Gå til indhold

Argon iNet2+ Musikstreamer og radio

Argon iNet2+ er den komplette bordradio med internetradio, Spotify Connect, DAB+ og FM med RDS/RadioText. Her har du direkte adgang til alverdens musik, og du kan app-fjernbetjene radioen fra din smartphone (iOS/Android).

Varenummer: {{product.code}}

{{product.inventoryStatus}}

{{product.price}} /stk

{{product.sellableOnWebText}}

for at købe varen til medlemspris
Normalpris {{product.originalPrice}} Kan ikke købes online

{{chosenStore.inventoryStatus}}

Highlights Argon iNet2+ – trådløs og komplet internetradio med Spotify Connect, DAB+ og FM/RDS

  • Indbygget Spotify Connect-funktion
  • Både internetradio, DAB+ og FM/RDS
  • Mulighed for app-fjernbetjening (Apple iOS/Android)
  • Elegant OLED-display med dæmpefunktion
  • Fin lyd for størrelsen

iNet2+ er en kompakt og komplet bordradio med både internetradio, Spotify Connect, DAB+ og FM. Her kan du lytte til alle tænkelige radiostationer, du kan lytte til alverdens musik direkte fra din Spotify app, og du kan også streame din egen musiksamling trådløst fra PC’en, hvis du ønsker det.

Lyden er fintunet af Hi-Fi Klubben selv, så du får en usædvanlig flot lydkvalitet for en bordradio af denne beskedne størrelse. Det klare OLED-display giver et eksklusivt look, og som prikken over i’et kan du app-fjernbetjene radioen fra din smartphone (Apple iOS/Android). Hvad kan du næsten ønske dig mere?

Spotify Connect – supernem musik fra din Spotify app

Argon iNet2+ er verdens første produkt, som har Spotify Connect indbygget. Med Spotify Connect vælger du direkte fra din Spotify-app hvilket anlæg, der skal afspille din Spotify-musik. Du lytter f.eks. til playlister på farten, og idet du kommer hjem, går du ind i Spotify-appen og vælger ”Stereoanlæg stue”, hvorefter musikken straks vil spille videre der. Vælg derefter ”Køkken”, hvis du hellere vil have lyden dér, og så videre.

Via Spotify Connect fungerer din smartphone og app som fjernkontrol til Spotify, ikke som musikafspiller. Det giver dig meget bedre batteritid og stabilitet i forhold til f.eks. at streame via AirPlay. Du kan på et splitsekund flytte musikken til en afspiller i et andet rum, og du kan køre alle funktioner fra den Spotify-app, som du er fortrolig med. Ringer din telefon, fortsætter musikken, og hvis du sætter musikken i gang med din smartphone for derefter at gå på indkøb, så kan resten af familien lytte videre. En ny og langt mere fleksibel Spotify-oplevelse.

OBS: Brug af Spotify Connect kræver Spotify Premium-abonnement.

Argon iNet2+ fås i flere flotte finishes.

Ekspertvurdering

Fordele

  • Indbygget Spotify Connect-funktion
  • Både internetradio, DAB+ og FM (RDS/RadioText)
  • Mange forskellige finishes
  • Mulighed for app-fjernbetjening (Apple iOS/Android)
  • Elegant og letlæseligt OLED-display
  • Flot lydkvalitet for størrelsen
  • Line-in til f.eks. MP3-afspiller
  • Simpel streaming-funktion til musik fra PC

Begrænsninger

  • Ikke indbyggede stereohøjttalere
  • Længere opstartstid end en tilsvarende ren DAB/FM-bordradio
  • Ikke velegnet til streaming af store musiksamlinger fra PC/netværksharddisk
  • Ikke mulighed for batteridrift
  • Ikke finish i ægte træ

Produktbeskrivelse

Næsten uendelige muligheder for underholdning
Efter den indledende opsætning af iNet2+ er du klar til at gå i gang. Hver gang du tænder for radioen, indlæses mange tusind stationer automatisk, og så er det ellers bare at vælge: Danmark, USA, England, Tyskland, Tyrkiet, Kina, Rusland – der er så meget at vælge imellem, at du altid kan finde mindst én station, som rammer dig lige i plet 24 timer i døgnet. Og hvis du alligevel savner en bestemt station, kan du hurtigt selv tilføje den på listen.

Hvis internettet ikke er nok, kan du også lytte til DAB eller almindelig FM-radio, så du f.eks. kan få din foretrukne lokalradio hjem i stuen. Og du kan tilmed trådløst nyde din digitale musiksamling fra computeren via iNet2+. Vær dog opmærksom på, at navigationen via radioens display ikke er på højde med dedikerede streaming-systemer. iNet2+ er derfor ikke velegnet til streaming af meget store musiksamlinger.

En ægte universalløsning
Ud over internetdelen er design og funktionalitet på iNet2+ baseret på Argons utrolig populære DAB/FM-radioer, som Hi-Fi Klubben selv har udviklet. Du får derfor alle de ting, som gør det lækkert at have en moderne bordradio i hjemmet: flot design, flot finish, flot lyd, alarm med snooze-funktion samt nyeste og bedste teknologi.

På fronten finder du det klare OLED-display, de nødvendige knapper og en refleksafstemt fuldtone-højttaler, som giver dig en særdeles flot lyd for et produkt af denne beskedne størrelse. iNet2+ er også forsynet med linjeindgang, så du lynhurtigt kan koble f.eks. din iPod til radioen. Du behøver kun et simpelt minijack-kabel for at få musikken ud i rummet. Helt suverænt til sommerhuset eller campingvognen. På samme måde kan du koble iNet2+ til dit stationære anlæg og nyde radio i stort format.

Nem at omgås med forvalg og app-fjernkontrol
iNet2+ er let at betjene. De tilgængelige internet- og DAB-stationer bliver hurtigt indlæst, og du  finder her stationerne ved hjælp af navnet i stedet for en frekvens, som du alligevel aldrig kan huske – en enorm lettelse i dagligdagen. Både på internetradio, DAB og FM kan du indkode dine favoritkanaler (presets), så de altid er lette at finde. Og med RDS/RadioText kan du efter indlæsning også se navnet på FM-stationerne, hvis de understøtter denne funktion.

Via den dedikerede app (iOS/Android) kan du styre de grundlæggende funktioner på iNet2+, så du ikke behøver at rejse dig fra lænestolen for at skrue ned eller skifte program på radioen.

Tekniske specifikationer

  • Kategori : DAB/FM/internetradio
  • Hovedtelefonudgang : Ja (minijack)
  • Antenne : Indbygget teleskopantenne
  • DAB Bånd : Band III, L-Band (inkl. DAB+)
  • Display : OLED (hvid skrift på sort baggrund)
  • FM : 87,5-108 MHz m. RDS/RadioText
  • Faste stationer : 10 (DAB), 10 (FM), 10 (internet)
  • Fjernbetjening : Via gratis app til Apple iOS/ Android
  • Farve : Hvid mat, sort mat, valnød
  • Størrelse : 20,5 x 13,6 x 10,9 cm (BxHxD)
  • Vægt : 1,4 kg
  • Display: OLED (hvid skrift på sort baggrund)
  • Klokradio: Alarm med snooze-funktion
  • Sleep funktion: Ja
  • Indgange: Stereo ind/ud (minijack)
  • Indbygget trådløs netværksfunktion
  • Indbygget Spotify Connect-funktion
  • Understøttede streaming-formater: MP3, WMA*, AAC*, WAV, AIFF, Real Audio, AU, OGG Vorbis
  • Mulighed for fjernbetjening via gratis app til Apple iOS/Android
  • Ekstern strømforsyning (batteridrift ikke mulig)
  • Højttalere: 3” fuldtone
  • Systemkrav til internetradio / streaming media fra computer: trådløs bredbåndsopkobling / Windows XP eller nyere, Mac OSX 10.2 eller nyere**
  • Systemkrav til netværk: Support for 802.11b og g, samt key support for WPA/WPA2
  • UPnP-standard for netværkstilslutning
  • * DRM- og FairPlay-beskyttede filer understøttes ikke
  • ** Internetradio trækker en konstant datastrøm fra nettet. Vær opmærksom på dette, hvis din bredbåndsopkobling afregnes efter forbrug.

Argon

Argon Audio er Hi-Fi Klubbens eget mærke, som altid giver dig forrygende valuta for pengene. Med Argon Audio på banen er der ingen undskyldning for at lade dårlige produkter og dårlig lyd lyd forurene din hverdag!

  • Langt bedre end no-name-løsninger
  • Suveræn kvalitet til prisen
  • Gennemtænkt design
  • Gennemtestet af Hi-Fi Klubben
  • Både kabler, tilbehør og hi-fi-komponenter

Læs mere om Argon

Mere læsning

Book en personlig demonstration

I Hi-Fi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, før du handler. Du kan tilmed aftale tid for en personlig demonstration. Så bliver det endnu nemmere for dig at vælge rigtigt!

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her