Gå til indhold
Sennheiser IE 800 S Ørepropper

SennheiserIE 800 SØrepropper

Produktet står i HiFi Klubben Lyngby
Troede du, at ægte high-end var forbeholdt høretelefoner i fuld størrelse? Tro om igen – Sennheiser leverer det også i øreprop-format!

Læs mere:

Beskrivelse

Sennheiser IE 800 S – state-of-the-art in-ear høretelefoner med lyd i verdensklasse

  • Enestående åben, naturlig og detaljeret lyd
  • Håndbygget på Sennheisers egen fabrik i Tyskland
  • Ridsefast keramisk hus
  • Optimal til brug sammen med en mobil D/A-konverter
  • Eksklusivt transportetui i ægte læder medfølger
IE 800 S er kompromisløse håndbyggede in-ear høretelefoner, som sætter helt nye standarder for lydgengivelse i denne superkompakte kategori. Selv de mindste detaljer funkler krystalklart, bassen er dyb og fast, og lydbilledet er så stort og åbent, at du lynhurtigt glemmer tid og sted. Dette er ægte high-end!

Finishen og byggekvaliteten er aldrig set mere lækker, og på trods af de bittesmå dimensioner er IE 800 S proppet med avanceret Sennheiser-teknologi. Heriblandt en forfinet version af deres egne XWB-drivere (Extra Wide Band) og det patenterede D2CA-system, som via to dæmpekamre absorberer uønsket akustisk energi, som ellers kunne maskere de altafgørende mikrodetaljer i lydbilledet. Og det er netop her, at en stor del af ruminformationen – og dermed den magiske realisme – ligger gemt.

Bygget til kvalitet og komfort
IE 800 S er ikke skabt til at pace dig på løbeturen eller i træningscentret. Den er derimod et fremragende alternativ, når du vil have lydkvaliteten fra et par full-size hi-fi-høretelefoner, men uden at skulle slæbe rundt på dem. Det kunne for eksempel være i toget eller på kontoret, koblet til din laptop eller iPhone via en mobil D/A-konverter.

Med sådan en løsning kan du tage high-end-oplevelsen med dig næsten overalt, og for en ægte musikelskere er det en luksus, der virkelig vil gøre en forskel i dagligdagen. En anden luksus, der vil gøre en forskel, er de medfølgende ergonomiske Comply-skumpropper. De former sig efter din øregang og giver perfekt tilpasning, hvilket er en forudsætning for en perfekt lydoplevelse. Det lækre transportetui i ægte læder er prikken over i’et.

IE 800 S fås i sort finish. Transportetui i ægte læder medfølger.

Tekniske specifikationer

  • Vægt
  • Impedans
  • Farve
  • Tilslutning
  • Kabel længde
  • Følsomhed
  • Medfølgende adaptor
  • Type
  • Frekvensområde