DALI OBERON 7 C 5.1-systemet er en komplet trådløs EQUI hjemmebiograf, som giver dig den autentiske biograflyd, uden at du skal slås med en kompliceret receiver og trække lange højtalerkabler gennem stuen som med et traditionelt surround-system.
Denne 5.1-kanals pakke er sammensat til dig, der vil have supernem betjening og den fulde lydoplevelse – inklusive en bas, der både kan høres og mærkes i mellemgulvet.
Med to solide trådløse gulvhøjtalere i front og en trådløst forbundet bomstærk 12” subwoofer til den allerdybeste bas kommer du aldrig til at savne råstyrke, heller ikke i en større stue.
DALI EQUI – et revolutionerende trådløst koncept
Med det unikke DALI EQUI system kan du for første gang i verdenshistorien få en ægte hjemmebiograf i op til 7.1 kanaler og i tabsfri kvalitet helt uden højtalerkabler og uden besværlig opsætning og kompliceret betjening.
Du skal ikke spekulere på formater, indstillinger eller inputs. SOUND HUB / HDMI AUDIO MODULE tilpasser sig automatisk din højtalerkonfiguration og skifter selv lydformat, når den modtager et nyt. Du skal bare styre lydstyrken – SOUND HUB klarer resten. Her får du den fulde hi-fi-oplevelse fra både musik i stereo og filmlyd i multikanals surround.