end 20 millioner musiknumre efter eget valg og uden at eje en eneste CD. Du styrer det hele trådløst fra din smartphone/tablet (Apple iOS/Android) eller fra din PC/Mac.*

Sonos bliver konstant opdateret med nye funktioner hen ad vejen – helt gratis. Opdateringerne bliver via nettet indlæst i dit Sonos-system i takt med, at de bliver klar, og på denne måde bliver din Sonos-oplevelse konstant bedre og bedre – helt automatisk!

Sonos app – alverdens musik under dine fingerspidser

Via den gratis Sonos-app til Apple iOS/Android får du alverdens musik i din hule hånd. Det gælder både din egen musiksamling på PC/Mac eller netværksharddisk samt internetradio og streamingtjenester som f.eks. TIDAL, Spotify og Deezer. Specielt tablet-app'en er i en klasse for sig, fordi du her får en stor og krystalklar farveskærm, hvor du virkelig kan nyde at navigere rundt i de mange muligheder og studere de flotte albumcovers. Alternativt kan du vælge at styre det hele fra din computer.

Uanset om du vælger den ene eller anden løsning, får du en lækker og overskuelig brugerflade, som gør det til en leg at spille musik i hele huset. Enhederne kommunikerer nemlig under alle omstændigheder frit indbyrdes, så hele familien kan uden problemer bruge forskellige app-kontroller i forskellige rum – samtidig!

Stream musik direkte fra din smartphone eller tablet (Apple iOS/Android)

Foretrækker du at have din musik liggende på din smartphone/tablet i stedet for computer eller netværksharddisk, har du også smarte muligheder med Sonos. Når du er på dit trådløse netværk, skal du bare åbne Sonos-app'en, vælge "Denne iPhone" (eller tilsvarende) og vælge musik fra dit bærbare musikbibliotek.

Din smartphone eller tablet er også et smart sted at opbevare den musik, som du ikke kan få adgang til via streamingtjenesterne, f.eks. Beatles og andre navne, som af den ene eller anden grund ikke er blevet tilgængelige endnu. Det samme gælder klassisk musik, som kan være ret uoverskueligt at navigere i derude.

Masser af muligheder til kræsne ører

Med Sonos kan du streame lyd i fuld CD-kvalitet, og det kan du udnytte til at opbygge en rigtig hi-fi-løsning. Den trådløse stereoforstærker CONNECT:AMP kan selvstændigt drive et sæt gode hi-fi-højttalere, og allerede her er du oppe i næste kvalitetsklasse i forhold til alt-i-ét løsningerne.

Den ultimative Sonos-opsætning er dog den trådløse CONNECT-musikafspiller koblet på et separat anlæg. Så får du fuldvoksen hi-fi, og du har stadig alle de trådløse muligheder og den supernemme app-betjening. Hvis du fodrer et sådant system fra en "lossless" streamingtjeneste som f.eks. TIDAL HiFi eller fra din egen musiksamling på computeren, er vejen banet for storslåede musikoplevelser (forudsat dine musikfiler er rippet i tabsfri kvalitet).

Hvis du er ekstra kræsen, kan du tilslutte CONNECT til en ekstern D/A-konverter (DAC) via optisk eller coaxial udgang og derved løfte lydkvaliteten endnu en tand. På nogle nyere stereoforstærkere – f.eks. fra NAD – har du alternativt mulighed for at tilslutte CONNECT digitalt og udnytte forstærkerens indbyggede DAC. Det samme gælder, hvis du har en god surround-receiver.

Start med én – udvid overalt med nem trådløs opsætning

Sonos er også et genialt multirums hi-fi-system, som kan sende en hel verden af musik ud i ethvert hjørne af dit hjem. Stue, køkken, soveværelse, kontor, børneværelse, badeværelse – der findes en Sonos-musikafspiller til ethvert behov.

Fra din app-kontrol styrer du musikvalg og lydniveau individuelt for hvert rum, og lyden fra Sonos er altid perfekt synkroniseret. Dermed kan du også på et øjeblik fylde hele dit hjem med den samme baggrundsmusik i høj kvalitet. En utrolig lækker og brugbar funktion.

Opsætningen af Sonos kan klares af alle på et øjeblik, og da du ikke skal bygge noget ind i væggen, kan du tage hele molevitten med, hvis du engang flytter.

Sådan kommer du i gang

For at komme i gang skal du bare bruge en "controller" (smartphone/tablet/PC) og en enkelt Sonos-musikafspiller (CONNECT, CONNECT:AMP, PLAY:1, PLAY:3, PLAY:5 eller PLAYBAR). Vil du have trådløs musik i endnu et rum, behøver du bare at opstille en ekstra Sonos-musikafspiller, trykke på to knapper og vente et øjeblik, hvorefter det hele er klar til brug.

Hvis du i stedet for dit almindelige wi-fi-netværk ønsker at udnytte Sonos' eget ekstra stabile trådløse netværk – SonosNet – skal én musikafspiller herudover have kabelforbindelse til din netværksrouter. Hvis din router ikke lige står placeret et sted, hvor du ønsker musik, kan du i stedet bruge en BRIDGE eller BOOST netværksadapter til formålet. Så har du et optimalt Sonos-netværk én gang for alle.

Ideelt til indbygningsløsninger

Hvis du planlægger lyd i hele huset i forbindelse med nybyggeri eller ombygning, har du også utallige muligheder med Sonos. I så fald kan du f.eks. installere indbygningshøjttalere i alle ønskede rum og via væggen trække højttalerkablerne til et centralt teknikskab eller et kontor, hvor din netværksrouter står. Her placerer du én gang for alle de nødvendige Sonos-afspillere og evt. effektforstærkere, hvorefter du har usynlig lyd i hele huset, med fuld fjernbetjening og i den kvalitet, du ønsker i de enkelte rum.

* Understøttede streamingtjenester, funktioner og systemkrav på Sonos er under konstant udvikling og opdatering. Besøg evt. Sonos' egen hjemmeside, hvis du vil have seneste status. Brug af TIDAL, Spotify, Deezer, SoundCloud m.fl. på Sonos forudsætter betalings-abonnement.

** Auto-valg af ekstern lyd skal aktiveres i menuen for CONNECT:AMP. Herudover skal lyden sættes til "uncompressed", da den ellers vil blive væsentligt forsinket i forhold til billedet. Af samme grund må den brugte CONNECT:AMP ikke sættes i gruppe med andre Sonos-afspillere. Ved korrekt opsætning vil der stadig være en minimal forsinkelse på 70ms, men for mange brugere er dette ikke generende.


Tilbehør til Sonos CONNECT:AMP

Tekniske specifikationer

FarveHvid
FarvebeskrivelseHvid
Vægt (kg)2,1
Højde emballage (cm)17,5
Længde emballage (cm)25
Vægt emballage (kg)3,1
Bredde emballage (cm)27,5