Gå til indhold

B&W P9 Signature

B&W P9 Signature – unik luksus-hovedtelefon som fejrer 50 års ultimative lydoplevelser

B&W P9 Signature – en ultimativ hovedtelefon
P9 Signature er en hovedtelefon, hvor der ikke bliver gået på kompromis nogen steder. Mange af de tekniske løsninger bygger på de samme grundprincipper som i den prisvindende P7-model, blot taget op på et endnu højere niveau. Den helt afgørende forskel ligger i placeringen af selve membranerne, som er vinklet i forhold til ørerne i stedet for at spille direkte ind i øregangene.

Denne innovative løsning giver en helt suveræn naturlighed i lydbilledet, som minder om oplevelsen af at sidde foran et sæt rigtige high-end-højttalere. Her spiller musikken jo netop foran dig og ikke inde i hovedet som med normale hovedtelefoner. Kombineret med den fabelagtigt klare og detaljerede gengivelse af hele toneområdet fra afgrundsdyb bas til diskant langt over høregrænsen, kan du glæde dig til en helt ny og spændende oplevelse. Du skylder næsten dig selv at prøve – om ikke andet så for at opleve, hvor godt det rent faktisk kan gøres i dag.

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her