Sonos har surround-systemet til dig, der gerne vil have biograf-fornemmelse til din filmlyd, men absolut ikke har lyst til at få et stort, kompliceret anlæg med lange kabler ind i stuen. Når du tilføjer en trådløs subwoofer og to trådløse One som surround-baghøjtalere til Beam (Gen 2), får du et komplet surround-system, som placerer dig lige midt i handlingen, når din film kører på TV’et.
Selvom det stadig ikke er en helt ægte surround-hjemmebiograf, får du stadig en filmlyd, som yder dagens flotte billedkvalitet retfærdighed. Helt uden besværlig opsætning og lange højtalerkabler på tværs af stuen som med en traditionel løsning.
Supernemt i opsætning og daglig brug
Opsætningen går som en leg via Sonos-appen, og når først tingene er på plads, vil du kun bemærke dit højtalersystem, fordi lyden er så meget bedre end før. Det hele tænder og slukker nemlig automatisk sammen med dit TV.
Ud over strøm skal du kun trække det medfølgende HDMI-kabel mellem TV og Beam (Gen 2) – resten fungerer 100 procent trådløst. Subwooferen kan endda placeres både stående og liggende, så du også har mulighed for at gemme den væk under en sofa.
Beam (Gen 2), Sub Mini og One indgår som en integreret del af det trådløse Sonos multirums-musiksystem. Det betyder, at du ud over lækker TV-lyd også har adgang til alverdens trådløse musik, som du kan streame ud i hele dit hjem via trådløse Sonos-højtalere og musikstreamere.
Både Beam (Gen 2), Sub Mini og One fås i sort eller hvid finish.