Sonos Beam (Gen 2) er en kompakt TV-soundbar med flot lydkvalitet, som vil løfte din oplevelse op på et helt nyt niveau, uanset om der står film, koncerter, gaming eller andet på programmet. Blandt andet via Dolby Atmos, som kan give dig en flot 3D surround-fornemmelse i lyden.
Sonos Beam er kun 65 cm bred, så den rager ikke ud over møblerne eller står i vejen for TV’et. Når du som her tilføjer to trådløse Sonos One SL som surround-baghøjtalere, får du et surround-system, som placerer dig lige midt i handlingen, når din film kører på TV’et. Du slipper helt for besværlig opsætning og lange højtalerkabler på tværs af stuen som med en traditionel løsning, og hvis du senere får lyst til mere og bedre bas, kan du nemt supplere med en trådløs Sonos subwoofer.
Supernemt i opsætning og daglig brug
Opsætningen går som en leg via Sonos-appen, og det hele tænder og slukker automatisk sammen med dit TV. Du kan styre lydstyrken med din originale TV-fjernbetjening, og stemmestyring med indbyggede mikrofoner i soundbaren sætter prikken over i’et på en suveræn brugeroplevelse.
Ud over lækker TV-lyd får du hele paletten af lækre trådløse Sonos-muligheder med i købet, inklusive fuld app-kontrol, internetradio og markedets største udvalg af indbyggede musiktjenester. Alle højtalerne integrerer selvfølgelig også perfekt med Sonos multirums-systemet, så du kan fylde alle rum i dit hjem med trådløs musik.