HiFi Klubben

Gå til indhold
Lokale tilbud Gør et kup på udstillingsmodeller, udgåede produkter og overskudslager fra alle vores butikker. Læs mere

Bluesound på dit anlæg – bedre streaming

Med Bluesound indbygget i dit hi-fi-anlæg får du både den fede lyd og alle de lækre trådløse muligheder. En perfekt streamingløsning til alle kræsne musikelskere.

Et rigtigt anlæg med rigtige hi-fi-højtalere er stadig nummer ét, når det handler om god lyd og store musikoplevelser. Med Bluesound behøver du ikke at gå på kompromis med lydkvaliteten, selvom du foretrækker at streame din musik trådløst. Her kan du nemlig få det hele indbygget i anlægget, og du kan streame i en kvalitet, der er endnu bedre end CD, samtidig med at du har lækker app-kontrol og fuld multirums-integration.

 

Geniale MDC-moduler til indbygget Bluesound

En række stereoforstærkere og surround-receivere fra NAD kan fås med indbygget Bluesound via de geniale MDC-moduler (valgfrit ekstratilbehør). Med det hele indbygget slipper du for ekstra apparater og tilhørende kabler, og du får også den bedste lydkvalitet på grund af den korte signalvej. På denne måde bliver det både nemt og oplagt at vælge en audiofil NAD-løsning til anlægget i stuen og samtidig nyde de mange fleksible Bluesound-muligheder med fantastisk smartphone app-kontrol, trådløse højtalere og musikstreamere i andre rum.

Som noget unikt kan du endda få Bluesound i kompromisløse high-end anlæg via NAD’s eksklusive Masters-serie, for eksempel den fantastiske EISA-vindende M32 stereoforstærker. En anden og helt unik løsning er det lækre trådløse CALLISTO højtalersystem fra DALI. Her kan du tilkøbe Bluesound som et indstiksmodul til den trådløse forforstærker Sound Hub, og så er du kørende med 250 watt, trådløse hi-fi-højtalere og alverdens streamingmusik lige under dine fingerspidser med mulighed for 24-bit HD-kvalitet!

 

BLS_paa-anlaegget_1800x1300.jpg

Giv dit anlæg en Bluesound musikstreamer

Har du allerede et anlæg, du er glad for, sætter du bare en NODE 2i eller VAULT 2i musikstreamer til anlægget, og så er du flot kørende med trådløs musik i den flotte hi-fi-kvalitet, du er vant til. Så har du både den fede lyd i stuen og alle de lækre trådløse Bluesound-muligheder. Det bedste fra det gamle og det nye musikunivers på én gang – og både du og resten af familien kan styre hele molevitten fra hver jeres smartphone via den lækre Bluesound-app!

 

Bluesound – det ultimative multirums-musiksystem

Der findes ingen andre trådløse multirums-musiksystemer på markedet, som kommer i nærheden af Bluesound, når det handler om kombinationsmuligheder og fleksibilitet i produktudvalget. I ét og samme multirums-system kan den kompakte og prisvenlige trådløse højtaler FLEX 2i spille på for eksempel dit badeværelse, mens du i stuen lytter til 24-bit HD-kvalitet på et kompromisløst high-end anlæg til over 100.000 kroner.

Har du ambitioner om højttalere, der diskret er bygget ind i væg eller loft, så finder du også adskillige højkvalitets løsninger til dét i Bluesound-universet. Og har du lagt en formue i en gigantisk CD-samling, kan Bluesound VAULT 2i ”rippe” hele pladesamlingen til den indbyggede harddisk og gøre den tilgængelig i alle rum fra Bluesound appen. Du kan selv fortsætte – med Bluesound er det næsten kun fantasien, som sætter grænsen!

Bluesound til dit hi-fi-anlæg

Bluesound fås også indbygget i en række forstærkere og receivere fra bl.a. NAD, inkl. high-end Masters-serien. Musikstreaming i verdensklasse!