HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

Månedens anlæg

Det dynamiske drømmeanlæg

Cristoffer Paulshus handlede allerede i HiFi Klubben som 13-årig, og lige så snart han fik muligheden, blev han også ansat. I dag fylder musik næsten alt i hans liv. Han arbejder i HiFi Klubben Kristiansand, er selvstændig musikmanager og så lytter han til sit anlæg ved enhver ledig lejlighed.

Cristoffers anlæg består af to DALI RUBICON 8 gulvhøjtalere, en NAD M32 forstærker og en Pro-ject The Classic Pladespiller. En sammensætning han på næsten videnskabelig vis har fundet frem til.

Hvordan valgte du den her sammensætning?
Min far har altid haft sans for god lyd. Så jeg har også altid ledt efter de bedste musikoplevelser. Da jeg fik job i HiFi Klubben, var det første jeg gjorde faktisk at lytte til min yndlingsmusik på ALLE kombinationer af forstærkere og højtalere.

Jeg var tæt på at vælge en NAD C388-forstærker med RUBICON 6-gulvhøjtalere. Men jeg blev nødt til at prøve bæsterne ved siden af – RUBICON 8’erne. Så snart jeg byttede, åbnede lydbilledet sig op. Vokalen blev luftig og bassen slog mig i ansigtet. Det fik mig til at købe dem med det samme. Senere byttede jeg til en NAD M32-forstærker, der gav endnu mere liv til højtalerne. Nu er det simpelthen et drømmeanlæg!

Hvad gør anlægget ekstra godt?
Det giver et virkelig åbent lydbillede. Selv den mindste detalje kommer til live og bliver spredt ud i rummet. Og så kan NAD-forstærkeren opgraderes. Jeg har opgraderet min med et BLU-OS 2 modul, så den virker med multirumshøjtalere fra Bluesound. Så kan jeg også spille trådløs musik i hi-fi-kvalitet fra min smartphone.

Hvad bruger du anlægget til?
Absolut alt. Jeg ser film, gamer, hører vinyler og streamer fra TIDAL. Jeg lytter også til mixes fra de artister, som jeg arbejder med, da gengivelsen er helt fantastisk! Jeg har endnu ikke fundet et medie, der ikke gør sig godt på anlægget.

Hvornår nyder du mest at lytte?
Jeg er måske lidt en lydnørd, men jeg bruger langt de fleste af mine vågne timer på at høre musik. Det har jeg altid gjort. Jeg sætter en plade på, om det er dag eller nat, og sætter mig i en stol for bare at forsvinde ind i musikken. Det er terapi for mig, når jeg kommer hjem fra arbejde, eller hvis jeg bare har tiden og en frisk kop kaffe. 

Hvad synes andre om dit anlæg?
Jeg har boet i et bofællesskab i 3 år nu. Da jeg fik det her anlæg, kunne jeg godt mærke, at de andre beboere blev mere musikinteressede. Vi sidder tit bare og lytter sammen.

Med Bluesound fandt de ud af, at hi-fi ikke behøver være svært. Vi bruger det allesammen, og det er fedt, at vi kan finde masser af ny musik, som vi kan dele med hinanden.

Hvad kan du bedst lide at høre på anlægget?
Jeg elsker musik, der er overbevisende. Jeg ender oftest med høre metal og hardcore-punk. Her bliver intet gjort halvt. Det er ikke genrer, man typisk forbinder med hi-fi-lyd. Men der er absolut undtagelser.

David Maxim Micic – The Flock (Prog-metal)
Den her sang er punchy, velproduceret og demonstrerer godt, hvor mange kræfter anlægget har. Det starter med et trommebeat med masser af tryk og ender i et fantastisk arrangement med lys kvindevokal og en dyb bund af bas. Dynamikken er fantastisk, og sangen har simpelthen en unik tilstedeværelse på netop det her anlæg.

Zhu – Cold Blooded (Electronica)
Ikke ligefrem metal, men et flot eksempel på elektronisk musik med kreativitet og dynamik, som igen er kodeordet for det her anlæg. Vokalen i omkvædet efter første vers åbner lydbilledet op, så jeg får gåsehud.

Har du planer om at udbygge dit anlæg?
Jeg har planer om at skaffe mig et DD-AP1 forstærkermodul for bedre lyd på min pladespiller, da jeg lytter en del til vinyl for tiden. Skulle jeg ønske mig én anden ting, ville det være, at anlægget havde rumkorrektion, men ellers er det virkelig et drømmeanlæg.

Bilde 06.09.2018, 18 08 43.jpg

2018-06-01 20.06.11.jpg

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her