Gå til indhold

RUBICON - en ny duft af high-end

En helt ny serie af superhøjttalere fra danske DALI er på trapperne. Hi-Fi Klubben var med til en snigpremiere på RUBICON – og du kan roligt begynde at glæde dig!

"Fed bas fra sølle syv liter, ikke? Man har jo lov at være heldig!" DALI-direktør Lars Worre har svært ved at skjule sin stolthed over den kompakte og flade RUBICON LCR, som fra sin beskedne vægplads pumper stor og lækker hi-fi-lyd ud i fabrikkens fineste lytterum.

Lars’ skæve smil afslører også, at der nok er lidt mere end held på spil her. Den flotte lyd er nemlig resultatet af et langt og benhårdt arbejde for at tvinge kvaliteterne fra den kostbare EPICON-serie over i en ny serie for mere prisbevidste entusiaster.

Den sidste finpudsning – og så kommer de!


”Det er en kæmpe fordel, at vi har vores egen produktion af enhederne her i Nørager,” siger Lars Worre. ”Så kan vi meget nemmere køre de sidste finjusteringer for at bringe den ultra-opløste lyd helt i mål. Og vi kan i praksis gøre det helt frem til, at højttalerne ryger til lancering i butikkerne.”Vi har kun været i lytterummet få minutter, da en medarbejder kommer ind og bortfører en af de kompakte RUBICON 5 gulvhøjttalere. Og det er ikke sidste gang, at nogen ”lige skal låne” noget af det nye:

Han fortæller, at der er både kvalitetsmæssige og økonomiske fordele ved at producere RUBICON på DALIs egen fabrik i Danmark. Det gør det også nemmere og sikrere at indfri ambitionerne på lydsiden – og de er skyhøje!

Vi håber, at RUBICON kan være med til at plante et frø hos de musiklyttere, der kan værdsætte den ægte oplevelse, som får hjertet til at banke...

Meget mere end EPICON Light

Lars Worre: "vi har opnået 60 procent EPICON-performance til 40 procent af prisen"

”Vi har selvfølgelig lånt så meget som muligt fra EPICON,” fortæller Lars Worre. ”Lidt firkantet kan man sige, at vi har opnået 60 procent EPICON-performance til 40 procent af prisen, og det er jo fordelen ved at udvikle videre på sine erfaringer.”

”Vi har selvfølgelig været nødt til at forenkle og vælge billigere løsninger mange steder, men vi har til gengæld gjort det de rigtige steder, hvor det gør mindst ondt. Vores kalibrerede kobberkappe i SMC-driveren er en helt ny løsning, som gør enheden næsten lige så lineær som EPICON, men til betydeligt lavere pris. Dén er patentanmeldt – og patenter med konkrete lydforbedringer er ved at være sjældne i vores branche!”

”Vi har også kigget på vores eksisterende serier for at spotte de steder, hvor vi kan låne nogle løsninger og forbedre på dem. Vi har for eksempel taget et udgangspunkt i MENTOR-kabinettet, men givet det et enklere og renere grunddesign. Og så er der blevet råd til både flottere finish og dyrere drivere, så du får en helt anden fornemmelse af fuldblod,” siger Lars Worre.

Du er ikke ligeglad – og du kan nemt høre forskel!

”Mange af vores features er usynlige, og det giver selvfølgelig nogle udfordringer, når der skal sælges igennem,” fortæller Lars Worre. ”Til gengæld kan alle høre forskellen, når de får den demonstreret. Og når de først har været dér, er de ikke ligeglade med lydkvalitet længere. Så ved de nemlig, at de får meget større oplevelser, hvis de ofrer forskellen op til et ordentligt produkt. Det koster ekstra ja, men du får til gengæld en adgangsbillet til noget, som du kan nyde hele livet!”

”Vi håber, at RUBICON kan være med til at plante et frø hos de musiklyttere, der kan værdsætte den ægte oplevelse, som får hjertet til at banke. Og selvom de måske ikke har råd til at springe ud i det lige her og nu, er de blevet bevidste om forskellen. Og så vælger de med ørerne og hjertet næste gang,” slutter Lars Worre.

Glæd dig til en stor oplevelse

Vi slutter vores visit med at lytte til de andre RUBICON-modeller og til slut den store topmodel RUBICON 8. Efter at både øregange og mellemgulve er blæst igennem af rock, trommer og klassisk orgelmusik, er vi ikke et sekund i tvivl om, at en ny reference er født. Denne højttaler spiller højt, stort og krystalklart, så englene synger. Og de mindre modeller følger den godt til dørs. Glæd dig til en superlækker hi-fi-oplevelse!

RUBICON forventes i Hi-Fi Klubbens butikker fra september.


Kvaliteten lyser ud af hver en detalje på det eksklusive RUBICON diskantmodul.

Vi tror du vil kunne lide mere end bare denne side

Vi bruger småkager, aka cookies (informationskapsler), så du bl.a. kan bruge vores netbutik. Vi bruger dem også til at finde ud af, hvordan vores netsider bliver brugt, så vi hele tiden kan forbedre os, selvfølgelig imens vi lytter til vores favoritmusik. Ved at fortsætte accepterer du alt dette. Læs mere om cookies her