Gå til indhold
6.499,-stk
På lager. Leveringstid 1-2 hverdagePå lager. Leveringstid 1-2 hverdage
  -
Solid og avanceret pladespiller til den audiofile entusiast. Her får du den ekstra kvalitet, som løfter din musikoplevelse op i skyerne.
Læs mere om produktet

Læs mere:

Beskrivelse

NAD C588 – seriøs og solid hi-fi-pladespiller med audiofile ambitioner

  • Specialdesignet 9” tonearm i kulfiber
  • Elektronisk reguleret præcisionsmotor
  • Arm velegnet til både MM- og MC-pickupper
  • Massiv MDF-plint med vibrationsdæmpende metalfødder
  • Leveres køreklar inkl. støvlåg og færdigmonteret pickup (Ortofon 2M Red)
C588 er en ægte audiofil hi-fi-pladespiller, som bag sit enkle ydre gemmer på masser af tekniske lækkerier, som allesammen er der for at give dig den højest mulige lydkvalitet til prisen. Eksklusiv 9” tonearm i kulfiber, elektronisk reguleret præcisionsmotor og roterende dele udført i præcisionsdrejet aluminium er detaljer, som er med til at løfte lydkvaliteten op på et niveau, som vil tilfredsstille selv meget krævende brugere.

C588 er remdrevet, den mekaniske konstruktion er superstabil, og al betjening foregår manuelt. Alt i alt en klassisk audiofil konstruktion, som både lover lang holdbarhed, problemfri betjening og flot lydkvalitet.

Klar til seriøst brug
En velspillende Ortofon 2M Red Moving Magnet-pickup er færdigmonteret og køreklar fra fabrikken. Hvis du ønsker det, kan du naturligvis montere en anden pickup efter eget valg. Armens masse passer for eksempel perfekt til en MC-pickup fra Ortofons Quintet-serie, og det vil være et fint valg, hvis du har store audiofile ambitioner.

C588 fås i sort finish. Støvlåg medfølger.

GRATIS MONTERING: Hvis du køber en ny pickup i HiFi Klubben, monterer vi den gratis på din pladespiller. Spørg i din HiFi Klubben butik for info.

Eksklusive tekniske løsninger for krystalklar lyd
NAD har designet prisvindende hi-fi-komponenter i mere end 45 år, og de er mestre i at få alle tekniske detaljer til at spille harmonisk sammen, så slutresultatet bliver endnu bedre end summen af de enkelte elementer. Det er forklaringen på, at de ofte yder bedre, end du ville have forventet ud fra de tekniske data alene.

C588 er en ægte audiofil pladespiller med løsninger på virkelig seriøst niveau. Den eksklusive kulfiber-tonearmen er en ekstra lang 9” version, som giver bedre geometri i afspilningen og dermed lavere forvrængning. Lodret sporingsvinkel og azimuth kan justeres, og der medfølger et lille måleredskab til formålet. Den massive MDF-plint, de lækre vibrationsafkoblede metalfødder og pladetallerkenen i glas er med til at dæmpe resonanser. Det samme gælder det tunge og lækre støvlåg, som tilmed er friktionsdæmpet, så du kan stille det i den position, du ønsker.

Det superpræcise motordrev er effektivt afkoblet fra plinten, og alle roterende dele er præcisionsdrejet i aluminium for at eliminere alle vibrationer. Strømforsyningen er effektivt isoleret mod lysnettets støj, og strømmen herfra konverteres først til ren jævnstrøm, hvorefter der elektronisk genereres en helt præcis frekvens til at drive den elektronisk styrede motor. Centerspindelen er udført i hærdet stål, som hviler på et leje af messing. Altsammen for at give pladetallerkenen maksimalt stabil og præcis gang og dermed et helt rent musiksignal, som ikke er påvirket af vibrationer eller hastighedsvariationer.

Frit kabelvalg
Kabeltilslutning foregår via forgyldte phonobøsninger med jordskrue, så du har mulighed for at opgradere det medfølgende signalkabel til en endnu bedre type. Da lydsignalet fra pickuppen er ekstremt svagt og derfor ekstra følsomt for støj og brum, er der al mulig grund til at beskytte det optimalt. Det kan du gøre med et godt kabel lavet specielt til formålet, for eksempel fra AudioQuest.

Superenkel opbygning
Vær opmærksom på, at omskiften mellem 33 og 45 omdr/min kræver, at du manuelt flytter remmen på drevet. Du skal også selv sørge for at starte og stoppe afspilningen. Til gengæld kan du glæde dig over, at de sparede automatik-penge går direkte i lydkvalitet og stilrent design.

HiFi Klubbens
Ekspertvurdering

Fordele

  • Eksklusiv specialdesignet 9” tonearm i kulfiber
  • Elektronisk reguleret præcisionsmotor
  • Alle roterende dele udført i præcisionsdrejet aluminium
  • Arm velegnet til både MM- og MC-pickupper
  • Enkel og solid konstruktion med pladetallerken i glas
  • Massiv MDF-plint med vibrationsafkoblede metalfødder
  • Leveres køreklar inkl. færdigmonteret MM-pickup (Ortofon 2M Red)
  • Nåleindsats til medfølgende pickup kan købes separat
  • Resonansdæmpende støvlåg med friktionshængsler medfølger
  • Forgyldte RCA-tilslutninger til valgfrit signalkabel (standardkabel medfølger)

Begrænsninger

  • Ikke indbygget RIAA-forstærker
  • Ingen automatik
  • Rem skal flyttes manuelt for at skifte mellem 33/45 omdr/min

Tilbehør til NAD C588

Tekniske specifikationer

AutomatikNej
Drev typeRemdrift
Hastighed33, 45
Pickup typeMoving Magnet
PickupOrtofon 2M Red
RIAA-forstærkerNej
Effektiv tonearmslængde9"
Effektiv armmasse9,5 g

Anmeldelser


4.3
3 anmeldelser
5
1
4
2
3
0
2
0
1
0
Uwe
Tyskland
4/8/2024
Uwe
Tyskland
Markus
Tyskland
12/28/2023

Spin er en bedøvelse med hensyn til lyd. Især hvis du udskifter 2M Red med et bedre system som Shibatta fra AT. Hvad jeg absolut ikke kan lide er justeringen af tonearmen, især modvægten er en komplet fiddling. Efter min mening er forbindelseskablerne til afhentningen også for lange. På den anden side er de justerbare og vibrationsdæmpede fødder, som turneren står på, meget positive. Konklusion: Vil jeg anbefale turneren eller købe den igen? Absolut Lyd fem stjerner Service fire stjerner Indstillingsmuligheder fem stjerner Håndtering af indstillingerne tre stjerner

Markus
Tyskland
Sicco
Holland
12/17/2023
Sicco
Holland

Anbefalede produkter