Gå til indhold

Cambridge Audio 851N Musikstreamer

{{product.ribbonText}}

851N er en topklasse musikstreamer med 24-bit afspilning, Spotify Connect, AirPlay og mulighed for Bluetooth. Den er samtidig både D/A-konverter og digital forforstærker i referencekvalitet. Flot aluminiumsfinish, sort eller sølv.

Varenummer: {{product.code}}

{{product.inventoryStatus}}

{{product.price}} /stk

{{product.sellableOnWebText}}

for at købe varen til medlemspris
Normalpris {{product.originalPrice}} Kan ikke købes online

{{chosenStore.inventoryStatus}}

Highlights Cambridge Azur 851N – referenceklasse musikstreamer, DAC og digital forforstærker med Spotify Connect, audiofil lyd og lækkert aluminiumsdesign

  • Stort farvedisplay på front (covers, kunstnerinfo m.m.)
  • Digital signalbehandling i referencekvalitet med 24-bit/384kHz audio-opsampling
  • Indbygget netværksfunktion med AirPlay og Spotify Connect-understøttelse
  • Kan fungere som 100% digital forforstærker med volumenkontrol og fjernbetjening (også via app)
  • Eksklusiv og solid finish i aluminium

Cambridge Azur 851N – referenceklasse musikstreamer, DAC og digital forforstærker med Spotify Connect, audiofil lyd og lækkert aluminiumsdesign
851N er en topklasse musikstreamer, som får det allerbedste ud af din rippede CD-samling og højopløste downloadede musikfiler inkl. 24-bit og SACD. Du får Spotify Connect, AirPlay, internetradio og mulighed for Bluetooth, og 851N er samtidig både D/A-konverter og digital forforstærker i referencekvalitet. Med andre ord det perfekte digitale kontrolcenter til dit anlæg.

851N matcher de øvrige topmodeller i Cambridges lækre Azur-serie, og ligesom på de andre komponenter i serien får du finish i særklasse med solidt aluminiumskabinet i fornem forarbejdning. Det store farvedisplay på fronten viser både albumcovers og kunstnerinfo, hvilket giver et helt andet og mere moderne visuelt udtryk, end du er vant til fra traditionell fullsize-komponenter.

Du kan styre de grundlæggende funktioner fra frontpladen, og du får også en traditionel fjernbetjening med i købet. Men det er med Cambridges egen Connect App til smartphone og tablet (iOS/Android), at du virkelig slår døren op på vid gab til det nye streaming-univers. Når du har app-kontrollen ved hånden, har du både den lækre trådløse betjening og den kompromisløse lydkvalitet, du forlanger af et moderne hi-fi-anlæg i topklassen!

En fuldt digital forforstærker
De gennemtænkte tilslutninger, den fremragende indbyggede DAC og den audiofile digitale volumenkontrol gør det muligt at udnytte 851N som digital forforstærker og dermed løfte lydkvaliteten fra dine øvrige digitale signalkilder op på et helt nyt niveau.

Du kan bruge 851N sammen med et separat effekttrin, f.eks. Cambridges egen 851W. Hvis du alligevel kun har digitale signalkilder, er dette en indlysende enkel og rigtig løsning, som både giver dig høj lydkvalitet og høj fleksibilitet. Du kan selvfølgelig også vælge at bruge 851N sammen med en højkvalitets integreret stereoforstærker hvis du foretrækker det, f.eks. Cambridge 851A.

851N fås i sort eller sølv aluminiumsfinish, Navigator systemfjernbetjening medfølger.

Ekspertvurdering

Fordele

  • Lydkvalitet og digital signalbehandling i referenceklasse
  • Kan fungere som 100% digital forforstærker med volumenkontrol
  • Understøtter højopløst lyd op til 24-bit/192kHz
  • Understøtter SACD (DSD/bitstream)
  • Indbygget trådløs netværksfunktion med AirPlay- og Spotify Connect-understøttelse
  • Lækker og brugervenlig app-betjening fra både Apple iOS og Android
  • Mulighed for musikstreaming via Bluetooth inkl. aptX (USB-dongle købes separat)
  • Afspilning af musik direkte fra USB-lagermedier
  • Højkvalitets ringkerne-transformator
  • Flot og solid finish i aluminium

Begrænsninger

  • Bluetooth USB-dongle skal købes separat
  • Ikke hovedtelefonudgang
  • Fleksibilitet og brugerflade ikke helt på højde med markedets allerbedste alternativer

Produktbeskrivelse

Azur 851N – digital lyd og streaming i referenceklasse
851N er designet til at vride den allersidste kvalitetsdråbe ud af din digitale musik, uanset hvilken kilde du spiller fra. For at sikre højest mulig opløsning og frihed for jitterforvrængning opsamples og omclockes alle indkommende signaler før D/A-konverteringen til 24-bit/384kHz. Selv 24-bit HD-audiofiler opsamples til denne opløsning for bedst mulig lydkvalitet.

Denne del af signalbehandlingen varetages af en eksklusiv 32-bit "Black Fin" DSP fra Analog Devices. Det samme gælder den kritiske digitale volumenkontrol, hvilket i høj grad er til gavn for lydkvaliteten. Ved at bruge DSP'en til denne funktion undgår Cambridge nemlig at bruge den lydforringende bit-reduktion, som er normen i mange billigere digitale forstærkere. Lydsignalet forbliver intakt i 851N, kun niveauet justeres i volumenkontrollen.

Selve D/A-konverteringen er overladt til to 24-bit state-of-the-art Analog Devices AD1955 konvertere i dobbelt differential konfiguration. Den asynkrone USB-teknologi og den specialudviklede indbyggede driver i 851N sørger samtidig for at optimere USB-overførslen fra PC'en, så du får den højest mulige kvalitet fra din lagrede musiksamling.

For at give den avancerede digitale teknologi de bedst mulige arbejdsbetingelser er 851N udstyret med en eksklusiv ringkerne-trafo i overstørrelse. Denne giver en klippestabil strømforsyning med langt mindre udstråling af støj end en traditionel, billigere trafo. Den mekaniske udførelse af kabinettet er også i top med konstruktion helt i metal, tykt frontpanel i aluminium og resonansdæmpende fødder.

24-bit/192kHz – bedre end CD
851N understøtter højopløste musikfiler helt op til 24-bit/192kHz via alle digitale indgange. Dette er væsentlig højere end CD-kvalitet, og du vil tydeligt kunne høre forskellen i form af en væsentligt forbedret detaljering, dynamik, rumfornemmelse og generel musikalitet i lydbilledet.

Højopløste 24-bit musikfiler vinder lige så stille frem på markedet og kan blandt andet fås på Blu-ray skiver eller downloades fra internettet, f.eks. fra amerikanske HDtracks. Efter download kan du afspille ægte højopløst musik fra computeren og lade 851N give dig den fulde oplevelse på anlægget. Du kan også afspille højopløste SACD-filer (DSD/bitstream).* *

Valgfrie digitale filtre til din personlige smag
Det analoge filter i udgangen på en D/A-konverter har stor betydning for lyden. Filteret er uundværligt, da det fjerner højfrekvente rester af samplingfrekvensen, men selve filterets opbygning påvirker lyden meget. På 851N kan du vælge mellem tre filtertyper: lineær fase, minimumsfase og stejlt. Det giver dig mulighed for at fintrimme lyden til dit anlæg og din personlige smag.

Via fjernbetjeningen har du også en fasevender-funktion for optimal tilpasning til dit anlæg. Denne knap kan du bruge, hvis et af dine tilsluttede apparater vender den absolutte fase. Du kan også i nogle tilfælde opleve en markant forbedring på indspilninger, som fra studiets side er behæftet med fasefejl (og det er ganske mange). Det er bare at prøve dig frem.

Lyt til Spotify Connect, din egen musiksamling og alverdens internetradio
Via den indbyggede netværksfunktion i 851N får du adgang til at streame hele din musiksamling fra computer eller netværksharddisk, og du får titusindvis af radiostationer på internettet med i købet. Med et Spotify Premium-abonnement har du via Spotify Connect også adgang til mange millioner musiknumre direkte fra din Spotify-app, uanset om du bruger iOS eller Android.

Ved hjælp af Cambridges Bluetooth USB-adapter BT100 (ekstraudstyr), som kan tilsluttes på bagsiden, kan du streame lyd fra de fleste computere og mobile enheder. 851N understøtter den såkaldte Bluetooth aptX-kodning, som giver mulighed for at streame i næsten fuld CD-kvalitet.

* Streaming af højopløste musikfiler bør ske via kabel, enten USB-tilslutning fra computeren eller en af de andre digitale indgange. Alle digitale indgange på 851N understøtter op til 24-bit/192kHz.

Tekniske specifikationer

  • Stereo musikstreamer/DAC/digital forforstærker
  • 4,3" TFT-farvedisplay og volumenkontrol på front
  • Understøtter Spotify Connect
  • Mulighed for trådløs Bluetooth-streaming (inkl. aptX) via BT100 USB-adapter (købes separat)
  • Kan app-fjernbetjenes fra både Apple iOS og Android (Cambridge Connect App)
  • Understøtter alle PC/Mac/NAS med UPnP
  • Lydformater stereo: WAV/FLAC, AIFF, WMA/MP3/AAC/OGG Vorbis, HE AAC og AAC+, SACD (DSD/bitstream (x64)
  • Maksimal opløsning: 24-bit/192kHz
  • Understøtter "gapless" afspilning
  • Adgang til mere end 20.000 internet-radiostationer
  • Indgange: 2 x optisk / 2 x coaxial / 1 x AES/EBU (XLR)
  • 3 x USB type A (inkl. front) til USB-lagermedier (FAT32/NTFS) og "mass-storage"-kompatible MP3-afspillere, 1 x USB type B (computer)
  • Digital-ud: Coaxial, optisk, AES/EBU (XLR)
  • Analog-ud: RCA/Phono (L/R), XLR balanceret (L/R)
  • D/A-konvertere: 2 x 24-bit Analog Devices AD1955, dual differential mode
  • ATF2 audio-opsampling til 24-bit/384kHz
  • DSP: Analog Devices 32-bit Black Fin ADSP-BF532
  • Ethernet: IEEE 802.3, 10/100 Base-T
  • Wi-fi: IEEE 802.11b/g 
  • Wi-fi-kryptering: WEP, WPA, WPA2
  • 3 forskellige digitale filterkarakteristikker (lineær fase, minimum fase, stejl)
  • Fasevende-funktion via fjernbetjening
  • Indbygget galvanisk skilletrafo
  • Ringkerne-transformator
  • IR-ind
  • Systemfjernstyring ind og ud (Control Bus)
  • RS232C-port
  • Strømforbrug i stand-by: < 0,5 watt
  • Mål: 43,0 x 11,5 x 36,0 cm (BxHxD)
  • Azur systemfjernbetjening medfølger
  • Vægt: 8,1 kg
  • Farve: Sort eller sølv
  • *851N understøtter ikke multikanals Dolby digitallyd fra visse tv-stationer samt DVD/Blu-ray. Via pass-through kan disse signaler dog sendes videre til konvertering i f.eks. en AV-receiver.

Cambridge Audio

Engelske Cambridge Audio kombinerer høj teknisk ydelse med stilrent europæisk design og høj brugervenlighed. Et spændende alternativ, som gennem de seneste år har vundet utallige tests og priser i anerkendte hi-fi magasiner over hele verden.

  • Flot lydkvalitet i klassen
  • Stilrent og diskret design i aluminium
  • Høj brugervenlighed
  • Både stereo- og surroundløsninger
  • Højkvalitets produkter til musikstreaming

Læs mere om Cambridge Audio

Mere læsning

Book en personlig demonstration

I Hi-Fi Klubben kan du opleve produkterne med dine egne øjne og ører, før du handler. Du kan tilmed aftale tid for en personlig demonstration. Så bliver det endnu nemmere for dig at vælge rigtigt!

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her