Gå til indhold
OLED-TV

Philips Ambilight TV OLED808 55" Sort

Outlet - Spar 40%

Fordele

  • 4K OLED-TV med P5 AI Perfect Picture processor
  • Ambilight Next Generation
  • Perfekt sortniveau
  • Eksklusivt ultraslankt metaldesign
  • Dolby Vision
  • Fjernbetjening med indbygget mikrofon til stemmestyring
  • Mange avancerede gaming funktioner inkl. VRR og 4K/120Hz
  • To HDMI-indgange er HDMI 2.1 kompatible
  • Chromecast og Airscreen
  • Calman Ready
  • Drejefod (på 65” og nedefter)

Begrænsninger

  • Ikke integreret lydsystem fra Bowers & Wilkins
  • Ikke Vanta Black Polarizer antirefleks skærm
  • Ikke Apple AirPlay
  • Ikke direkte skærmspejling fra/til telefon
  • Ikke pause/optagefunktion eller dobbelte TV-tunere
  • Ikke separat tilslutningsboks
  • Ikke HDMI 2.1 på alle HDMI-indgange

Philips OLED808 – eksklusivt 4K OLED-TV med Ambilight Next Generation, P5 AI Perfect Picture processor og Dolby Vision

OLED808 er et eksklusivt 4K OLED-TV, som både på billed- og lydsiden er blandt markedets absolutte topmodeller. Kombinationen af et topmoderne OLED-panel, avanceret P5 AI Perfect Picture processor, Dolby Vision og Ambilight Next Generation er ikke hverdagskost uanset prisklasse. Her kan du se frem til en TV-oplevelse i luksusklassen, uanset om der står film, serier eller gaming på menuen. OLED808 rummer nemlig også en perlerække af tekniske finesser, som sikrer en lynhurtig og glidende afvikling af dine spil.

Ambilight Next Generation – et fantastisk farvespil i din stue

Prikken over i’et er det spændende 3-sidede Ambilight-system, som via lysdioder på TV’ets sider belyser stuens bagvæg i et fantastisk farvespil, der matcher begivenhederne på skærmen. Hvis du har dit TV placeret tæt på bagvæggen, kan du her glæde dig til en bogstavelig talt helt ny TV-oplevelse, hvor skærmbillede og Ambilight suger dig helt ind i stemningen. Hvis du alligevel foretrækker det rene TV-billede, kan du sætte funktionen til diskret hvidt lys eller helt frakoble Ambilight.

På OLED808 er Ambilight forfinet yderligere med flere selvstændige LED-lyskilder, som endnu mere præcist kan matche skærmbilledet. Det giver en totaloplevelse på et helt nyt niveau, og derfor har Philips døbt funktionen ”Ambilight Next Generation”.

Eksklusiv og avanceret billedbehandling med P5 AI Perfect Picture

Den eksklusive og avancerede P5 AI Perfect Picture billedbehandling sørger for, at også ikke-UHD billedkilder (HDTV, Blu-Ray m.m.) bliver opskaleret og behandlet optimalt og intelligent, så skarphed, detaljer og farver præsenterer sig i en fantastisk kvalitet på skærmen. Google TV og Chromecast built-in giver dig en hel stribe af nye og spændende Smart TV-funktioner. Du får også mulighed for at stemmestyre TV’et via Google Assistant og Amazon Alexa.

OBS: HiFi Klubben anbefaler at tilkoble et sæt aktive højtalere, en god soundbar eller et separat stereo- eller surroundanlæg, så lyden kan leve op til den flotte billedkvalitet.

OLED808 fås i sort metalfinish (Satin Chrome).

OLED – en anderledes og lækker TV-oplevelse

I en OLED-skærm er der ingen bagbelysning bag panelet som på de konkurrerende LED/QLED-TV. Ved OLED er det selve de enkelte billedpunkter (pixels), der udsender lys, og det giver mulighed for både superfladt design, lavt energiforbrug, perfekt sortniveau og ultrahurtig responstid.

I modsætning til LED/QLED-TV kan OLED gengive rent sort, fordi du her bare skal slukke for de rigtige pixels for at få kulsort. OLED har til gengæld ikke helt så høj lysstyrke som de bedste (Q)LED-skærme, og de føler sig derfor bedst hjemme i rum, hvor der er nogenlunde kontrol over baggrundsbelysningen. Det bør du tage med i betragtningen, hvis du har en meget lys stue. Du er altid velkommen til at tage HiFi Klubben med på råd, hvis du er i tvivl, om den ene eller anden type TV er bedst til dit behov.

Google TV med Chromecast built-in – et uendeligt univers af streaming

Chromecast er en genial funktion, som følger med Google TV-platformen. Med Chromecast indbygget i TV’et kan du via din smartphone eller tablet streame lyd og billede fra de utallige online-tjenester, som allerede understøtter funktionen. Dette inkluderer bl.a. Netflix, HBO, YouTube og mange, mange flere. Du vælger bare dit TV som medieafspiller inde fra din mobile app – så kører det på storskærmen, mens du styrer det hele fra din telefon (både Android og iOS).

Det virkelig smarte er især, at appen ikke engang behøver at være indbygget i TV’et. Så længe Chromecast bare understøttes i din mobilenhed, kan du bruge funktionen. Det giver dig drastisk mange flere muligheder end på andre Smart TV-platforme. Du kan også spejle Google Chrome-vinduer trådløst fra Mac/PC på TV’et.

Med Chromecast funger din smartphone/tablet som fjernbetjening i stedet for som medieafspiller, ligesom med f.eks. Spotify Connect. Selve afviklingen af medierne sker direkte fra TV’et via dit netværk. Det giver dig langt bedre batteritid, og hvis du f.eks. har set en halv film på Netflix på vej hjem i toget, kan du sætte den på pause og lynhurtigt genoptage afspilningen på TV’et, når du træder ind af stuedøren derhjemme.

Auto Game Mode – forrygende gaming på storskærm

Har du spilkonsol eller PC koblet direkte til TV’et via HDMI, sørger Auto Game Mode for at optimere din spiloplevelse. Så kører billedsignalet uden om flere af af TV’ets indbyggede processorer, og du opnår en lynhurtig og glidende respons ligesom på din PC-monitor.

På QLED808 får du Philips’ fineste version af Game Mode inklusive HDMI 2.1 funktionerne VRR (Variable Refresh Rate), ALLM (Automatic Low Latency Mode), HFR (High Frame Rate, 4K/120) og G-SYNC. Med Philips’ egen Game Bar har du også et komplet kontrolpanel dedikeret udelukkende til gaming.

Se verdens bedste film og serier med streaming

Som ejer af OLED808 kan du glæde dig over at få adgang til video-streamingtjenester som f.eks. Netflix. Med et abonnement får du adgang til næsten ubegrænsede mængder af film og TV-serier over nettet, og både lyd og billede er i topkvalitet inklusive et hastigt voksende udvalg af film og serier i ægte 4K/UHD/HDR-kvalitet.

Knivskarp digital billedkvalitet via antenne, kabel-TV og satellit

OLED808 har indbyggede DVB-T2, DVB-C og DVB-S2 tunere til knivskarpt og støjfrit digital-TV (inkl. HDTV) via både antenne, kabel-TV og parabol/satellit (Canal Digital). Du behøver derfor ikke en separat tunerboks med tilhørende fjernbetjening for at nyde suveræn digital billedkvalitet.