Sonos Ray er en superkompakt TV-soundbar, som vil give dig meget bedre TV-lyd i forhold til TV’ets egne indbyggede højtalere. Soundbaren er kun 55 cm bred, så den er ekstra nem at få plads til på en hylde eller i et lydmøbel. En nem og billig lydløsning til mindre TV op til 55” samt alle de steder, hvor du gerne vil have det hele så enkelt og diskret som muligt.
Når du som her tilføjer en kompakt trådløs Sonos subwoofer til din Sonos soundbar, får du god TV-lyd med fyldig bas i en mindre eller mellemstor stue, og du slipper helt for besværlig opsætning og lange højtalerkabler som med en traditionel løsning.
Hvis du også vil have surround-fornemmelse til din TV-lyd, kan du tilføje to trådløse Sonos-højtalere som surround-baghøjtalere. Hvis du vil have endnu bedre lyd, HDMI-tilslutning til dit TV, indbygget stemmestyring og mulighed for Dolby Atmos, kan du eventuelt prøve at tjekke den lidt større Sonos Beam (Gen 2). Så får du næsten alle de muligheder, du kan ønske dig
Supernemt i opsætning og daglig brug
Opsætningen går som en leg via Sonos-appen, og højtalerne tænder automatisk sammen med dit TV. Du kan styre lydstyrken med din originale TV-fjernbetjening, og du får hele paletten af lækre trådløse Sonos-muligheder med i købet, inklusive fuld app-kontrol, internetradio og markedets største udvalg af indbyggede musiktjenester. Alle højtalerne integrerer selvfølgelig også perfekt med Sonos multirums-systemet, så du kan fylde alle rum i dit hjem med trådløs musik.