HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere
  • -{{savingsBadge}}%
{{ribbon.Text}} {{ribbon.Text}}

Bluesound VAULT2 Musikstreamer

Nu {{product.price}}

{{product.originalPrice}} {{product.price}} /stk
Bluesound VAULT2 Musikstreamer

Billeder

Varenummer: {{product.code}}

{{product.inventoryStatus}}

{{quantityModel}} stk

{{sellableOnWebText}}

Beskrivelse

VAULT2 er Bluesound-systemets udvidede musikstreamer med indbygget CD-ripper og 2TB HDD-musiklager. Her får du ægte audiofil lyd til dit anlæg, og du kan streame alt fra Bluetooth til 24-bit musik i bedst mulige kvalitet. Sort eller hvid.

Bluesound VAULT2 – audiofil multirums-musikstreamer med indbygget CD-ripper, 2TB HDD-musiklager, 24-bit afspilning og høj brugervenlighed

  • Indbygget CD-ripper og 2TB indbygget HDD-musiklager
  • Audiofil lydkvalitet
  • Understøtter højopløst lyd op til 24-bit/192kHz
  • Bluetooth 4.0, inkl. aptX til trådløs musikstreaming direkte fra smartphone, tablet m.m.
  • Fuld multirums-integration med øvrige Bluesound-komponenter samt MDC modul-udbyggede NAD-forstærkere/receivere

OBS: Den nedsatte pris gælder både helt nye produkter (online og i butik), og pæne demo-modeller fra butikkerne.

VAULT2 er Bluesound-systemets fuldt udbyggede musikstreamer. Her får du indbygget CD-ripper og 2TB HDD-musiklager, så du kan overføre, opbevare og afspille hele din musiksamling helt uden af brug af PC.

Bortset fra de ekstra funktioner er VAULT2 opbygget ligesom den mere kompakte NODE-musikstreamer. VAULT2 skal dog forbindes til dit netværk via kabel for at sikre et optimalt stabilt musiksignal fra harddisken videre ud i systemet.

Med sin audiofile opbygning kan VAULT2 matche selv de bedste anlæg, og den understøtter højopløst stereolyd helt op til 24-bit/192kHz, så du ikke behøver at gå på kompromis med lydkvaliteten for at nyde din musik via streaming. Den indbyggede harddisk er en ekstremt støjsvag type, som aldrig vil forstyrre din musikoplevelse. Du kan også glemme alt om virus og andre PC-dårligdomme – VAULT2 handler om musik og intet andet!

Gennemtænkt trådløs betjening
VAULT2 er kompakt designet, og den flotte sorte eller hvide finish giver et elegant, eksklusivt og seriøst look. Du styrer begivenhederne via smartphone/tablet og dit trådløse netværk (wi-fi), så hvis du nænner det, kan du uden problemer placere VAULT2 helt ude af syne, f.eks. i et skab. Den indbyggede 12V trigger-udgang er en lækker detalje, som gør det muligt at tænde og slukke din forstærker eller receiver automatisk sammen med VAULT2 (hvis forstærkeren har trigger-ind).

Bluesound-appen giver dig totalt overblik over hele din musiksamling med albumcovers og alle funktioner lige under fingerspidserne. Du får adgang til TIDAL, Spotify Connect, Deezer og andre streamingtjenester*, og du kan afspille alverdens musik-filformater – inklusive 24-bit – i uovertruffen kvalitet med samme lækre funktionalitet. Indbygget internetradio finder du naturligvis også.

Kan kombineres på utallige måder
VAULT2 er primært skabt til brug sammen med et eksisterende anlæg eller en effektforstærker, men du kan også tilkoble et sæt gode aktive højttalere, så du får et selvstændigt og kompakt anlæg. Hvis du har lyst, kan du lynhurtigt udbygge systemet med andre Bluesound-komponenter, så du kan nyde musikken i flere rum, både individuelt og samtidigt.

Du kan tilslutte en ekstern lydkilde (for eksempel dit TV), og via den indbyggede IR-modtager med lærefunktion kan du tilslutte TV'et i optimal digital kvalitet og styre lydstyrken fra din eksisterende TV-fjernkontrol. Så er der lagt op til TV-lyd i den helt eksklusive klasse. Som noget nyt får du en højkvalitets tilslutning for hovedtelefon, så du kan nyde trådløs musik i topklasse helt for dig selv. VAULT2 har også subwoofer-tilslutning med elektronisk delefilter, så du kan få ægte fullrange-lyd uden store højttalere.

Som noget usædvanligt for en netværksafspiller kan du sætte VAULT2 i dyb standby (0,4 watt) ved at trykke på touch-panelet på toppladen i cirka 10 sekunder, f.eks. hvis du ikke skal spille musik i rummet i et stykke tid. Du vækker den igen ved et kort tryk på samme panel, og så kan du glæde dig over al den strøm, du har sparet i mellemtiden.

VAULT2 fås i mat sort eller mat hvid finish.

OBS: VAULT2 skal forbindes til dit netværk via kabel for at sikre et stabilt musiksignal fra harddisken videre ud i systemet, specielt i forbindelse med højopløste 24-bit musikfiler. Du har dog stadig fuld trådløs kontrol fra din smartphone/tablet som på de øvrige Bluesound-komponenter.

*Kræver betalingsabonnement.

Tekniske specifikationer

  • Multirums-musikstreamer / CD-ripper
  • Indbygget 2 TB HDD-musiklager
  • Indbygget netværksfunktion*
  • Bluetooth 4.0, inkl. aptX
  • Touch-panel på topplade til grundlæggende betjening (play/pause/volumen m.m.)
  • IR-modtager med lærefunktion til brug sammen med TV
  • Understøttede streamingtjenester i Danmark: Spotify, TIDAL, Deezer m.fl.**
  • Internetradio
  • Lydformater: MQA, MP3, AAC, WMA (inkl. lossless), OGG, FLAC, ALAC, WAV, AIFF
  • Lydformater der kan rippes i: FLAC, MP3 og WAV
  • 32-bit/192kHz indbygget DAC
  • Maksimal opløsning: 24-bit/192kHz
  • ARM Cortex A9 CPU 1GHz processor
  • Tilslutninger: Digital audio-ud (optisk, coaxial), digital/analog audio-ind (optisk/minijack combo), IR-ind, 12V trigger-ud, Ethernet, 2 x USB A (eksterne USB-lagerenheder)***, USB Mini (service), subwoofer-out)
  • Hovedtelefonudgang med dedikeret forstærker (stereo minijack)
  • Indbygget elektronisk delefilter ved tilslutning af subwoofer (80 Hz)
  • Netværk: Gigabit Ethernet
  • Operativsystem (til lagrede musikfiler): Windows Vista, 7, 8, Mac OSX 7-10
  • Strømforbrug i standby (offline/netværk): 0,4 / 6,8 watt
  • Medfølgende tilbehør: Ethernetkabel, RCA-kabel, RCA/minijack-adapter, optisk/minijack-adapter
  • Mål: 22,0 x 9,0 x 19,2 cm (BxHxD)
  • Vægt: 1,8 kg
  • Farve: Hvid, sort

* VAULT2 skal forbindes til dit netværk via kabel for at sikre et stabilt musiksignal fra harddisken videre ud i systemet, specielt i forbindelse med højopløste 24-bit musikfiler. Du har dog stadig fuld trådløs kontrol fra din smartphone/tablet som på de øvrige Bluesound-komponenter.

** Kræver betalings-abonnement. Flere streamingtjenester vil blive tilføjet senere.

*** USB-medier skal være FAT32-formatterede. VAULT2 driver også eksterne mobile USB-harddiske uden egen strømforsyning.

Ekspertvurdering

Fordele

  • Indbygget CD-ripper og 2 TB indbygget HDD-musiklager
  • Audiofil lydkvalitet
  • Understøtter højopløst lyd op til 24-bit/192kHz
  • Indbygget netværksfunktion
  • Bluetooth 4.0, inkl. aptX til trådløs musikstreaming direkte fra smartphone, tablet m.m.
  • Touch-panel på topplade til grundlæggende betjening (play/pause/volumen m.m.)
  • Tilslutning af ekstern digital eller analog lydkilde (f.eks. TV)
  • Udgang for hovedtelefon
  • 12V trigger-ud
  • IR-modtager med lærefunktion til brug sammen med TV
  • Fuld integration med øvrige Bluesound-komponenter samt MDC modul-udbyggede NAD-forstærkere/receivere (M12/C390DD m.fl.)
  • Trådløs kontrol fra både smartphone, tablet og PC/Mac
  • Kan afspille musik direkte fra USB-lagermedier (2 x USB-ind)
  • Kompakte mål og flot finish
  • Nem opsætning
  • Streaming af internetradio og streamingtjenester (TIDAL, Spotify Connect, Deezer m.fl.)
  • Kan placeres ude af syne, f.eks. i et skab
  • Tilslutning for subwoofer (indbygget 80Hz delefilter)
  • Kan sættes i offline standby, når du ikke bruger den (0,4 watt)

Begrænsninger

  • Ingen udbygningsmuligheder med surround
  • Ikke så mange tilslutningsmuligheder som en traditionel stereoforstærker
  • Kræver kabelforbindelse til dit hjemmenetværk

Tilbehør

Anbefalede produkter

Vil du opleve produktet?

Hos HiFi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, inden du handler. Du kan endda arrangere tid til personlig demonstration. Dette gør det lettere for dig at vælge det rigtige.

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her