Gå til indhold
11.999,-stk

Produktet er ikke længere tilgængeligt i den valgte farve/variant

4K-video, Dolby Atmos/DTS:X og Bluesound-streaming. Her får du de helt fede muligheder, og du kan opgradere i fremtiden med MDC-moduler.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

NAD T758 v3 – MDC-modulopbygget 7.1 kanals surround-receiver med 4K/UHD-video, Dolby Atmos, DTS:X og indbygget Bluesound trådløs musikstreaming

  • MDC-modulopbygning til fremtidige opgraderinger
  • Flot råstyrke og høj lydkvalitet
  • Dirac Live digital rumkorrektion (basisversion)
  • Indbygget Bluesound trådløs multirums-musikstreaming inkl. internetradio
  • HDMI 2.0 med 4K/CEC/Audio Return Channel
T758 v3 er NAD's mest prisvenlige surround-receiver med deres geniale og unikke MDC-modulopbygning. Med MDC kan du opgradere receiveren med fremtidige videofunktioner, når udviklingen er nået et skridt videre. Så kan du være med på det nyeste igen uden at skulle købe en helt ny receiver. Smart og besparende.

I v3-udgaven har T758 nu fra fødslen indbygget markedets mest velspillende trådløse multirums-musiksystem – Bluesound! Blandt de andre nyheder i denne generation finder du også understøttelse af de nyeste højopløste lyd- og billedformater, inklusive Dolby Atmos, DTS:X og 4K/UHD-video.

Lyd i tre dimensioner med Dolby Atmos
T758 v3 er alt i alt en særdeles velspillende og alsidig løsning, som kan leve op til niveauet i rigtig gode hjemmebiografer. De indbyggede forstærkere kan håndtere en Atmos-opsætning i 5.1.2 kanaler, men via ekstra lofthøjttalere og et separat effekttrin (helt oplagt NAD's egen CI940) kan du opnå topmoderne, storslået og realistisk filmlyd i tre dimensioner i helt op til 7.1.4 kanaler. Og hvis musikken også fylder meget i dit liv, er kombinationen af Bluesound og NAD-lydkvalitet svær at overgå.

Vær opmærksom på, at T758 v3 ikke har indbygget FM-radio og derfor i traditionel terminologi er en surround-forstærker snarere end en receiver. Til gengæld får du indbygget internetradio, hvor du finder langt de fleste af de stationer, du kender fra FM eller DAB – plus titusindvis af andre fra hele kloden. En langt mere fleksibel og nutidig radioløsning!

*OBS: De opgivne 80 watt er målt som reelle hi-fi-watt (8 ohm, 20-20.000 Hz, lav forvrængning, to kanaler i drift). Målt på samme måde, som nogle konkurrenter gør det (1 kHz hyletone i én kanal), yder T758 v3 hele 150 watt. Vær opmærksom på dette, når du sammenligner!

T758 v3 fås i grafit finish.

Modular Design Concept (MDC) giver nyt liv til din NAD-hjemmebiograf
T758 v3 er opbygget efter NAD's geniale Modular Design Concept, så du kan opgradere dit apparat til højere kvalitet eller nye funktioner, når udviklingen på markedet er nået et skridt videre – en unik NAD-feature, som er med til at beskytte din investering. I forhold til tidligere udgaver er v3-udgaven af T758 født med Dolby Atmos-lydmodul (AM230) og HDMI 2.0/4K-videomodul (VM130). Som en stor bonus får du også inkluderet det lækre Bluesound multirums-system til trådløs musikstreaming i ægte audiofil kvalitet.

T758 v3 er dermed helt på højde med dagens bedste standarder for video, surroundlyd og musikstreaming. Og hvis du har en tidligere version af T758, skal du bare anskaffe de relevante moduler for at komme op på præcis samme niveau. MDC er ikke bare en gimmick – konceptet virker!

MDC-opgraderingerne foretages på Hi-Fi Klubbens serviceværksted, og du skal derfor indlevere apparatet i din butik for at få monteret et nyt modul. Montering er inkluderet i prisen.

Dirac Live LE digital rumkorrektion i audiofil kvalitet
Sammen med Dolby Atmos og DTS:X inkluderer T758 v3 også basisversionen af Dirac Live-systemet til digital rumkorrektion. Via en medfølgende målemikrofon og din smartphone/tablet/PC/Mac kan du udmåle lydresponsen i forskellige positioner i dit lytterum, hvorefter systemet kompenserer for de fejl, der måtte opstå i dette sammenspil. Det kan for eksempel være basresonanser eller for skarp lyd i højere frekvensområder.

Dirac Live kan give en markant forbedring af din surroundlyd, og systemet er globalt anerkendt for sine fine audiofile kvaliteter, som har gjort det meget populært i biografer, lydstudier, luksusbiler og andre krævende sammenhænge. Appen er fuldt tilstrækkelig i langt de fleste tilfælde, men hvis du vil have endnu flere justeringsmuligheder, kan du vælge at køre processen via din computer. Eller opgradere til Full Frequency-versionen, hvis du vil gå all-in og justere over hele det hørbare spektrum.

No Nonsense – Music First
NAD's "Music First"-filosofi betyder, at alle firmaets produkter har den maksimale lydkvalitet som mål nummer ét. Mange producenter af AV-udstyr fokuserer på at fylde så mange nye features som muligt ind i apparaterne og er villige til at gå på kompromis med lydkvaliteten, men ikke NAD. De slipper først produkterne ud på markedet, når de også kan spille musik i entusiast-kvalitet!

PowerDrive er en stor del af forklaringen på, at T758 v3 lyder meget kraftigere, end den opgivne effekt antyder. Princippet bygger på en flertrins strømforsyning, hvor både forstærkeren og strømforsyningen løbende tilpasser sig impedanskarakteristikken i de tilsluttede højttalere, så forholdet mellem strøm og spænding altid er optimalt. Næsten på samme måde som en bil, der skifter gear, alt efter om det går op eller ned ad bakke. PowerDrive giver en suveræn nerve og realisme til musikkens dynamiske udladninger.

Pas på konkurrenternes fantasi-watt!
Læser du et sted, at en surround-receiver har en effekt på f.eks. 7 x 100 watt, betyder det i bedste fald "100 watt i to af de syv kanaler i hele frekvensområdet". Dette er i det mindste nok til at spille stereo fornuftigt, men langt de fleste producenter – for eksempel Onkyo og Pioneer – går så vidt, at de primært opgiver effekten for en 1 kHz-testtone i 6 ohm og i én enkelt af de syv kanaler. Med andre ord: De måler en irriterende hyletone i mono, ene og alene for at få et effekttal, der er så højt som muligt!

Disse "fantasi-watt" er opfundet for at give den almindelige bruger et indtryk af, at produktet er meget bedre – og især kraftigere – end det i virkeligheden er. Men hvis ikke effekten på de surround-receivere, du sammenligner, er målt på lige vilkår, kan du ikke bruge tallet til noget som helst. En sammenligning af en seriøs hi-fi-effekt i to kanaler i forhold til en pibetone i én kanal giver ganske enkelt ikke mening. Det er som at sammenligne friskplukkede æbler med rådne pærer.

I Hi-Fi Klubben mener vi stadig, at det er useriøst at opgive udgangseffekt med én kanal i drift, men da visse af vores konkurrenter ikke vil opgive "rigtige" hi-fi watt, er vi nødt til også at give dig fantasi-wattene på f.eks. NAD og Denon – selvfølgelig stadig sammen med de seriøse tal. Så kan du i det mindste undgå at blive snydt, og du kan se, hvor højt vores modeller kan spille den irriterende hyletone i mono.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • MDC-modulopbygning til fremtidig opgradering
  • Flot råstyrke og høj lydkvalitet
  • Dolby Atmos-understøttelse (op til 7.1.4 via eksterne effekttrin)
  • DTS:X-understøttelse
  • Indbygget trådløs Bluesound multirums-musikstreaming (BluOS)
  • Internetradio
  • App-kontrol (Bluesound og indgangsvalg)
  • HDMI 2.0 med 4K/CEC/Audio Return Channel
  • HDMI porte understøtter passthrough af Dolby Vision
  • Dirac Live digital rumkorrektion (basisversion)
  • Auto-setup (kommende software-opgradering, inkluderet i pris)
  • 7.1-kanals pre-out
  • PowerDrive

Begrænsninger

  • Ikke Hölmgren ringkernetrafo
  • Kun én HDMI-udgang
  • Ikke avanceret grafisk brugerflade
  • Ikke indbygget DAB- eller FM-radio
  • Ikke analoge videotilslutninger
  • Ikke dedikeret pladespillerindgang
  • Ikke Ethernet-tilslutning
  • Ikke medfølgende universal-fjernbetjening

Tilbehør til NAD T758 v3

Forest
AudioQuest Forest
HDMI-kabel
3.399,- / Stk

Tekniske specifikationer

FjernbetjeningJa
Radio typeInternet radio
MultirumZone 2
Bi-ampingJa
Zoner2
TeknologierRoon Ready
StreamingtjenesterTidal, Deezer