Gå til indhold

Sådan vælger du
de rigtige
høretelefoner

Et par gode høretelefoner er dine uundværlige følgesvende, som kan fylde dit liv med fed musik og lækker lyd overalt. Her er en guide til, hvordan du finder den helt rigtige model til dit behov.

Dine høretelefoner skal ikke bare lyde godt. De skal også se godt ud og føles rigtigt. I HiFi Klubben har vi håndplukket alle vores modeller ud fra høj lydkvalitet, godt design, lang holdbarhed og konkurrencedygtig pris. Uanset om du er til in-ear eller over-ear, trådløst eller med kabel, morgentræning i fitnesscenteret eller Mozart i sofaen, så kan du finde dit perfekte match i HiFi Klubben.

HiFi Klubben er til for dig, der ikke vil nøjes med bare at følge strømmen. Vi sætter en ære i, at du altid får den bedste vejledning og de bedste høretelefoner til netop dit behov. Hos os kan du prøvelytte de forskellige modeller før køb, og vi giver hele 3 års medlemsgaranti på alle vores produkter. Velkommen i HiFi Klubben – stedet hvor god lyd møder god stil!

Hør
før du handler

I HiFi Klubbens butikker kan du afprøve lyd, pasform og finish på vores forskellige høretelefoner, inden du beslutter dig – inklusive in-ears! Vores dygtige medarbejdere står klar til at hjælpe dig med at finde det helt rigtige match til dit behov, din stil og din smag. Kom ind i HiFi Klubben, og oplev forskellen!
Find butik her

Mest populære
høretelefoner

Hvad betyder
True Wireless?

True Wireless er in-ear høretelefoner helt uden kabler. De to ørepropper sidder frit i hver sit øre, og når du ikke bruger dem, kan du putte dem i lommen i deres medfølgende ladeetui. Udvalget af True Wireless stiger med raketfart, og du kan vælge mellem mange modeller, som hver især har deres styrke inden for sport, lydkvalitet, opkald, støjreduktion, batteritid, design eller andet. Batteritiden var en udfordring i de første True Wireless-modeller, men i dag har de fleste ørepropper rigeligt med strøm til at fylde hele din dag med musik.

Batteriet er dødt
– kan jeg spille med kabel?

Hvis du glemmer at lade dine trådløse høretelefoner op, vil batteriet før eller siden løbe tør. Så er det slut med at spille trådløst, men på de fleste trådløse over-ear og on-ear modeller kan du bruge et medbragt kabel og spille videre, så længe du har strøm på din telefon. Med de trådløse in-ear modeller må du leve med, at du ikke kan spille med kabel, og det gælder faktisk også for nogle full-size modeller. Tjek derfor produktbeskrivelsen grundigt, hvis det er vigtigt for dig.

Noise Cancellation / ANC
– kvæl støjen fra dine omgivelser

En række trådløse høretelefoner – især over-ear modeller, men også flere og flere True Wireless ørepropper – har aktiv elektronisk støjreduktion (Active Noise Cancellation/ANC). ANC er en lille genialitet, som dæmper støjen fra dine omgivelser, og det er virkelig lækkert, især når du rejser med tog, bus eller fly.

Via en indbygget mikrofon opfanger dine høretelefoner støj fra omgivelserne og bekæmper den ved at sende en”modstøj” ind i musiksignalet. Det er utrolig effektivt, især over for transportstøj i tog, fly og hvor du ellers sidder badet i motorlarm og babyhyl. Støjreducerende høretelefoner har som regel også ”hear-through” eller ”transparency”, hvor du kan trykke på en knap for at høre, hvad stewardessen, kollegerne eller dine børn prøver at sige til dig. ANC spiser en lille smule strøm, men det kan til gengæld gøre underværker både for din musikoplevelse og din afslapning.

Trådløse
høretelefoner
giver frihed

  • Nyd din musik overalt uden irriterende kabler
  • Frit valg mellem utallige modeller, både full-size og ørepropper
  • Masser af fede funktioner til musik, støjreduktion, opkald og træning
  • Meget lang batteritid i mange modeller
  • Hvorfor vælge
    høretelefoner
    med kabel?

  • Du glemmer konstant at oplade dine trådløse høretelefoner, så de går død på de mest irriterende tidspunkter.
  • Du vil have en løsning, der er så enkel, stabil og økonomisk som mulig.
  • Du vil gerne spare strøm på din telefon, f.eks. hvis du er på farten i meget lang tid.
  • Du går efter kompromisløs audiofil lydkvalitet, evt. sammen med en separat høretelefon-forstærker.
  • Head-fi
    Formel 1 for høretelefoner

    Head-fi er høretelefonernes superliga. Her kan du få den perfekte musikoplevelse, uden at du behøver at investere i et stort og kostbart high-end anlæg. Se vores spændende udvalg af head-fi høretelefoner og forstærkere.
    Læs mere om head-fi

    Hvilke høretelefoner er bedst til
    sport og træning?

    De fleste brugere, som vil have musik i ørerne til sport og træning, går direkte efter True Wireless. Mange modeller kan klare alt det støv og vand, som du kan smide efter dem – inklusive en tur under vandhanen efter endt træning. Men der er mange andre muligheder, hvis du ikke absolut har brug for at spule dine ørepropper fri for mudder og sved.

    Du kan for eksempel vælge en True Wireless med ekstra god lyd til musik eller opkald, også selvom den ikke er 100% vandtæt. De fleste modeller kan sagtens klare en regnbyge – de tåler bare ikke at komme helt under vand. Du behøver også bare at gå en tur på gaden eller i den nærmeste park for at opdage, at rigtig mange mennesker bruger deres full-size høretelefoner udendørs uden problemer. Men til hårdt brug er et par robuste ørepropper normalt det bedste valg.

    Hvilke høretelefoner er bedst til
    telefonopkald?

    Næsten alle trådløse høretelefoner – både full-size og ørepropper – har indbyggede mikrofoner og kontroller til telefonopkald og stemmestyring. Det samme gælder de uddøende kablede in-ears, som typisk har funktionerne siddende på kablet. Alle modeller har deres egen løsning på, hvordan kontrollerne skal sidde, og der kan være stor forskel på opkaldskvaliteten i begge ender af linjen.

    Det kan være svært at læse sig til, hvor godt et bestemt par høretelefoner fungerer til opkald. Hvis det betyder meget for dig, vil vi anbefale dig at kigge ind i en af vores butikker og prøve det af. Så er du sikker på at få en løsning, hvor både lyd og funktion lever op til dine behov.

    Tilspilning
    og lydtryk

    Ligesom almindelige højttalere har høretelefoner også behov for at blive spillet til. Selve enheden og dens mekaniske egenskaber forbedres gradvist med tiden, og du vil opleve, at dine høretelefoner spiller bedre efter 10-20 timers brug. Et tip er at lade dine høretelefoner spille natten igennem på halvhøjt volumen. Find din længste playliste – gerne én med nogle bastunge numre – og glæd dig til at kunne nyde et par lækre tilspillede høretelefoner sammen med morgenkaffen!

    Pas på lydstyrken, når du lytter til musik. Høretelefoner sender lyden direkte ind i ørene på dig, og du skal derfor være ekstra forsigtig. Længere tids musiklytning med høretelefoner gør dine ører trætte, og så kan du få lyst til at skrue ekstra op for musikken. Hvis du kommer dertil, er det en bedre idé at give ørerne en pause. For højt lydniveau kan være direkte skadeligt, hvis det står på over længere tid.